Undervisningsmiljø | Langelinieskolen

LANGELINIESKOLEN

UNDERVISNINGMILJØVURDERING 2022-23

Indledning

Denne undervisningsmiljøvurdering er udarbejdet på baggrund af den seneste nationale elevtrivselsmåling på Langelinieskolen i foråret 2022.

Langelinieskolens samlede resultater kan ses på skolens hjemmeside. Undersøgelsen og vurderingen danner grundlag for skolens kommende arbejde med at forbedre elevernes undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøloven

Ifølge loven fra 2001 har alle elever og studerende i offentlig og privat undervisning ret til et godt undervisningsmiljø, således, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skolen skal fremme elevernes muligheder for udvikling og indlæring, og omfatter derfor også skolens psykiske og æstetiske miljø. Eleverne skal medvirke til, og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø.

Der er følgende krav til en undervisningsmiljøvurdering:

· Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø

· Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer

· Udarbejdelse af en handlingsplan hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterende problemer skal løses

· Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

· Den skriftlige undervisningsmiljøvurdering skal ligge på skolens hjemmeside og være tilgængelig for skolens ansatte og elever, samt forældre.

Kortlægning af undervisningsmiljø på Langelinieskolen

Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med skolens elevråd, skolebestyrelse, udviklingsgruppe og rettighedsråd. Vi har arbejdet med afsæt i kortlægningens (Den nationale trivselsmåling) fire fokusområder: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden.

Beskrivelser og vurdering af undervisningsmiljøet

1. Social trivsel

0. - 3. klasse: Generelt er de fleste glade for deres skole - 74% meget, 22% lidt. 71% glade for deres klasse, 25% lidt glade for deres klasse.

Til gengæld føler 37% sig nogle gange alene i skolen, 5% tit.

Samlet 31% er bange for at børn griner af dem i skolen (10% meget, 21% lidt)

37% siger, at der nogle gange er nogen som der driller, så man bliver ked af det, 6% siger tit.

Forslag til indsats: Fokus på at få vendt disse problematikker i klasserne; fx ved ugentlige klassemøder. Alternativt kunne man erstatte klassemøder med et par rettighedstimer. Det kontinuerlige fokus skaber fokus på den enkeltes rettigheder, såvel som andres.

4. - 9. klasse: Overvejende glæde ved skolen. 6% er sjældent eller aldrig glade for skolen (stadig for meget). Til gengæld er sammenlagt 88 % “sjældent” eller “aldrig” blevet mobbet i dette skoleår.

16% er til gengæld “altid” eller “for det meste” bange for at blive til grin i skolen.

Forslag til indsats: Fokus på at få vendt disse problematikker i klassen; fx ved ugentlige klassemøder. Alternativt kunne man erstatte klassemøder med et par rettighedstimer. Det kontinuerlige fokus skaber fokus på den enkeltes rettigheder, såvel som andres.

Der kan også være et fokus på pausekultur.

2. Faglig trivsel

0. - 3. klasse: Generelt viser der sig et meget positivt billede i 0.-3.klasse. 82 % er meget glade for deres lærer og 11% er lidt glade for deres lærer.
72% synes at lærerne er gode til at hjælpe i skolen og 21% synes at de nogle gange er gode til at hjælpe.
35% synes ikke at de er med til at bestemme, hvad der sker i undervisningen.

40 % af eleverne har svaret, at de (kun) nogle gange kan koncentrere sig i timerne. 5 % har svaret, at de ikke kan koncentrere sig i timerne. Sammenlagt er det 45 %, der oplever udfordringer med koncentrationen i undervisningen.

34% af eleverne oplever, at de ikke er med at bestemme, hvad de skal lave i timerne.

Forslag til tiltag ude i klasserne: Eleverne informeres om resultaterne på dette område i TU. Der tales om, hvilke forhold der skal være opfyldt for at kunne koncentrere sig i timerne. Er det ro, godt indeklima, selve undervisningen, andet?

Hvad er lærernes ansvar? Hvad er elevernes ansvar? Lav konkrete aftaler/tiltag i klassen. Følg op på aftalerne løbende.
Forslag til indsats: Læreren snakker med klassen om elevernes egen definition af medbestemmelse. Hvornår er det muligt at have medbestemmelse og hvornår er det ikke muligt.
Elevrådets arbejde: Elevrådet kan eventuelt fortsætte snakken – fx med fokus på ret og ansvar.

4. - 9. klasse: 13% synes at undervisning er kedelig meget tit og 20% synes tit den er kedelig.

Forslag til indsats: Læreren snakker med klassen om, hvornår undervisningen er kedelig og hvornår undervisningen ikke er kedelig. Har eleverne forslag til, hvordan man kan gøre undervisningen sjovere?

Til spørgsmålet ”Kan du koncentrere dig i timerne?” svarer 6 % sjældent, 29 % svarer en gang imellem. Sammenlagt har 35 % udfordringer ift. at koncentrere sig i timerne.

Til spørgsmålet ”Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen”, svarer 13 % sjældent, 34 % svarer en gang imellem. Det er sammenlagt 51 %, der oplever udfordringer med at bevare koncentrationen i undervisningen.

Forslag til tiltag ude i klasserne (samme tiltag som 0.-3. klasse): Eleverne informeres om resultaterne på dette område i TU. Der tales om, hvilke forhold der skal være opfyldt for at kunne koncentrere sig i timerne. Er det ro, godt indeklima, selve undervisningen, andet?

Hvad er lærernes ansvar? Hvad er elevernes ansvar? Lav konkrete aftaler/tiltag i klassen. Følg op på aftalerne løbende.

Til gengæld mener langt over halvdelen at:

-de klarer sig fagligt godt i skolen (68 %, 24 % er hverken enig/uenig)

-de gør gode faglige fremskridt i skolen (67 %, 25 % er hverken enig/uenig)

-lærerne synes, de gør faglige fremskridt i skolen (70 %)

-det lykkes for dem at lære det, de gerne vil, i skolen: (61 %, 25 % siger en gang imellem)

-de kan klare det, de sætter sig for: (76 %, 19 % siger en gang imellem)

-de kan finde en løsning på deres problemer, hvis de bare prøver hårdt nok: (63 %, 29 % siger en gang imellem).

3. Støtte og inspiration

0. - 3. klasse: Her viser elevernes svar, at mange elever er glade for deres lærere, at 12 procent af eleverne synes at timerne er kedelige, at de flere oplever at undervisningen kan være spændende, at 34 procent ikke mener at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne og at de fleste elever oplever at få hjælp af lærerne.

Forslag til indsats: Drøftelse i elevrådet og i rettighedsrådet ift. hvordan eleverne kan være med til at få indflydelse på undervisningen – og hvordan timerne kan blive mindre kedelige?

4. - 9. klasse: Her oplever 33 procent at undervisningen tit eller meget tit er kedelig og 46 procent oplever, at de aldrig eller sjældent er med til at bestemme, hvad eleverne skal arbejde med i klassen. Der er procent af eleverne der svarer, at de ikke får den relevante hjælp eller støtte fra lærerne.

Kun 28% af eleverne er enige eller helt enige i, at deres ideer bliver brugt i undervisningen.

Forslag til indsats: Skolens elevråd for overbygning, skal på deres kommende møder drøfte, hvilke forslag de har til at undervisningen kan gøres mere spændende og hvilke ønsker de har til medbestemmelse og brug af deres ideer ift. undervisningen. En overvejelse kan være inddragelse af spørgeskemaer eller klassedrøftelser.

4. Ro og orden

0. - 3. klasse: Her har 7% tit problemer med at høre hvad læreren siger i timerne.

43% oplever, at skolens toiletter aldrig er rene.

Forslag til indsats: Læreren snakker med klassen om deres definition af uro og hvordan og hvornår de oplever den. Elevrødderne tager konklusionerne med til elevrådsmøde.

Elevrådets arbejde: I elevrådet kunne man f.eks. sætte fokus på: Den gode start. En undervisningslektions forløb er i indskolingen ofte defineret af starten. Samtale med elevrådet om hvordan man i fællesskab får en god start på timen. Hvad er lærerens ansvar? Hvad er børnenes? Hvordan kan vi gøre det tydeligt at vi ønsker en god start hvor alle bidrager?

4. - 9. klasse: Her har 3% svaret at det sjældent er let at høre, hvad læreren siger i timerne og 1% at det sjældent er let at høre, hvad andre elever siger i timerne.
18% svarer at læreren sjældent kan få skabt ro hurtigt, hvis der er larm.

Forslag til indsats: Som i indskolingen: Læreren snakker med klassen om deres definition af uro og hvordan og hvornår de oplever den. Opmærksomhed på at elevernes grænser er forskellige. Elevrødderne tager konklusionerne med til elevrådsmøde.

Elevrådets videre arbejde: Ud fra klassernes konklusioner udarbejdes i elevrådet et tiltag som nemt kan implementeres i alle klasser. Kunne måske være noget med at markere i et skema efter en lektion om arbejdsroen har været god, jævn eller direkte dårlig.

Øvrige spørgsmål: 67% af eleverne i udskolingen oplever problemer med rene toiletter.

OPFØLGNING OG HANDLINGSPLAN

HVAD Område	HVEM OG HVORDAN Tiltag	HVORNÅR Tidshorisont
Social trivsel:
Kastelsvej (Bh.kl. – 4.kl.): Fokus på	Klasseture og udendørsaktiviteter	Tages op i alle lærerteam ifm. planlægningen af det kommende skoleår.
Holsteinsgade (5. – 9. kl.): Fokus på	Bedre brug af skolegården Dyrke de interne fællesskaber Flere ture	Skolegård, og sale fordeles mellem de stor og mindre elever. Flere og bedre samlinger. Alle team tager ønsket om flere ture ind ift. årsplanlægningen af det kommende skoleår.
Andet
Faglig trivsel:
Kastelsvej (Bh.kl. – 4.kl.): Fokus på	Mere gruppearbejde og fælleslege Afvekslende undervisning	De to punkter tages op i skolens fagteam, og så skal der meldes tilbage til elevrådet ift. hvilke konkrete tiltag, der skal afprøves.
Holsteinsgade (5. – 9. kl.): Fokus på	Vi bruger for meget computer Mere undervisning udendørs Mere kreativitet	Skolens fagtema drøfter, hvordan elevønskerne ift. mindre brug af computere kan indtænkes – fx ift. indkøb af undervisnings-materialer, og hvordan det kreative kan tænkes mere ind i undervisningen, samt hvordan ønsket om udeundervisning kan imødekommes?
Andet:
Støtte og inspiration:
Kastelsvej (Bh.kl. – 4.kl.): Fokus på	Det er vigtigt, at de voksne ikke skælder ud, men i stedet forklarer børnene, hvis der er noget de skal gøre på en anden måde	Tages op i alle team ift., hvordan ’skæld ud’ helt kan undgås.
Holsteinsgade (5. – 9. kl.): Fokus på	Der er et ønske om hjælp i timerne Flere forskellige aktiviteter i undervisningen	Der prioriteres to-lærertimer på alle årgange fra 7. til 9. klasse i fagene dansk og matematik. Skolens fagteam drøfter hvordan de kan imødekomme dette – gerne som et princip, at alle fag skal tænke i afvekslende aktiviteter.
Andet:
Ro og orden:
Kastelsvej (Bh.kl. – 4.kl.): Fokus på	Bedre koste Bedre duft på toiletterne Mere frisk luft i lokalerne	Der skal afprøves nogle nye koste. Ventilationsanlægget skal gennemgås. Vi skal afprøve at opsætte duftepinde på nogle udvalgte toiletter.
Holsteinsgade (5. – 9. kl.): Fokus på	Lærerne må godt bede os om at tie lidt mere stille i timerne Eleverne ønsker belønning ift. dem, der kan finde ud af at tie stille i timerne	Alle team skal i løbet af efteråret drøfte, hvordan vi som voksne følger op, når der er elever, der fx ikke tier stille eller forstyrrer undervisningen. Ift. de enkelte klasser, skal de voksne sætte fokus på, hvilke typer af uro, der er i klasserne, og drøfte hvilke tiltag, der bedst kan iværksættes som opfølgning.
Andet:

Skolens ledelse og skolebestyrelse

Skolens ledelse: Skolens ledelse følger med i hvordan det går med drøftelserne i elevråd og rettighedsråd, og deltager i drøftelser med elevråd og rettighedsråd ift. hvordan skolens ledelse kan understøtte de forskellige initiativer.

Skolens ledelse drøfter med skolens udviklingsgruppe, hvordan skolens ledelse og personale kan støtte op om handlingsplanen.

Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen bliver løbende orienteret af skolens ledelse, elevrepræsentanter og personale repræsentanter ift. hvordan det går med arbejdet med skolens undervisningsmiljøvurdering og handlingsplanen. Skolebestyrelsen tager løbende stilling til, om det er nødvendigt at iværksætte særlige tiltag, for at støtte op om handlingsplanens fokuspunkter mv.