MENU
Aula_close Layer 1

Undervisningsmiljø

LANGELINIESKOLEN

UNDERVISNINGMILJØVURDERING 2019

  • Indledning

Denne undervisningsmiljøvurdering er udarbejdet på baggrund af den seneste nationale elevtrivselsmåling på Langelinieskolen i foråret 2019.

Langelinieskolens samlede resultater kan ses på skolens hjemmeside. Undersøgelsen og vurderingen danner grundlag for skolens fremtidige arbejde med at forbedre elevernes undervisningsmiljø.

  • Undervisningsmiljøloven

Ifølge loven fra 2001 har alle elever og studerende i offentlig og privat undervisning ret til et godt undervisningsmiljø, således, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skolen skal fremme elevernes muligheder for udvikling og indlæring, og omfatter derfor også skolens psykiske og æstetiske miljø. Eleverne skal medvirke til, og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø. Der er følgende krav til en undervisningsmiljøvurdering: · Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø · Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer · Udarbejdelse af en handlingsplan hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterende problemer skal løses · Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen · Den skriftlige undervisningsmiljøvurdering skal ligge på skolens hjemmeside og være tilgængelig for skolens ansatte og elever, samt forældre.

  • Kortlægning af undervisningsmiljø på Langelinieskolen

Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med skolens elevråd og rettighedsråd. Handlingsplanen er sendt til høring i skolebestyrelse og udviklingsgruppe. Vi har arbejdet med afsæt i kortlægningens (Den nationale trivselsmåling) fire fokusområder:  Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden.

  • Beskrivelser og vurdering af undervisningsmiljøet

1. Social trivsel

0. - 3. klasse: Generelt er de fleste glade for deres skole - 73% meget, 25 lidt. 76% glade for deres klasse, 22% lidt glade for deres klasse. 

Til gengæld føler 38% sig nogle gange alene i skolen, 8% tit. 

Samlet 37% er bange for at børn griner af dem i skolen (9% meget, 28% lidt)

39% siger, at der nogle gange er nogen som der driller, så man bliver ked af det, 7% siger tit. 

Forslag til indsats: Fokuseret indsats på at få vendt disse problematikker i klassen; ugentlige klassemøder. Alternativt kunne man erstatte klassemøder med et par rettighedstimer. Det kontinuerlige fokus skaber fokus på den enkeltes rettigheder, såvel som andres. 

Rettighedsrådets arbejde: Vil arbejde videre på, hvordan vi kan understøtte større social trivsel ift. Rettighedsskolens principper. 

4. - 9. klasse: Overvejende glæde ved skolen. 6% er sjældent glade for skolen (stadig for meget). ca. 15-20 % svarer “hverken enig/uenig” på en del af spørgsmålene. Til gengæld er sammenlagt 92 % “sjældent” eller “aldrig” blevet mobbet i dette skoleår. 

34% er til gengæld “for det meste” eller “en gang imellem” bange for at blive til grin i skolen. 

Forslag til indsats: Fokuseret indsats på at få vendt disse problematikker i klassen; ugentlige klassemøder. Alternativt kunne man erstatte klassemøder med et par rettighedstimer. Det kontinuerlige fokus skaber fokus på den enkeltes rettigheder, såvel som andres.

Rettighedsrådets arbejde: Vil arbejde videre på, hvordan vi kan understøtte større social trivsel ift. Rettighedsskolens principper. At være bange for at blive til grin hører formentlig pubertetens usikkerhed til; et øget fokus på vores forskelligheder og retten til at være det, kunne måske løsne op. Øget fokuseret indsats. 

2. Faglig trivsel 
0. - 3. klasse: Generelt viser der sig et meget positivt billede i 0.-3.klasse. 73 % er meget glade for deres lærer og 26% er lidt glade for deres lærer.
71% synes at lærerne er gode til at hjælpe i skolen og 26% synes at de nogle gange er gode til at hjælpe.
35% synes ikke at de er med til at bestemme, hvad der sker i undervisningen.


37 % af eleverne har svaret, at de (kun) nogle gange kan koncentrere sig i timerne. 8 % har svaret, at de ikke kan koncentrere sig i timerne. Sammenlagt er det 45 %, der oplever udfordringer med koncentrationen i undervisningen.

Forslag til tiltag ude i klasserne: Eleverne informeres om resultaterne på dette område i TU. Der tales om, hvilke forhold der skal være opfyldt for at kunne koncentrere sig i timerne. Er det ro, godt indeklima, selve undervisningen, andet?

Hvad er lærernes ansvar? Hvad er elevernes ansvar? Lav konkrete aftaler/tiltag i klassen. Følg op på aftalerne løbende.
Forslag til indsats: Læreren snakker med klassen om elevernes egen definition af medbestemmelse. Hvornår er det muligt at have medbestemmelse og hvornår er det ikke muligt.

Elevrådets arbejde: Elevrådet kan eventuelt fortsætte snakken.

4. - 9. klasse: 15% synes at undervisning er kedelig meget tit og 25% synes tit den er kedelig.

Forslag til indsats: Læreren snakker med klassen om, hvornår undervisningen er kedelig og hvornår undervisningen ikke er kedelig. Har eleverne forslag til, hvordan man kan gøre undervisningen sjovere?

Til spørgsmålet ”Kan du koncentrere dig i timerne?” svarer 8 % sjældent, 30 % svarer en gang imellem. Sammenlagt har 38 % udfordringer ift. at koncentrere sig i timerne.

Til spørgsmålet ”Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen”, svarer 17 % sjældent, 36 % svarer en gang imellem. Det er sammenlagt 53 %, der oplever udfordringer med at bevare koncentrationen i undervisningen.

Forslag til tiltag ude i klasserne (samme tiltag som 0.-3. klasse): Eleverne informeres om resultaterne på dette område i TU. Der tales om, hvilke forhold der skal være opfyldt for at kunne koncentrere sig i timerne. Er det ro, godt indeklima, selve undervisningen, andet?

Hvad er lærernes ansvar? Hvad er elevernes ansvar? Lav konkrete aftaler/tiltag i klassen. Følg op på aftalerne løbende.

Til gengæld mener langt over halvdelen at:

-de klarer sig fagligt godt i skolen (71 %, 24 % er hverken enig/uenig)

-de gør gode faglige fremskridt i skolen (68 %, 26 % er hverken enig/uenig)

-lærerne synes, de gør faglige fremskridt i skolen (78 %)

-det lykkes for dem at lære det, de gerne vil, i skolen: (63 %, 26 % siger en gang imellem)

-de kan klare det, de sætter sig for: (77 %, 19 % siger en gang imellem)

-de kan finde en løsning på deres problemer, hvis de bare prøver hårdt nok: (68 %, 27 % siger en gang imellem).

RR og ER tager resultaterne af TU op som punkt til kommende møder.

 

3. Støtte og inspiration

0. - 3. klasse: Her viser elevernes svar, at mange elever er glade for deres lærere, at 16 procent af eleverne synes at timerne er kedelige, at de flere oplever at undervisningen kan være spændende, at 35 procent ikke mener at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne og at de fleste elever oplever at få hjælp af lærerne.

Forslag til indsats: Drøftelse i elevrådet og i rettighedsrådet ift. hvordan eleverne kan være med til at få indflydelse på undervisningen – og hvordan timerne kan blive mindre kedelige?

 

4. - 9. klasse: Her oplever 40 procent at undervisningen tit eller meget tit er kedelig og 52 procent oplever, at de aldrig eller sjældent er med til at bestemme, hvad eleverne skal arbejde med i klassen. Der er procent af eleverne der svarer, at de ikke får den relevante hjælp eller støtte fra lærerne.

 

Forslag til indsats: Skolens to elevråd for hhv. mellemtrin og overbygning, skal på deres kommende møder drøfte, hvilke forslag de har til at undervisningen kan gøres mere spændende og hvilke ønsker de har til medbestemmelse og brug af deres ideer ift. undervisningen. En overvejelse kan være inddragelse af spørgeskemaer eller klassedrøftelser.

 

4. Ro og orden

0. - 3. klasse: Her har 9% tit problemer med at høre hvad læreren siger i timerne.

Forslag til indsats: Læreren snakker med klassen om deres definition af uro og hvordan og hvornår de oplever den. Elevrødderne tager konklusionerne med til elevrådsmøde.

Elevrådets arbejde: I elevrådet kunne man f.eks. sætte fokus på: Den gode start. En undervisningslektions forløb er i indskolingen ofte defineret af starten. Samtale med elevrådet om hvordan man i fællesskab får en god start på timen. Hvad er lærerens ansvar? Hvad er børnenes? Hvordan kan vi gøre det tydeligt at vi ønsker en god start hvor alle bidrager?

4. - 9. klasse: Her har 11% svaret at det sjældent er let at høre hvad læreren siger i timerne og 30% at det sjældent er let at høre hvad andre elever siger i timerne.
16% svarer at læreren sjældent kan få skabt ro hurtigt hvis der er larm.

Forslag til indsats: Som i indskolingen: Læreren snakker med klassen om deres definition af uro og hvordan og hvornår de oplever den. Opmærksomhed på at elevernes grænser er forskellige. Elevrødderne tager konklusionerne med til elevrådsmøde.

Elevrådets videre arbejde: Ud fra klassernes konklusioner udarbejdes i elevrådet et tiltag som nemt kan implementeres i alle klasser. Kunne måske være noget med at markere i et skema efter en lektion om arbejdsroen har været god, jævn eller direkte dårlig.

 

  • Opfølgning og handlingsplan

HVAD

Område

HVEM OG HVORDAN

Løsning

HVORNÅR

Tidshorisont

Social trivsel:

 

 

Indskolingen: Fokus på at følge sig alene, på at blive grint af og blive drillet.

Elevråd og rettighedsråd aftaler, hvem der tager initiativer ift. de tre punkter – fx ift. klassemøder og fælles rettighedstimer.

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Mellemtrinet: Fokus på at blive grint af og på forskelligheder.

Elevråd og rettighedsråd aftaler, hvem der tager initiativer ift. de tre punkter – fx ift. klassemøder og fælles rettighedstimer.

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Udskolingen: Fokus på at blive grint af og på forskelligheder.

Elevråd og rettighedsråd aftaler, hvem der tager initiativer ift. de tre punkter – fx ift. klassemøder og fælles rettighedstimer.

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Faglig trivsel:

 

 

Indskolingen: Fokus på hvad der skal til for, for at eleverne skal kunne koncentrere sig bedre i timerne?

Drøftelser i alle klasser. Fokus i drøftelserne kan være på hvad lærere og pædagoger kan gøre og hvad eleverne kan gøre – for at skabe gode forandringer ift. fokus?

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Mellemtrinet: Fokus på hvad der skal til for, for at eleverne skal kunne koncentrere sig bedre i timerne, og fokus på, hvad der skal til for, at eleverne ikke oplever at undervisningen er kedelig?

Drøftelser i alle klasser. Fokus i drøftelserne kan være på hvad lærere og pædagoger kan gøre og hvad eleverne kan gøre – for at skabe gode forandringer ift. fokus?

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Udskolingen: Fokus på hvad der skal til for, for at eleverne skal kunne koncentrere sig bedre i timerne og fokus på, hvad der skal til for, at eleverne ikke oplever at undervisningen er kedelig?

 

 

 

Drøftelser i alle klasser. Fokus i drøftelserne kan være på hvad lærere og pædagoger kan gøre og hvad eleverne kan gøre – for at skabe gode forandringer ift. fokus?

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Støtte og inspiration:

 

 

Indskolingen: Fokus på medbestemmelse.

Skolens elevråd drøfter, hvordan eleverne kan få mere medindflydelse på undervisningen – og laver et oplæg/ nogle spørgsmål der skal drøftes videre med lærere og pædagoger i alle klasser på skolen.

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Mellemtrinet: Fokus på medbestemmelse.

Skolens elevråd drøfter, hvordan eleverne kan få mere medindflydelse på undervisningen – og laver et oplæg/ nogle spørgsmål der skal drøftes videre med lærere og pædagoger i alle klasser på skolen.

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Udskolingen: Fokus på medbestemmelse.

Skolens elevråd drøfter, hvordan eleverne kan få mere medindflydelse på undervisningen – og laver et oplæg/ nogle spørgsmål der skal drøftes videre med lærere og pædagoger i alle klasser på skolen.

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Ro og orden:

 

 

Indskolingen: Fokus på ro i timerne.

Elevrådet drøfter hvordan en undervisningstime kan blive rigtig god: Den gode start på en time og hvordan en time forløber godt? Og taler om hvad der er lærere og pædagogers ansvar og hvad der er elevernes ansvar – og hvordan vi kan gøre det tydeligt, at alle skal bidrage?

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Mellemtrinet: Fokus på ro i timerne.

Elevrådet drøfter hvordan en undervisningstime kan blive rigtig god: Den gode start på en time og hvordan en time forløber godt? Og taler om hvad der er lærere og pædagogers ansvar og hvad der er elevernes ansvar – og hvordan vi kan gøre det tydeligt, at alle skal bidrage?

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

Udskolingen: Fokus på ro i timerne.

Elevrådet drøfter hvordan en undervisningstime kan blive rigtig god: Den gode start på en time og hvordan en time forløber godt? Og taler om hvad der er lærere og pædagogers ansvar og hvad der er elevernes ansvar – og hvordan vi kan gøre det tydeligt, at alle skal bidrage?

Efterår og vinter i skoleåret 2019/20

 

Skolens ledelse og skolebestyrelse

Skolens ledelse: Skolens ledelse følger med i hvordan det går med drøftelserne i elevråd og rettighedsråd, og deltager i drøftelser med elevråd og rettighedsråd ift. hvordan skolens ledelse kan understøtte de forskellige initiativer.

Skolens ledelse drøfter med skolens udviklingsgruppe, hvordan skolens ledelse og personale kan støtte op om handlingsplanen.

Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen bliver løbende orienteret af skolens ledelse, elevrepræsentanter og personale repræsentanter ift. hvordan det går med arbejdet med skolens undervisningsmiljøvurdering og handlingsplanen. Skolebestyrelsen tager løbende stilling til, om det er nødvendigt at iværksætte særlige tiltag, for at støtte op om handlingsplanens fokuspunkter mv.