Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Langelinieskolens antimobbestrategi red 2025

På Langelinieskolen arbejder vi for, at

  • Alle elever har ret til et trygt undervisningsmiljø uden mobning og diskrimination

  • Alle elever skal mødes med respekt og ligeværd

  • Alle elever skal have en hverdag med sammenhold og fællesskab 

  • Alle handler, når de er vidne til mobning 

  • Mobning forebygges og håndteres i fællesskab

 

Indholdsfortegnelse

Hvad er mobning

Hvad er digital mobning

Hvad er diskrimination

Målet med vores antimobbestrategi

Forebyggelse af mobning

Håndtering af mobning og diskrimination

Hvis der er mistanke om mobning

Klageadgang

Nyttige links

Hvad er mobning

Mobning er gentagne udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Handlingerne kan godt være forskellig-artede og foregå i forskellige rum. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt af fællesskabet. Mobning er oftest resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Mobning handler ikke om problembørn, men problemer i børnefællesskaber. Alle børn kan være en del af et mobbemønster.

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.  

For at undgå mobning skal der opbygges trygge, tolerante og inkluderende fællesskaber med plads til alle. 

Hvad er digital mobning

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende punkter: 

  • Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt børnene, idet man ofte ikke kender afsenderen.
  • Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skolegården i skoletiden.
  • Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.  

For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier, og samtidig skal børnenes digitale dannelse styrkes, særligt ift. de etiske dilemmaer, de kan støde på, og ift. fornuftig færdsel i det digitale rum.

Hvad er diskrimination

Diskrimination er negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, 
seksuel orientering, religiøs orientering, påklædning og fremtoning samt fysisk og psykisk handicap. Diskrimination foregår både direkte og indirekte.

For at undgå diskrimination skal der opbygges trygge og tolerante fællesskaber, hvor der særligt er fokus på lige muligheder for alle, forskellighed og anerkendelse.

 

Målet med vores antimobbestrategi

Målet er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst muligt omfang. 
Desuden er målet, at skolen imødegår diskrimination af minoriteter.

Det gør skolen ved at:

  • Opbygge trygge og tolerante børnefællesskaber, hvor man ser hinanden og det at være forskellige som en styrke for fællesskabet og skolens læring.
  • Tage fælles ansvar for, at alle oplever skolen som et rart sted at være og hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever, at de står udenfor. 
    Man anerkender og respekterer hinanden og tager affære, når man oplever eller erfarer, at nogen bliver mobbet eller diskrimineret.
  • Beskytte elever, der er udsatte, og tage sig af de bagvedliggende problemer.
  • Reducere omfanget af digital mobning og sørge for, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal agere på de sociale medier.  

Målet med antimobbestrategien er at øge elevernes generelle trivsel og mulighed for at deltage i trygge læringsfællesskaber, herunder at der på alle klassetrin arbejdes med veldefinerede og alderssvarende problematikker inden for trivsel, digital dannelse og antidiskrimination og ligebehandling i folkeskolen. 

Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens værdiregelsæt og skolens øvrige målsætninger og politikker.


Forebyggelse af mobning

SÅDAN FOREBYGGER SKOLEN MOBNING OG DISKRIMINATION

DELTAGERE

ANSVARLIG 

TIDSPLAN

Gennem 

undervisning

  • Skolen har fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab og giver plads til fejl.

 

  • Skolen sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning- og diskrimination både hos lærerne, ledelsen og i ressourcecentret.  

 

  • Skolen lytter som udgangspunkt til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksom på forskellige elevers måder og muligheder for at ytre sig. 

 

  • Alle klasser på skolen laver årligt et klassecharter og klasseregler om, hvordan de er sammen i klassen, og fokuserer på børnerettigheder. 

 

  • Skolen har regler for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og reglerne er synlige og kendte i klassen, på årgangen og på skolen. 

 

  • Skolen kommunikerer tydeligt og jævnligt til elever og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældre i fælles alliance for at styrke klassernes trivsel.

 

  • Lærerne videndeler om gode materialer og gode forløb, der fremmer elevernes trivsel og digitale dannelse og organiserer skolens viden om digital dannelse. 

 

  • Lærerne er opmærksomme på deres sprog, og på hvordan de taler til hinanden, til forældrene, til eleverne og om eleverne.

 

Lærere, 

pædagoger, skolens ledelse og elever

Lærere og 

pædagoger

Hele året

I frikvarterer

  • Skolen har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer; i mange klasser aftales der fælleslege og legegrupper. 

 

  • Skolen har synlige og tilstedeværende gårdvagter/tilsyn, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på hjælp fra voksne.

 

  • Skolen tilbyder stilleområder med tilsyn, for de elever der har behov for at holde frikvarter i rolige omgivelser. 

 

Lærere, 

pædagoger og elever

Lærere og 

pædagoger

Hele året

Samarbejde ml. skole og fritids-

institution/

dagtilbud 

  • Der er en tæt kontakt mellem skole og fritidsinstitutionen/klubben om trivselsmæssige udfordringer og samarbejde om løsninger. Der bruges fx klasselogs og ugeplaner til at samarbejde, og der kommunikeres om elevernes trivsel på skolen og i fritidshjemmet i det omfang, mulighederne giver lov til det. Der samarbejdes på tværs af faggrupper. 

 

  • Skolen samarbejder tæt med daginstitutionerne i klyngerne om overgangen fra dagtilbud til skole for at sikre, at børnene får den bedste skolestart. 

 

  • Skolen udvikler et fælles sprog og en fælles viden om mobning mellem lærerne og pædagogerne på skolen og pædagogerne i fritidsinstitutionen/klubben. 

 

Lærere, 

pædagoger og øvrigt 

personale på skolen, i 

fritids-

institutionen

og i klubben samt elever

Lærere, 

pædagoger og øvrigt 

personale på skolen, i 

fritids-

institutionen og i klubben samt elever

 Hele året

Eleverne

  • Skolen inddrager og opfordrer eleverne til, fx igennem elevrådet og rettighedsrådet, at arbejde med klassernes trivsel. 

 

  • Skolen opfordrer til lege-/aktivitetsgrupper, så alle elever får besøg og selv besøger andre ud fra tanken om, at kendskab giver venskab.

 

  • Skolen arbejder løbende med digital dannelse for at styrke eleverne i at agere sikkert og hensynsfuldt på de sociale medier. 

 

Elever

Elever

Hele året

På sociale medier

  • I klasserne arbejdes der med, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden på de sociale medier. Ud over at bruge materiale om digital dannelse i undervisningen, som beskrevet ovenfor, bruges der inspiration fra fx Sikkerchat.dk, Medierådet og Sex & Samfund. 

 

  • Skolen opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes færd på de sociale medier og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel, fx ved at bruge Din Digitale Vejviser. Skolen samarbejder med forældrene om elevernes trivsel ved at afholde forældremøder med fokus på digital dannelse.  

 

  • Skolen tager aktivt stilling til, hvilke vejledere der har hvilke opgaver i forhold til foregribende og indgribende indsatser i relation til mistrivsel på de sociale medier.

 

Lærere, skolens ledelse, 

vejledere,

pædagoger,

forældre og 

elever 

Lærere, 

skolens 

ledelse,

vejledere og pædagoger 

På møder og ellers hele året

Samarbejde med forældre

  • Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og taler positivt om klassens elever, forældre, lærere og pædagoger.  

 

  • Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder, temamøder og andre fælles tiltag i klassen.

 

  • Skolen opfordrer til og forventer åbenhed omkring udfordringer og et fortroligt rum forældrene imellem. 

 

  • Skolen har klassens trivsel som et fast punkt på alle forældremøder. 

 

  • Skolen har temamøder på bestemte klassetrin for børn og forældre til praktisk håndtering af trivsel, ungdomsliv, alkohol og digital dannelse. 

 

  • Skolen opfordrer til og forventer sociale fest- og fødselsdagsregler, der sikrer, at alle børn eller alle børnegrupper inviteres til arrangementer i klassen, og tilskynder eleverne til at deltage i hinandens arrangementer. 

 

  • Skolen opfordrer til og forventer, at forældre har et øje på, at deres barn leger bredt i klassen og ikke altid med de samme. Børnene skal hjælpes til at udforske nye relationer.  

 

  • Skolen er opmærksom på, at forældresamarbejdet er særlig vigtigt for at imødegå digital mobning, da denne form for mobning også foregår efter skoletid. Samarbejdet på tværs af hjem, skole og institution får derfor stor betydning. 

 

  • Skolen opfordrer til og forventer, at skolebestyrelsen spiller en aktiv rolle i arbejdet med trivslen på skolen. 

     

Lærere, 

pædagoger, skolebestyrelse og forældre

Lærere, 

pædagoger, skole-

bestyrelse og forældre 

På møder og ellers året rundt 

Særlige 

arrangementer

  • Skolen markerer flere årlige trivsels- og rettighedsdage for at markere betydningen af elevernes trivsel. Det sker på tværs af årgange for at øge fokus på elevernes trivsel og inspirere og motivere til fællesskab og samhørighed. 

 

  • Skolen sikrer, at skolens ritualer (i forbindelse med fx afgangsklassers sidste skoledag) ikke skaber hverken utryghed eller foragt. 

 

  • Skolen deltager i nationale arrangementer om digital dannelse, som fx ”Uge Sex”. 

 

  • Skolen har særligt fokus på at støtte klassers fællesskab i forbindelse med modtagelse af nye elever, klassesammenlægninger og skolesammenlægninger.

     

Lærere, elever, pædagoger og evt. fritids-

institutionen og 

klubben.

Lærere og 

elever

Særlige dage og uger om året


Håndtering af mobning og diskrimination

Husk at tiltag ikke skal rettes mod enkeltindivider, men skal rettes mod den destruktive kultur i klassen. Skolen sørger for at have den fornødne viden om, hvordan man forstår mobning og diskrimination og bedst muligt håndterer det på skolen.

Håndtering af mobning kan ske via tre trin: 

  1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi.

  2. Planlægning af tiltag, herunder med fokus på, om man risikerer at udsætte allerede udsatte elever yderligere.

  3. Evaluering og opfølgning – hold øje med, hvad det er, skolen gør. Der findes ingen ”quick fix”- løsninger på mobning. 

Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige, og som har karakter af ”brandslukning”, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem i det konkrete tilfælde af mobning. Begge dele er nødvendige.

SÅDAN HÅNDTERER SKOLEN MOBNING/ DISKRIMINATION

DELTAGERE

ANSVARLIG

OPFØLG

Klassen eller børnegruppen

 

  • Skolen opfordrer elever, der er vidne til mobning, til at gå til en voksen (en lærer fra klassens team, forældre eller en fra trivselsteamet).

  

  • Skolen kommunikerer tydeligt med eelver og forældre og involverer dem i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd. 

 

  • Hver klasse udvælger tre opmærksomhedspunkter i den årlige nationale trivselsmåling, som de sætter fokus på, og følger udviklingen. 

 

  • Skolen inddrager ressourcecentret til afdækning af forløb, sparring og indsatser og tilbyder bistand i og uden for skolens regi.

 

  • Skolen er opmærksom på, at mobning også kan ske på tværs af klasser og årgange. Mobning foregår ikke udelukkende i den enkelte klasse.
     

Lærere, pædagoger, AKT-vedledere/

inklusionspædagoger, fagteam, forældre og elever 

Lærere, 

pædagoger, AKT-

vejledere/

inklusions-

pædagoger og fagteam

Hele året 

De involverede elever

  • Skolen lytter til den enkelte elevs oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Skolen er opmærksom på elevernes forskellige måder at ytre sig på. 

 

  • Skolen kommunikerer tydeligt, at fælles ansvar, værdighed og respekt er centrale elementer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre.

 

  • Skolen involverer forældrene til de berørte elever i processen, fx klassen, årgangen eller lignende og informerer hele klassens forældregruppe. Det gøres på en tryg og fornuftig måde. 

 

  • Skolen støtter eleverne i at indgå positivt i klassefællesskabet.

 

  • Skolen er opmærksom på, at mobning aldrig skyldes den enkelte elev, men derimod bunder i problemer i fællesskabet. 

     

Lærere, pædagoger, forældre og elever 

Lærere,

pædagoger og AKT-vejledere/

inklusions-

pædagoger

Hele året

De involverede voksne

  • Skolen opfordrer forældre, der får kendskab til mobning, til at kontakte barnets lærer.

 

  • Skolen opfordrer fagpersoner, der får kendskab til mobning, til at kontakte elevernes lærer eller gå til skolens leder for sparring.

 

  • Skolen opfordrer klassens lærer, der får kendskab til mobning, til at gå til skolelederen for sparring.

 

  • Skolen opfordrer til konstruktiv og opbyggelig dialog om udfordringer på forældremøder og i andre møderegi. Der tales om håndtering af problemer og ikke om problembørn.

 

  • Skolen gør det meget tydeligt for både lærere, pædagoger, elever og forældre, hvad man gør, hvis man oplever problemer med mobning, herunder digital mobning. Det indebærer et overblik over, hvem man skal henvende sig til, og hvor man kan få hjælp – både internt og eksternt. 

 

  • Skolen udarbejder en handleplan med konkrete tiltag indenfor 10 arbejdsdage, hvis der efter en undersøgelse er konstateret problemer med mobning eller det psykiske undervisningsmiljø. 

 

  • Skolen informerer forældrene om, hvordan og hvor de kan klage over skolelederens afgørelse om eller håndtering af en mobbesag. 

     

Lærere, pædagoger, forældre 

Lærere, pædagoger og AKT-

vejledere/

inkusions-

pædagoger

Hele året 


Hvis der er mistanke om mobning

Ved henvendelse til lærer, pædagog eller leder, oprettes et dokument i KK-filer, der kort beskriver henvendelsens karakter (vi opretter dokument under elev ved skabelon i KK-filer ”henvendelse om mobning”). Herefter opstartes en undersøgelse af situationen og læringsmiljøet (vi benytter skabelon i KK-filer under klasse/håndtering af henvendelse om mobning/afdæk situationen), og orienterer forældre om resultatet af undersøgelsen. 

 

Hvis det vurderes, at der er tale om mobning eller problemer med det psykiske læringsmiljø udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning (vi anvender skabelon i KK-filer under klasse/håndtering af henvendelse om mobning/handleplan).

Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter. Handleplanen oprettes i KK-filer under involverede elever, hvor man kan finde en skabelon til en handleplan.

Tiltag, der blot forholder sig til de direkte involverede parter, vil ikke nødvendigvis stoppe mobningen og kan reelt medføre en forværring af mobningen. Børnegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages, herunder forældre, AKT-vejledere/inklusionspædagoger eller SSP-medarbejdere. Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. Derfor skal handleplanen udarbejdes på baggrund af det konkrete tilfælde og en grundig kortlægning af problemerne. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort- eller langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Skolen skal selv vurdere, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde. 

Foranstaltninger kan fx være:

  • Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
  • Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.
  • Synlig ledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber.
  • Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen.
  • Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer.
  • Lade klasserne udarbejde deres egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
  • Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, der kan opstå, når man kommunikerer digitalt.
  • Igangsættelse af forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter i klassen.
  • Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til forældremøder.
  • Afholdelse af individuelle trivselsmøder med hver enkelt elev – eventuelt årligt eller halvårligt.


Klageadgang

Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skolelederens afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af fx mobning. Klagen behandles først af en central indgang for klager i forvaltningen, den kommunale klageinstans mod mobning. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.  

 

August 2025

 

Nyttige links

 

Links til inspiration – antimobning

Red Barnet

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer     

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/  

 

Red Barnet: Drop Mob 

Skabelon og gode råd til antimobbestrategier                                          

https://redbarnet.dk/skole/mobning/dropmob/  

 

Børns Vilkår

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer     

https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/mobning

 

UNICEF Rettighedsskoler 

En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de gode værdier, der står i FN’s Børnekonvention

https://www.unicef.dk/rettighedsskoler

 

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

Gode råd og skabelon til antimobbestrategier og værdiregelsæt  

http://dcum.dk/grundskole/love-regler-og-anvisninger/vaerdiregelsaet-og-antimobbestrategi

 

 

Links til inspiration – antidiskrimination

Normstormerne

Tilbud om undervisningsforløb om antidiskrimination og antimobning i skolerne. Gratis for skolerne i København

http://normstormerne.dk/       

 

Mellemfolkeligt Samvirke

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer

https://www.ms.dk/arbejde/danmark/antidiskrimination       

 

Institut for menneskerettigheder

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer

https://menneskeret.dk