Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

 

Langelinieskolens antimobbestrategi 2018

 

 

Logo LL

 

Udarbejdet januar 2018

Revideret januar 2023

Indhold

Langelinieskolens antimobbestrategi 2018. 3

Grundlag. 3

På Langelinieskolen arbejder vi for at: 3

Det betyder: 3

Indsatser 4

1.Forebyggende indsatser 4

2. Foregribende indsatser: 4

3. Indgribende indsatser: 4

Digital mobning. 5

Sådan arbejder vi på Langelinieskolen med at forebygge mobning. 5

Handleplaner 6

Forankring af antimobbestrategien. 7

Klageadgang. 8

Nyttige links. 9

 

Langelinieskolens antimobbestrategi 2018

Grundlag

Langelinieskolens antimobbestrategi er forankret i Langelinieskolens målsætning og i at ”Langelinieskolen er en skole for alle”.

Langelinieskolen har pt. Ca. 1100 elever, en dertilhørende Fritidsinstitution og en afdeling for elever med høretab.

Som rettighedsskole understøtter vi på Langelinieskolen dette arbejde ved at tage afsæt i børns rettigheder.

Målet med Langelinieskolens antimobbestrategi er, at skolen i videst muligt omfang forebygger og reducerer mobning på skolen – og digitalt, samt øger elevernes generelle trivsel og mulighed for deltagelse i trygge læringsfællesskaber.

På Langelinieskolen arbejder vi for at:

  • Alle elever har ret til et mobbefrit børneliv i et trygt undervisningsmiljø
  • Alle elever skal mødes med respekt
  • Alle elever skal have en hverdag med sammenhold og fællesskab
  • Alle handler, når de er vidne til mobning

Det betyder:

  • At elever og voksne tager ansvar for sig selv og hinanden og udviser gensidig respekt
  • At undervisningen er af høj faglig kvalitet, alsidigt vedkommende, udfordrende og tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsbehov
  • At samarbejdet på skolen med forældrene er åbent og tillidsfuldt

 

På Langelinieskolen lægger vi vægt på, at trivsel og godt samvær er essentielt for at forebygge mobning. Vi ønsker, at alle elever får tydeliggjort og derved viden om, hvad mobning er.

Den norske professor Dan Olweus har lavet følgende definition af begrebet mobning, som vi anvender på Langelinieskolen:

”En elev er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer”.

 

Indsatser

For at imødegå mobning og fremme den gode trivsel har vi på skolen tre niveauer af indsatser:

1.Forebyggende indsatser

  • Trivsel – trivselsindsatser som har særlig fokus på målrettet og struktureret trivselsarbejde samt arbejdet med relationerne elev/elev, elever/klassens nye lærere-pædagogteam.
  • Skolen har fokus på, at de ansatte er fagligt funderet til håndtering af konflikter.

 

2. Foregribende indsatser:

  • Indsatser, der udspringer af den forebyggende indsats. En bekymring over, at ”hvis vi ikke gør noget nu, kan det måske udvikle sig….”. En ”mindre” indsats i en kortere periode.
  • Trivsel – mindre forløb f.eks. opfølgning med enkelte elever efter Bombekursus, enkelte samtaler med et barn f.eks. med brug af Barnets Stemme.

 

3. Indgribende indsatser:

  • Disse indsatser er længerevarende og mere gennemgribende. Her er der ofte et tværfagligt samarbejde. Eleverne har oftest været oppe på Ressourcecentermøderne.
  • Trivsel – indsatser med børn med diagnoser, børn i mistrivsel

Digital mobning

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier.

For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier. Samtidigt skal elevernes digitale dannelse styrkes, særligt i forhold til de etiske dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum. Se også skolens principper om ’Digital mobning’.

 

Sådan arbejder vi på Langelinieskolen med at forebygge mobning

  • Alle klasser på skolen har charter/klasseaftaler om, hvor man forholder sig til mobning.
  • Alle elever, der er tilskuere til mobning skal gå til en voksen (en lærer fra klassens team, forældre, akt-vejleder/inklusionspædagog eller ledelsen).
  • Skolen kommunikerer tydeligt med elever og forældre og involverer dem i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.
  • Skolen spotter opmærksomhedspunkter i den årlige nationale trivselsmåling, sætter målrettet ind og følger udviklingen.
  • Skolen inddrager ressourcecentret til afdækning af forløb, sparring og indsatser og tilbyder bistand i og uden for skolens regi.
  • Skolen er opmærksom på, at mobning også kan ske på tværs af klasser og årgange. Mobning foregår ikke udelukkende i den enkelte klasse.
  • Skolen lytter til den enkelte elevs opfattelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Her kan barnets stemme bruges. Skolen er opmærksom på børns forskellige måder at ytre sig på.
  • Skolen kommunikerer, at fælles ansvar, værdighed og respekt er centrale elementer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.
  • Skolen involverer forældrene til de berørte elever i processen, f.eks. klassen, årgangen eller lignende og informerer hele klassens forældregruppe. Det gøres på en tryg og fornuftig måde.
  • Skolen støtter eleverne i at indgå positivt i klassefællesskabet.
  • Skolen er opmærksom på, at mobning aldrig skyldes den enkelte elev, men derimod bunder i dynamikker i fællesskabet.
  • Skolen opfordrer forældre, der får kendskab til mobning, til at kontakte elevens lærere eller gå til skolens ledelse for sparring.
  • Skolen opfordrer klassens lærere, der får kendskab til mobning, til at gå til skolens ledelse for sparring.
  • Skolen opfordrer til konstruktiv og opbyggelig dialog om udfordringer på forældremøder og i andre møderegi. Der tales om håndtering af problemer og ikke om problembørn.
  • Skolen udarbejder en handleplan med konkrete tiltag inden for 10 arbejdsdage, efter der er konstateret problemer med mobning eller det psykiske undervisningsmiljø.
  • Skolen informerer forældrene om, hvordan og hvor de kan klage over skolelederens afgørelse om eller håndtering af en mobbesag.

 

Handleplaner

 

Ved henvendelser omkring mobning fra forældre eller elever, oprettes et notat, hvor henvendelsen kort beskrives, samt hvilke undersøgelser eller tiltag, som igangsættes med henblik på at undersøge og vurdere, hvorvidt der er tale om mobning.
Såfremt der er tale om mobning, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 dage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning.

Handlingsplan fra skolen samt beskrivelse af forløbet:

  1. Hvad er blevet gjort i forhold til eleven/klassen, og hvordan har samarbejdet været med eleven og forældrene?
  2. Formøde til skole/frit/hjem-møde mellem elev og klasselærer. Det afklares hvilke relevante ressourcepersoner fra elevens netværk, der kan understøtte en positiv udvikling og som derfor bør deltage på skole/hjem-mødet. Hvem skal deltage? Hvor og hvornår skal det afholdes?
  3. Spørgsmål til skole/frit/hjem-møde. Det er vigtigt, at alle deltagere føler sig hørt og man samlet ser positivt fremad. Jo mere detaljeret lærerne kan beskrive, hvilke tegn de ønsker at se og jo mere konkret man formulerer hvem og hvordan eleven skal hjælpes, jo større er chancen for, at man skaber en positiv forandring.

Hvad oplever eleven, elevens forældre og lærerne fungerer godt i forhold til elevens skolegang? Hvad oplever eleven, elevens forældre og lærerne ikke fungerer i forhold til elevens skolegang? Hvad vil være de første tegn, som vil vise lærerne, at elevens skolegang fungerer bedre? Hvem kan hjælpe eleven til at få en god skolegang og hvad ønsker eleven de skal gøre?

  1. Ugentlig opfølgning mellem elev og klasselærer. Her er mulighed for at anerkende eleven for de små forandringer, som er blevet bemærket af lærerne. Det kan være brugbart at tale med eleven om hvordan forandringerne er sket, så han kan gøre mere af det, som virker. Jo mere detaljeret og konkret de gode fremskridt kan beskrives, jo nemmere er det for eleven at gentage det.
  2. Hvilke tegn på fremgang har klasselæren set eller hørt fra andre lærer? Hvilken fremgang synes eleven selv han har gjort?
  3. Hvordan har aftalerne været til hjælp for eleven? Ved fortsat bekymring skal det vurderes, hvordan eleven bedst sikres en god skolegang. Det skal overvejes evt. at fortsætte processen på skolen med nye aftaler i en handlingsplan og opfølgning. Det kan også være nødvendigt enten at inddrage en U&U-vejleder eller en pædagogisk konsulent, skrive en underretning til Børnefamilieenheden og udarbejder en indstilling til PPR. Handlingsplanen bør anvendes i det videre samarbejde. Hvilke tegn på fremgang har der været i elevens skolegang? Beskriv hvorvidt der fortsat er bekymring for elevens skolegang? Hvis ja, hvad gøres for at sikre eleven en god skolegang?

Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter. Børnegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages herunder forældre, AKT-vejledere/inklusionspædagoger/SSP-medarbejdere. Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. Derfor skal handleplanen udarbejdes med afsæt i det konkrete tilfælde. Tiltagene i handleplanen skal være kort- og langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Skolen vurderer, hvilke tiltag der bedst kan løse problemerne i det konkrete tilfælde. Tiltagene kan f.eks. være:

  • Samtaler med eleven, der mobber og eleven der bliver mobbet samt forældre
  • Øget forældreinddragelse
  • Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse
  • Indsættelse af ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer
  • Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen
  • Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården
  • Synlig ledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber
  • I særlige tilfælde kan eleven bortvises fra undervisningen jf. paragraf 5 ”foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen”

Skabelon til handlingsplanen forefindes på DCUM’s hjemmeside: Værktøjer og vejledninger - Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum.dk)

Forankring af antimobbestrategien

På Langelinieskolen prioriterer vi et trygt og rummeligt børneliv med formål at styrke elevernes trivsel, læringsmiljø og inklusion, og reducerer omfanget af elevernes fravær på skolen.

Lærere og pædagoger har fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at samarbejde.

Elevråd og Rettighedsråd er med til at sætte fokus på elevernes trivsel og udbrede kendskabet til skolens antimobbestrategi, så alle elever ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver mobbet. Eleverne inddrages i arbejdet med trivsel på skolen og i arbejdet med antimobbestrategien, så eleverne føler ejerskab til strategien og indsatserne mod mobning.

Eleverne gennemfører den nationale trivselsundersøgelse. Ledelsen og skolebestyrelsen evaluerer effekten af skolens tiltag for trivsel og imod mobning.

Skolebestyrelsen sikrer revision af antimobbestrategien, følger op på den og sørger for at bruge det som et aktivt dokument.

Der udarbejdes klasse-afdelings chartre, som opdateres en gang om året.

Klageadgang

Elever og forældre har mulighed for at klage over skolelederens afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Der klages først til en central indgang for klager i forvaltningen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

Nyttige links

Links til inspiration:

Undervisningsministeriets Aktionsplan ” Alle for en mod mobning”

Materialer og værktøjer opdelt på dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse

http://www.alleforenmodmobning.dk/

Red Barnet

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/

Red Barnet – Drop Mob

Skabelon og gode råd til antimobbestrategier

https://redbarnet.dk/skole/mobning/dropmob/

Børns Vilkår

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer

https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/mobning

Sex & Samfund: Destination Trivsel

Gode råd og materiale til forældre og gratis materialer til skoler

http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisning/sex-samfund-skal-styrke-boerns-trivsel-og-laering-sammen-med-skoler-og-foraeldre.aspx?Action=1&PID=153829

Unicef Rettighedsskoler

En Unicef Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere, pædagoger og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de gode værdier, der står i FNs Børnekonvention

https://www.unicef.dk/rettighedsskoler

Fri for Mobberi

Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram til 0-8-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det nemt målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.

http://www.friformobberi.dk/