Principkatalog | Langelinieskolen

Langelinieskolens antimobbestrategi bygger på skolens grundlæggende værdi om at være en skole for alle. Som rettighedsskole tager strategien udgangspunkt i børns rettigheder og understøtter et trygt og inkluderende læringsmiljø. Trivsel og godt samvær anses som afgørende for at forebygge mobning, og der lægges vægt på, at mobning er et fællesskabsproblem – ikke et individuelt. Skolen arbejder ud fra en fælles forståelse af mobning, baseret på Dan Olweus’ definition: Mobning er gentagne negative handlinger over tid fra én eller flere mod en elev, og anerkender, at mobning også kan foregå digitalt og på tværs af klasser og årgange.

Mål

At forebygge og reducere mobning i videst muligt omfang – både fysisk og digitalt.
At styrke elevernes trivsel og deltagelse i trygge fællesskaber.
At alle elever oplever respekt, sammenhold og fællesskab.
At alle elever ved, hvordan de skal handle, hvis de oplever mobning.
At eleverne føler sig hørt og taget alvorligt, og at der hurtigt og effektivt sættes ind, hvis der opstår problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

Ansvar

Skole:

Udarbejder og opdaterer antimobbestrategien og handleplaner.
Gennemfører forebyggende, foregribende og indgribende indsatser.
Spotter og handler på opmærksomhedspunkter fra trivselsmålinger.
Inddrager ressourcepersoner og samarbejder tværfagligt ved behov.
Kommunikerer tydeligt med elever og forældre og støtter fællesskabet.
Evaluerer indsatsen løbende sammen med ledelse og skolebestyrelse.
Skaber trygge læringsmiljøer og styrker sociale relationer.
Udarbejder og følger op på handleplaner ved mobning (senest 10 dage efter konstatering).
Tager elevernes oplevelser alvorligt og bruger fx "Barnets stemme".
Opdaterer klasseaftaler årligt.

Elever:

Inddrages i arbejdet med trivsel og antimobbestrategien.
Deltager i nationale trivselsmålinger.
Siger fra over for mobning, deltager ikke i mobning og kontakter en voksen, hvis de er bekymret for eller oplever mobning.
Omtaler og tiltaler andre med respekt og værdighed.
Elevråd og rettighedsråd deltager i det forebyggende arbejde ved at forholde sig til skolens årlige trivselsmåling på møder med ledelsen.

Forældre:

Inddrages i konkrete sager og informeres om handleplaner.
Deltager i dialog og samarbejde om trivsel og fællesskab.
Skal kontakte skolen ved mistanke om mobning.
Opfordres til at støtte barnet i at tage afstand fra mobning.

Skolebestyrelse:

Reviderer og anvender antimobbestrategien aktivt.

Indsatser

1. Forebyggende
Struktureret trivselsarbejde og relationsopbygning mellem elever og personale. Fokus på konfliktforebyggelse.

2. Foregribende
Tidlige, mindre indsatser ved bekymring – fx samtaler med elever eller opfølgning efter trivselsforløb.

3. Indgribende
Længerevarende og tværfaglige indsatser ved mistrivsel hos elever. Ofte med inddragelse af ressourcecenter.

Handleplaner

Udarbejdes senest 10 dage efter konstateret mobning.
Skal indeholde konkrete kort- og langsigtede tiltag på individ-, klasse- eller skoleniveau.
Involverer relevante aktører (forældre, AKT, SSP m.fl.).
Følges op med samtaler og ugentlig opfølgning med eleven.
Fokus på at styrke børnegruppens rummelighed og fællesskab.

Forankring

Undervisningen struktureres, så den styrker sociale relationer.
Elevråd og rettighedsråd arbejder med trivsel og antimobbestrategien.
Nationale trivselsmålinger gennemføres årligt.
Skolebestyrelsen reviderer og anvender strategien aktivt.
Klasseaftaler opdateres årligt.

Klageadgang

Elever og forældre kan klage over skolelederens afgørelse om mobning til forvaltningen. Ved manglende medhold sendes klagen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø, som kan pålægge skolen at handle inden for en frist.

Badning og omklædning i forbindelse med deltagelse i idræt og svømning
(Redigeret 2025)

Princip

På Langelinieskolen vil vi gerne understøtte en positiv (krops)kultur, der gør det naturligt og trygt for eleverne at deltage aktivt i fag som svømning og idræt, herunder gælder også at skabe gode og trygge rammer for elevernes omklædning og badning.

Mål

At eleverne får de bedst mulige rammer for at kunne deltage i idræt og svømning, herunder deltagelse i omklædning og badning.

Ansvar

Skole:

Skal sørge for gode og trygge badefaciliteter, så eleverne kan klæde om og bade under rimelige forhold.
Orienterer eleverne om, at mobiltelefoner i omklædningsrummet ikke er tilladt samt sikrer, at dette overholdes.
Holder tilsyn under badning og omklædning.
Sikrer, at der er fokus på en sund kropskultur herunder italesættelse af, at det er naturligt at se forskellige ud.
Orienterer forældrene, hvis en elev gentagne gange møder til undervisningen uden idrætstøj/svømmetøj og håndklæde.
Anerkender og respekterer, hvis en eller flere elever har udfordringer ift. den fælles badning og omklædning. Søger dialog med pågældende elever og deres forældre for at finde individuelle løsninger. Det kan fx være badning med underbukser/badetøj, badning og omklædning før eller efter resten af klassen, eller mulighed for at eleven kan skifte og bade hjemme.

Forældre:

Sørger for, at deres barn møder med idrætstøj/badetøj og håndklæde.
Bakker op om svømme- og idrætsundervisningen samt motiverer barnet til at deltage i omklædning og badning.
Går i dialog med skolen, hvis behov for individuelle aftaler omkring barnets omklædning og/eller badning skulle opstå.
Forældre til elever, der i kortere eller længere perioder ønskes fritaget fra badning efter idræt, skal udfylde og underskrive en fritagelsesblanket og aflevere denne til skolens ledelse.

Bevægelse
(Redigeret 2025)

Princip

Langelinieskolen skal, hvor det giver mening og er muligt som en naturlig del af skoledagen, indlægge bevægelse for alle elever – som en del af elevernes sundhed, læring, motivation og trivsel.

Princippet gør sig gældende for både idrætsundervisning såvel som bevægelsesbaserede undervisningsaktiviteter og såkaldte ”brain breaks” af et par minutters varighed.

Mål

At alle elever, herunder elever med særlige behov og/eller særlige forudsætninger, skal synes, at bevægelsesaktiviteter er sjove.
At der er bredde i aktiviteterne, og at eleverne har medbestemmelse, både i idræt og når bevægelsen er integreret i øvrig undervisning.

Ansvar

Skoleledelse og skolebestyrelse:

Sørger for indkøb af pædagogiske materialer til bevægelsesbaseret undervisning på begge matrikler.
Sikrer kompetenceudvikling ved kurser, vidensdeling og ved fælles oplæg for hele medarbejdergruppen.
Udbygger og forbedrer løbende rammerne til bevægelse.
Etablerer samarbejde mellem skolen og forskellige idrætsklubber.

Lærere og pædagoger:

Tænker medbestemmelse og bredde ind i undervisning og fritidstilbud.
Integrerer så vidt muligt bevægelse i den faglige undervisning, laver brain breaks og fokuserer på skift mellem stillesiddende undervisning og aktivitet.
Særligt idrætslærerne forpligter sig til at sikre en bredde i idrætsundervisningen.

KKFO:

Sikrer alsidighed i aktiviteterne, så det bliver attraktivt for alle at deltage.

Forældre:

Opfordres til at tale positivt om bevægelse som en del af skoledagen.
Sørger for at deres børn har idrætstøj med til idrætsundervisning.
Tilskynder deres børn til at cykle eller gå i skole.

Budget og regnskab
(Redigeret 2025)

Princip

Budgetlægningen bygger på en åben og inddragende proces, hvor økonomiudvalget, skoleledelsen, MED og skolebestyrelsen samarbejder om at udforme og godkende skolens budget. Skolelederen har ansvar for, at det vedtagne budget følges og justeres ved behov.

Mål

At sikre en gennemsigtig og demokratisk budgetproces.
At skabe økonomisk balance og ansvarlig prioritering af skolens ressourcer.
At sikre løbende opfølgning og tilpasning ved ændringer i økonomien.
At anvende eventuelle budgetrester eller håndtere overforbrug ansvarligt.

Ansvar

BUF:

Udmelder budgetrammer til skolen i december/januar.

Skoleleder:

Informerer personale og skolebestyrelse om rammerne.
Udarbejder budgetforslag og sikrer overholdelse af det godkendte budget.
Orienterer skolebestyrelse og MED ved økonomiske ændringer og foreslår justeringer.

Økonomiudvalg:

Drøfter budgetrammer og gør status over regnskabet i oktober/november.
Tager stilling til anvendelse af budgetrest eller håndtering af overforbrug.

Skolebestyrelse:

Drøfter ønsker og godkender det endelige budget.

MED:

Kommenterer og kan foreslå ændringer til budgetforslaget.

Demokratisk kultur
(Redigeret 2025)

Princip

Vi ønsker, at der arbejdes for en demokratisk kultur på skolen med det formål at styrke elevernes trivsel og faglighed, personalets trivsel samt samarbejdet mellem skole og hjem. Formålet er ikke, at alle skal blive enige, men at give plads til uenigheder og forskelligheder.

Mål

At der er gensidig respekt mellem personale, elever, forældre og ledelse.
At der er en anerkendelse af, at alle kommer med erfaringer og/eller faglighed, der har værdi for skolen.
At vi lytter nysgerrigt og tålmodigt til hinandens ytringer, som kan komme til udtryk både sprogligt og i form af handlinger.

Ansvar

Skole:

Lytter med tålmodighed og åbenhed til elevernes ytringer. Dette handler også om at være nysgerrig på, hvilke erfaringer der ligger bag elevernes handlinger.
Planlægger og udfører undervisningen på en måde, der giver plads til elevernes erfaringer.
Bruger deres faglige kompetencer til at give eleverne medbestemmelse i videst muligt omfang.
Klasselærerne støtter repræsentanterne fra elevrådet i deres rolle (se længere nede).

Elever:

Giver sig tid til at forklare deres holdninger, oplevelser og erfaringer.
Lytter med tålmodighed til de andre elevers ytringer.
Lytter med tålmodighed til lærernes faglige beslutninger og respekterer disse.

Elevråd og rettighedsråd (med støtte fra de ansvarlige lærere):

Elevrådsrepræsentanterne og rettighedsrådet skal i deres respektive klasser fremlægge, hvad der er diskuteret og vedtaget på deres møder.
Elevrepræsentanterne skal sørge for, at eleverne i deres klasser har mulighed for at diskutere emner og udfordringer, der er relevante for dem i forhold til skolen. Dette løftes efterfølgende op til elevråd og rettighedsråd.
Elevråd og rettighedsråd er rollemodeller for demokratisk kultur på skolen.

Skoleledelse:

Er bannerfører for og sikrer fokus på at styrke den demokratiske kultur.
Sørger for at igangsætte prøvehandlinger, evaluere og eventuelt videreføre disse.
Skal arbejde for de rette rammer og ressourcer, der gør det muligt for personale og elever at leve op til deres ansvar og dele deres erfaringer.

Forældre:

Lytter tålmodigt til erfaringer og faglige begrundelser fra skolens ledelse og personale.
Lytter tålmodigt til deres børns erfaringer og bringe disse videre til skolens personale, hvis det vurderes at have indflydelse på barnets trivsel og læring.
Lytter tålmodigt til andre forældres perspektiver og respekterer forskellighederne i holdninger og erfaringer.

Skolebestyrelse:

Alle repræsentanter lytter med åbenhed og tålmodighed på hinandens erfaringer, faglige begrundelser og holdninger. Det samme gælder i forhold til ledelsen og eventuelle andre mødedeltagere.
Ledelsen og de voksne i skolebestyrelsen har særligt ansvar for, at elevrepræsentanterne får mulighed for at få forklaret skolebestyrelsens kompetencer, mødeformen, dagsordenpunkterne mv., så eleverne har reel mulighed for at deltage aktivt på skolebestyrelsesmøderne. Eleverne skal desuden opfordres til at foreslå deres egne punkter til dagsordenen og have den fornødne støtte til dette.
Fører tilsyn med princippet.

Efteruddannelse
(Redigeret 2025)

Princip

Skolens personale skal løbende efteruddannes for at sikre, at de er opdaterede inden for deres undervisningsfag og den nyeste pædagogiske viden. Efteruddannelse ses som en naturlig og nødvendig del af den professionelle udvikling og kvalitetssikring af undervisningen.

Mål

At styrke medarbejdernes faglige og pædagogiske kompetencer, så undervisningen til enhver tid lever op til gældende krav og skolens ambitioner.
At sikre, at efteruddannelsen både understøtter den enkelte medarbejders udvikling og bidrager til skolens samlede faglige niveau.

Ansvar

Intern efteruddannelse på skolen:

Foregår gennem fællesfaglige eftermiddage/aftener, afdelingsmøder og fagudvalgsmøder.
Fællesfaglige arrangementer og afdelingsmøder planlægges af ledelsen og udviklingsgruppen.
Fagudvalgsmøder planlægges af de faglige vejledere.
Deltagelse i denne interne efteruddannelse er obligatorisk for alle medarbejdere.

Ekstern efteruddannelse uden for skolen:

Foregår som udgangspunkt via BUF Akademi.
Hvis den ønskede efteruddannelse ikke tilbydes af BUF Akademi, kan den i særlige tilfælde foregå på en anden uddannelsesinstitution.
Deltagelse i ekstern efteruddannelse skal altid aftales med skolens ledelse, inden der søges.

Faglighed på Langelinieskolen
(Redigeret 2025)

Princip

Faglighed handler om elevernes evne til at mestre og anvende viden på tværs af fag. Skolen arbejder målrettet med strukturer og årlige fokusområder, der styrker elevernes faglige udvikling.

Mål

At styrke en faglig kultur, hvor alle elever trives og udvikler sig.
At sikre høj faglighed gennem tydelige læringsmål og engagerende undervisning.

Ansvar

Skoleledelse:

Skaber rammer og fordele ressourcer, der fremmer faglighed.
Sikrer kommunikation og kompetenceudvikling.
Møder undervisningsparate til timerne, med de materialer læreren har bedt om.
Deltager fokuserede og engagerede i timerne.
Opsøger hjælp og vejledning fra læreren.
Hjælper klassekammerater.

Elever:

Skolebibliotek og ressourcecenter:

Støtter lærere med faglig og social viden.
Sikrer vidensdeling, vejledning og samler erfaring i en vidensbank.
Kvalificerer materialevalg og testarbejde.
Støtter elever med særlige behov.

Udviklingsgruppe:

Kvalificerer beslutninger og skaber sammenhæng.
Fremmer feedbackkultur og faglige drøftelser.

Fagudvalgskoordinator og fagudvalg:

Planlægger møder, deler viden og sikrer faglig progression.

Teamkoordinatorer og teams:

Planlægger undervisning, deler viden og giver feedback.

Skolebestyrelse:

Fører tilsyn og er nysgerrige på faglige processer.

Forældre:

Sikrer, at eleverne møder forberedte.
Støttet lektielæsning og følger med på Aula.

Forældremøder
(Redigeret 2025)

Princip

På forældremøder drøftes klassens samlede læringsmiljø, samarbejde og trivsel. Forældremøder afholdes to gange om året og planlægges af klassens team i samarbejde med kontaktforældrene.
For at klassens forældre oplever samskabelse og et godt tillidsforhold mellem medarbejdere og forældre, er det vigtigt med dialog og samarbejde. Forældremøderne fremmer såvel skole-hjem-samarbejdet som forældre-forældre-samarbejdet, fordi alle møder hinanden og får en fælles forståelse for de faglige og sociale mål, klassen arbejder hen imod.

Mål

At fremme samarbejdet mellem skole, KKFO og hjem.
At inddrage forældre i løsningen af faglige og trivselsmæssige udfordringer.
At informere om klassens faglige og sociale mål og planer.
At styrke fællesskabet i forældregruppen.
At sikre en respektfuld og inkluderende kommunikation.

Ansvar

Skole:

Afholder to årlige forældremøder og melder datoer ud i god tid.
Involverer KKFO-pædagoger i møder for bhkl.–3. klasse.
Sikrer deltagelse af klasselærer og mindst én faglærer.
Udarbejder årshjul for mødeemner.
Planlægger forældremøder i samarbejde med klassens kontaktforældre.

Klasselærer:

Udsender dagsorden forud for mødet og sikrer, at den følges.
Sørger for valg af kontakt- og evt. trivselsforældre.
Sørger for valg af tovholdere for Åben Mark i 1.–4. klasse (frivilligt for 5.-9. klasse).

Forældre:

Vælger kontaktforældre og bidrager til dagsorden.
Informerer lærere om øvrige relevante møder og aftaler.
Deltager aktivt og respektfuldt i dialogen med skole og pædagoger.

Hjemmearbejde og lektielæsning
(Redigeret 2025)

Princip

Langelinieskolen er ikke en lektiefri skole, men det tilstræbes, at forståelsesmæssige problemstillinger skal forekomme på skolen, så eleverne kan få hjælp, mens opgaver af mere understøttende og træningsmæssig karakter, fx læsning, staveord og undersøgelser derimod kan gives som hjemmearbejde.

Princippet skal understøtte elevernes trivsel og læring.

Mål

At elever ikke sidder alene med opgaver, de har svært ved at løse.
At elevernes faglige udvikling understøttes på den mest hensigtsmæssige måde.
At elever ikke skal overbebyrdes med hjemmearbejde, men det er vigtigt at træne forskellige færdigheder kontinuerligt.

Ansvar

Skole:

Tilrettelægger undervisning og lektietid, så eleverne kan få hjælp til det forståelsesmæssige.
Sørger for, at alle elever har noget relevant at arbejde med i lektietid.
Sikrer, at hjemmearbejde primært er træningsmæssige opgaver.
Beskriver hjemmearbejdet i ugeplanen/månedsplanen, så forældrene kan følge med.
Finder individuelt tilpassede løsninger til de elever, der har særlige behov ift. byrden af hjemmearbejde.
Sikrer, at lektietid er sidestillet med skolens øvrige undervisning. Skolen orienterer således forældrene, hvis en elev ikke bruger lektietiden optimalt, med henblik på at iværksætte en handlingsplan.
Tilstræber, at større opgaver koordineres i klassens lærerteam, så de spredes over året.

Forældre:

Følger med i ugeplanen og støtter deres barn i at lave hjemmearbejdet.

Indmeldelse af elever
(Redigeret 2025)

Princip

Skolen ønsker at sikre en tryg og struktureret modtagelse af nye elever og deres familier. Indmeldelsesproceduren skal fremme en god start, understøtte elevens trivsel og sikre, at relevante informationer og behov bliver håndteret fra begyndelsen.

Mål

At give nye elever og forældre en varm og ensartet velkomst.
At sikre hurtig tilpasning til skolens faglige og sociale miljø.
At identificere og imødekomme eventuelle behov for støtte eller særlig undervisning.
At skabe et godt samarbejde mellem skole og hjem fra starten.
At følge op på elevens trivsel og udvikling kort tid efter skolestart.

Ansvar

Skoleleder:

Indkalder til velkomstsamtale og drøfter skolens værdier, forventninger og behov for støtte.
Informerer klasselærere og træffer beslutning om klasseplacering.
Indhenter samtykke til at kontakte PPR og/eller SOF ved behov.

Klasselærer:

Forbereder klassen og udpeger to elever som "buddies".
Informerer forældregruppen og opfordrer kontaktforældre til at kontakte den nye familie.
Præsenterer eleven på teammøde.
Aftaler og gennemfører opfølgningssamtale 3–6 uger efter skolestart, hvor faglig og social trivsel drøftes, og evt. behov for justering af støtte identificeres.

Forældre og elever:

Deltager i velkomst- og opfølgningssamtaler.
Indsender besvarelse af spørgsmål forud for samtalen og medbringer evt. elevplan/meddelelsesbog.
Giver samtykke til videregivelse af relevante oplysninger, hvis nødvendigt.

Inklusion
(Redigeret 2025)

Princip

Langelinieskolen arbejder ud fra Københavns Kommunes inklusionspolitik og ønsker at være en skole for alle. Inklusion handler om, at alle elever – uanset forudsætninger – skal være værdige og aktive deltagere i skolens faglige og sociale fællesskaber. Elever med særlige behov inkluderes i almenområdet, når det er gavnligt, og tilbydes specialtilbud, når det bedst understøtter deres udvikling og trivsel.

Mål

At skabe et læringsmiljø, hvor alle elever trives og udvikler sig.
At sikre en tidlig og forebyggende indsats over for elever i vanskeligheder.
At fremme en inkluderende praksis på hele skolen.
At udvikle klare procedurer for støtte og vejledning til lærere og pædagoger.
At ruste elever med særlige behov til deltagelse i generelle sociale fællesskaber.
At eleverne udvikler et positivt selvbillede – både fagligt og personligt.

Ansvar

Skole:

Har ansvar for at skabe rammerne for inklusion og trivsel.

Skolens ledelse:

Sikrer, at der er tydelige procedurer og støttefunktioner til rådighed.

Lærere og pædagoger:

Har ansvar for at tilpasse undervisningen og samarbejde om løsninger.

Ressourcepersoner og vejledere:

Støtter kolleger i arbejdet med elever med særlige behov.

Det er et fælles ansvar at sikre, at alle elever føler sig som en del af fællesskabet, og inklusionsarbejdet skal ses som en dynamisk og vedvarende proces.

Inventar og it-udstyr – Procedure ved ødelæggelse
(Redigeret 2025)

Princip

Langelinieskolen ønsker at fremme ansvarlig adfærd og respekt for skolens værdier og ejendele. Ødelæggelse af inventar og it-udstyr skal håndteres på en retfærdig og oplysende måde, hvor både elever og forældre inddrages, og hvor der skelnes mellem uheld og ansvarspådragende handlinger.

Mål

At skabe bevidsthed hos eleverne om betydningen af at passe på skolens ting og tage ansvar for egne handlinger.
At forebygge skader gennem tydelig kommunikation, tilsyn og undervisning i ansvarlig brug af både fysiske og digitale ressourcer.

Ansvar

Skole:

Fører tilsyn i frikvartererne, men eleverne har stadig ansvar for deres handlinger.
Dokumenterer og arkiverer dokumentation ifm. alvorlige hændelser.
Sender faktura til hjemmet, hvis skolen kræver erstatning.

Lærere:

Taler med eleven om hændelsen og vurderer, om der er tale om et hændeligt uheld eller ansvarspådragende adfærd.

Elever:

Melder fejl på skolens udstyr til klasselæreren.
Behandler skolens it-udstyr ansvarligt. Ved skade pga. uagtsomhed eller forsæt kan eleven/familien blive erstatningspligtig (forsikring kan eventuelt dække). Ved hændeligt uheld er der som udgangspunkt ikke erstatningspligt.
Elevens eget it-udstyr opbevares på eget ansvar – skolen dækker ikke skader eller tyveri.
Skolens udstyr må ikke ændres teknisk, udlånes eller bruges til ulovligt indhold.

Forældre:

Bliver informeret ved ansvarspådragende skade, og der kan rejses erstatningskrav.
Får tilsendt faktura, hvis skolen kræver erstatning.

Klassesammenlægning
(Redigeret 2025)

Princip

Klassesammenlægning kan blive aktuelt, hvis elevtallet på en årgang er for lavt eller højt, eller hvis der er pædagogiske grunde til det. Beslutningen baseres på folkeskolelovens regler og sker med fokus på gennemsigtighed, tryghed og respekt for fællesskabet. Processen skal tage højde for både sociale og faglige hensyn og tilrettelægges, så elever, forældre og medarbejdere oplever den som meningsfuld.

Mål

At sikre social og faglig trivsel i nye klassesammenhænge.
At skabe respektfulde og trygge fællesskaber.
At gennemføre en gennemsigtig og velkommunikeret proces.
At sikre, at elever og forældre føler sig inddraget og informeret.

Ansvar

Skolens ledelse:

Træffer beslutning om klassesammenlægning og informerer skolebestyrelsen.
Informerer forældre via Aula og indkalder til forældremøde.

Årgangsteam:

Udarbejder forslag til ny klassedannelse.
Deltager i elevsamtaler og vurderer sociale relationer.
Inddrager eleverne i processen på alderssvarende vis.

Lærere og pædagoger:

Informerer eleverne og deltager i samtaler.
Støtter eleverne i overgangen til nye fællesskaber.

Forældre:

Deltager aktivt og positivt i processen og i møder.
Støtter op om nye fællesskaber og sociale aktiviteter.
Taler positivt om processen og den nye klasse derhjemme.

Kommunikation mellem skole og hjem
(Redigeret 2025)

Princip

Kommunikationen mellem skole og hjem bygger på et tæt, gensidigt forpligtende samarbejde, præget af åbenhed, ligeværd og respekt. Forældre er altid velkomne til dialog, hvis noget opleves som urimeligt eller uforståeligt.

Mål

At sikre de bedste betingelser for elevens trivsel, udvikling og læring.
At skabe en god og konstruktiv dialog, hvor både skole og forældre tager ansvar.
At sikre hurtig håndtering af faglige og sociale udfordringer.
At gøre skole-hjem-samtaler og øvrig kommunikation udbytterig og meningsfuld.

Ansvar

Skole:

Informerer om aktiviteter via ugeplaner på Aula.
Kontakter forældre ved tegn på mistrivsel, faglige udfordringer eller behov for støtte.
Er lydhør over for konstruktiv kritik.
Giver fri i op til to skoledage (klasselærer); længere fravær skal godkendes af skoleledelsen. Der tages stilling til godkendelse af fravær via MU Elev.
Er tilgængelig via Aula og telefon i åbningstiden. Ved akut behov kontaktes ledelsen direkte.
Benytter Meddelelsesbog ift. elevens faglige og sociale udvikling og trivsel.

Forældre:

Holder sig opdateret på Aula mindst én gang om ugen.
Deltager i møder og aktiviteter.
Sørger for, at barnet møder til tiden, er udhvilet, velforberedt og har nødvendige materialer med.
Sikrer, at barnet har mad, passende tøj og en klar, opladt computer.
Informerer skolen om evt. allergier eller andre relevante data om barnet.
Melder sygdom og ønsker om fravær via MU Elev.
Informerer skolen om relevante aftaler, fx vedr. alkohol eller andre klasseregler.

KKFO:

Bruger Komme&Gå via Aula til ind- og udtjekning samt feriemeldinger.

Kontakt til skolen:

Medarbejdere kontaktes via Aula (svar inden for tre arbejdsdage).
Fritagelse for undervisning (fx ved tandlæge, læge, ferie, sygdom mv.): skriv via MU Elev.
Kontor: Tlf. 35 28 96 96 (åbent kl. 8–15 på skoledage og i sommerferiens første/sidste uge).
Ledelse: langelinieskolen@kk.dk
Skolebestyrelse: Via Aula.

Akut kontakt:

Ring til skolens kontor for hurtig kontakt til en voksen.
Uden for åbningstid:
- Skoleleder Kristian Borg: 26 77 08 72
- Souschef Sanne Top: 30 34 39 45

Kontakt- og trivselsforældre
(Redigeret 2025)

Princip

Kontakt- og trivselsforældre er vigtige samarbejdspartnere i skolens arbejde med at skabe trivsel, fællesskab og god kommunikation mellem skole og hjem. De fungerer som bindeled mellem forældregruppen og skolens personale og bidrager til at styrke både det faglige og sociale miljø i klassen.
Der skal afholdes mindst ét årligt forældremøde med dagsorden udarbejdet i samarbejde med klassens team.

Mål

At styrke elevernes trivsel, læring og sociale fællesskab gennem et tæt samarbejde mellem skole og hjem.
At fremme en åben og konstruktiv dialog mellem forældre og skole.
At sikre, at nye forældre og elever føler sig velkomne og hurtigt bliver en del af fællesskabet.
At skabe en engageret og aktiv forældregruppe, der bidrager til klassens og skolens liv.

Ansvar

Skole:

Informerer om kontaktforældrenes rolle og betydning.
Sørger for, at der vælges to kontaktforældre ved første forældremøde.
Synliggør kontaktforældrene for resten af forældregruppen.
Informerer kontaktforældre om nye elever i klassen.

Skolebestyrelse:

Afholder et årligt arrangement for kontaktforældre.
Udarbejder informationsmateriale om kontaktforældrenes rolle.
Stiller en kontaktperson til rådighed for sparring og spørgsmål.

Forældre:

Vælger to kontaktforældre ved første forældremøde.
Understøtter dialog og samarbejde med skolen.
Fungerer som bindeled mellem forældregruppen og skolen.
Hjælper med at afklare fælles anliggender i klassen.
Planlægger forældremøder i samarbejde med klassens team.
Byder velkommen til nye forældre og informerer om klassens aftaler og praksis.

Kontaktforældre:

Planlægger og deltager i forældremøder.
Formidler information mellem forældre, lærere og skolebestyrelse.
Inddrager forældre i relevante beslutninger og initiativer.
Sikrer, at nye forældre bliver godt introduceret til klassens fællesskab.

Trivselsforældre:

Planlægger sociale arrangementer for elever og forældre.
Arbejder for at styrke klassens sociale trivsel og fællesskab.
Skaber rammer for, at elever og forældre lærer hinanden bedre at kende.

Køleskabe i klasselokaler
(Redigeret 2025)

Princip

Skolen stiller ikke køleskabe til rådighed for klasserne, da der ikke er ressourcer til at varetage rengøringen af dem. Hvis forældre ønsker at indkøbe et køleskab til en klasse, skal det være energieffektivt, og det må kun benyttes af klassens elever. Køleskabet skal placeres i overensstemmelse med skolens sikkerhedskrav, hvilket betyder, at det ikke må stå på gange eller foran døre, og det skal tilsluttes direkte til en stikkontakt uden brug af forlængerledning. Køleskabe i skolens faglokaler, mødelokaler og personalerum skal ved nyanskaffelse også leve op til krav om lavt energiforbrug.

Mål

At sikre en praktisk, sikker og hygiejnisk anvendelse af køleskabe på skolen.

Ansvar

Forældre:

Er ansvarlige for indkøb af energieffektivt køleskab.
Skal etablere en ordning for ugentlig rengøring af køleskabet.

Skolens rengøringspersonale:

Har ansvar for rengøring af skolens egne køleskabe i faglokaler, mødelokaler og personalerum.

Lejrskoler og skolerejser
(Redigeret 2025)

Princip

Lejrskoler og skolerejser skal gennemføres i en tryg og ansvarlig ramme, hvor alle elever kan deltage og trives. Elevernes adfærd skal understøtte fællesskabet og sikre, at turen forløber roligt og planmæssigt. Skolen tilstræber inklusion og tager hensyn til individuelle behov, så alle elever får mulighed for at deltage.

Mål

At sikre, at alle elever får en positiv og lærerig oplevelse på lejrskolen.
At skabe trygge rammer, hvor regler og fællesskab respekteres.
At understøtte ansvarlighed og hensynsfuld adfærd blandt eleverne.
At finde individuelle løsninger for elever med særlige behov, så de kan deltage på lige fod.

Ansvar

Skole:

Forsøger at finde individuelle løsninger for elever med særlige behov i forhold til fx overnatning, så alle kan deltage.

Lærere:

Har ansvar for at vurdere, om en elevs adfærd forhindrer en rolig afvikling af turen.
Kan i samråd med skoleledelsen beslutte, at en elev sendes hjem for egen regning ved alvorlige overtrædelser.
Informerer vikarer og øvrige voksne om elever med særlige behov, hvis relevant.

Elever:

Skal opføre sig hensynsfuldt, så alle kan have en god tur.
Skal overholde overnatningsstedets regler og husorden.
Må ikke indtage alkohol, energidrikke eller lignende.
Må ikke foretage handlinger, som derhjemme ville kræve forældres tilladelse.
Skal altid færdes mindst tre sammen – ingen må gå alene.
Må gerne medbringe musikafspillere, men kun anvende dem i et lydniveau, lærerne accepterer.

Mobiltelefoner – Afventer evaluering
(Redigeret 2025 – afventer evaluering i april/ maj 2026)

Målsætning for Langelinieskolen
(Redigeret 2025)

Princip

Langelinieskolen arbejder for at skabe stærke og inkluderende læringsrum, hvor eleverne udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Skolen skal være et sted, hvor det forpligter at deltage – både i egen læring og i fællesskabet. Samtidig skal skolen være en attraktiv og udviklende arbejdsplads for alle ansatte.

Mål

At alle elever ved afslutningen af 9. klasse har opnået faglige kompetencer, sociale færdigheder samt demokratisk dannelse, så de er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse.
At eleverne oplever ansvar for både egen indsats og fællesskabet.
At der arbejdes målrettet med læringsmiljø, faglighed, samarbejde og trivsel.
At der løbende evalueres på de opstillede mål for at sikre udvikling og kvalitet.

Ansvar

Skoleledelse, skolebestyrelse, teams og elevråd:

Skal inddrage mindst ét mål fra hver af de fire fokusområder i deres årsplanlægning.

Alle ansatte og elever:

Skal bidrage til at realisere visionen gennem daglig praksis og samarbejde.

Skolen som helhed:

Skal sikre løbende evaluering og udvikling af arbejdet med målene.

Ressourcecenter
(Redigeret 2025)

Princip

Langelinieskolens ressourcecenter skal sikre et godt læringsmiljø gennem tilrettelæggelse af indsatser i et samspil mellem almenpædagogik og didaktik, special pædagogik og specialundervisning.

Mål

At sikre, at tidlig og forebyggende indsats er et centralt mål.
At inkluderende tilgang skal sikre alle elevers trivsel og udvikling.
At have hensigtsmæssige procedurer og arbejdsgange for vejledning og support til kolleger.
At støtte lærere og pædagoger i arbejdet med:
- Elever i vanskeligheder
- Tosprogede elever
- Elever med særlige faglige forudsætninger.
At sikre, at børn med særlige behov:
- Inkluderes i almenområdet, når det er til gavn for dem
- Har adgang til specialtilbud, når det er nødvendigt
- Rustes bedst muligt til deltagelse i generelle sociale fællesskaber.

Ansvar

Ressourcecenter:

Beslutter og prioriterer indsatser i samarbejde med skolens ledelse.
Samarbejde eksternt med ressourceteams i dagtilbud.
Sikrer forankring af ekstern support – herunder SOF, Fagligt Center, Kompetencecentre, Den Tværfaglige Support og UU.
Fastholder så mange børn med behov for specialpædagogisk bistand som muligt.
Overdrager viden til Langelinieskolen fra afgivende institutioner/skoler og fra Langelinieskolen til modtagende institutioner/skoler.
Understøtter inkluderende læringsmiljøer – herunder koordinering af indsatser, etablering af samarbejder, facilitering af reflekterende systematiske samarbejdsformer mv.
Tilbyder faglig vejledning og evaluering – herunder analyser af og løsningsmuligheder for læringsmiljøet, sparring, relevant testning, støtte til forældresamarbejde, håndtering af bekymrende fravær, afholdelse af konferencer mv.
Formidler viden om trivsel, udvikling af skolen, evaluering, aktuel lovgivning, tilbud og handlemuligheder.
Administrerer følgende:
- Forberedelse til visitation og genvisitation
- Koordinering af indsatser i forbindelse med indstillinger
- Ud- og indslusning til dagbehandling og specialskoler
- Kvalificering af og opfølgning på pædagogiske notater
- Evaluering af indsatser
- Opfølgning på arbejdet med børn med behov for personlig assistance og i §12.2 ordning
- Socialt tjek i samarbejde med SOF.

Skemalægning
(Redigeret 2025)

Princip

Skemalægningen skal sikre en effektiv, fagligt forsvarlig og elevvenlig struktur for undervisningen. I juni udarbejdes et grundskema for det kommende skoleår, som tager højde for både pædagogiske, faglige og praktiske forhold. Det inkluderer blandt andet hensyn til faste mødedage, fremmedsprog, fagfordeling og specialundervisning. Der prioriteres modulordning og sammenhængende timer og det tilstræbes, at klasselæreren har sin klasse dagligt, og at elever i bhkl.–3. klasse møder kl. 8 hver dag.

Mål

At sikre overholdelse af årsnormer og en jævn fordeling af undervisningstimer.
At skabe gode rammer for fagteamsamarbejde og specialpædagogiske indsatser.
At undgå mellemtimer og sikre en hensigtsmæssig fordeling af fag og lektioner.
At understøtte trivsel og læring gennem en gennemtænkt skemastruktur.

Ansvar

Skemalægger og skoleledelse:

Udarbejder grundskemaet og godkender det.
Inddrager lærerønsker, men prioriterer hensynet til elever og undervisning.
Sikrer mulighed for koordinering af specialundervisning og faglokaler.
Justerer skemaet løbende ved behov.

Skolebestyrelse:

Modtager skemaet til høring.

Lærere og teams:

Indsender ønsker til skemaet inden planlægningen starter.
Kan justere skemaet løbende i forhold til undervisningsbehov.
Tager højde for transporttid mellem matrikler ved skemalægning.

Skolebestyrelsens forretningsorden
(Redigeret 2025)

Princip

Skolebestyrelsen er sammensat efter folkeskoleloven og Københavns Kommunes styrelsesvedtægt. Den består af syv forældrerepræsentanter (gerne én fra specialklasserækken), to medarbejdere og to elever – alle med stemmeret. Skoleleder og stedfortræder deltager uden stemmeret og fungerer som sekretærer.
Skolebestyrelsen arbejder ud fra lovgivning og kommunale mål, fastsætter skolens visioner og evaluerer principper i samarbejde med ledelse og forældre. Forældre inviteres årligt til fællesmøde med årsberetning.

Mål

At sikre et velfungerende samarbejde mellem skole og hjem, at understøtte skolens udvikling og at sikre gennemsigtighed i beslutningsprocesser.
At fremme elevernes trivsel og læring gennem klare principper, åben kommunikation og inddragelse af skolens brugere.

Ansvar

Forældrerepræsentanter:

Vælger formand og næstformand.
Kan kræve ny konstituering (1/3 af medlemmerne).
Deltager i arbejdsgrupper og beslutninger.

Formand:

Leder møderne.
Indkalder til ekstraordinære møder.
Modtager forslag til dagsorden.

Skolebestyrelsesmedlemmer:

Deltager i møder og beslutninger (beslutningsdygtige ved min. 50% til stede).
Kan give fuldmagt ved fravær.
Skal overholde inhabilitetsregler.
Deltager i arbejdsgrupper og indstiller forslag.

Elevrepræsentanter:

Har stemmeret i almindelige sager.
Deltager ikke i personsager.

Gæster:

Kan deltage i møder.
Deltager ikke i personsager eller ved inhabilitet.

Arbejdsgrupper:

Udpeger tovholder, som indkalder og sikrer referat.
Forbereder forslag til skolebestyrelsen.
Økonomiske sager behandles i økonomiudvalget.

Skolebestyrelsen som helhed:

Offentliggør referater og beslutninger.
Samarbejder med kontaktforældre.
Sikrer kommunikation mellem skole og hjem.

Skole-hjem-samtaler
(Redigeret 2025)

Princip

Skole-hjem-samtaler er en central del af samarbejdet mellem skole og hjem. Her drøftes den pågældende elevs faglige udvikling og sociale trivsel. Desuden drøftes hvordan skole og forældre sammen sikrer de bedste betingelser for elevens fortsatte trivsel, udvikling og læring. De afholdes én gang årligt og finder sted i løbet af efteråret (børnehaveklasserne afholder to). Herudover afholdes der behovssamtaler, hvis skolen eller forældrene ønsker det. Til samtalen deltager repræsentanter fra klassens team. Fra og med 4. klasse deltager eleven selv i skole-hjem-samtalerne.

Mål

At give forældrene et klart og fyldestgørende billede af barnets faglige niveau, sociale trivsel og personlige udvikling.
At identificere og handle på eventuelle udfordringer i tide.
At fastsætte konkrete faglige og sociale mål i samarbejde med forældrene.
At sikre, at forældrene ved, hvordan de bedst kan støtte deres barn i hverdagen.
At styrke elevens motivation og ejerskab over egen læring – især fra 4. klasse og op.

Ansvar
Skole:

Afholder én årlig samtale af minimum 20 minutters varighed.
Tilbyder ekstra samtaler ved behov (fx ved mistrivsel eller faglige vanskeligheder).
Involverer KKFO i samtaler for bhkl.–3. klasse.
Sørger for, at mindst to ansatte deltager – herunder en primær voksen fra klassen.
Gennemfører elevsamtaler i indskolingen forud for skole-hjem-samtalen.
Melder datoer ud i god tid og sender elevplanen forud for samtalen.
Sikrer, at samtalen er fremadrettet og fokuserer på udvikling og muligheder.
Bidrager til en anerkendende og respektfuld dialog med forældrene.

Forældre:

Forbereder sig til samtalen, fx ved at læse Meddelelsesbogen og tale med barnet om skolegangen.
Prioriterer deltagelse – mindst én forælder bør møde op.
Deltager aktivt og konstruktivt i samtalen og bidrager til en åben og respektfuld kommunikation.

Trafikpolitik for 4.–6. klasse
(Redigeret 2025)

Princip

Færdselsundervisningen skal ruste eleverne til at færdes sikkert og ansvarligt i trafikken. Undervisningen kombinerer teori og praksis og omfatter både færdselsregler, risikoforståelse og hensynsfuld adfærd. Eleverne lærer at analysere trafiksituationer, vælge sikre ruter og forstå deres rolle som gående og cyklister i samspil med andre trafikanter. Undervisningen er en obligatorisk del af skolens færdselslære og tilpasses elevernes alder og erfaring.

Mål

At undervise, således at eleverne
- Kan cykle sikkert og selvstændigt i trafikken.
- Forstår og kan følge færdselsregler for cyklister.
- Lærer at undgå distraktioner som mobiltelefon og musik under kørsel.
- Forstår risici ved samspil med andre trafikanter (fx lastbiler, høj fart, blinde vinkler).
- Kan vurdere og vælge sikre cykelruter til og fra skole.

Ansvar

Skole:

Tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i virkelige og relevante trafiksituationer.
Sikrer, at undervisningen er alderssvarende og integreret i skolens øvrige arbejde med sikkerhed og trivsel.
Kan inddrage eksterne aktører som politiet eller Rådet for Sikker Trafik i undervisningen.

Elever:

Deltager aktivt i undervisningen og øver sig i at anvende viden i praksis.
Tager ansvar for egen sikkerhed og viser hensyn i trafikken.
Reflekterer over egne valg og adfærd i trafikale situationer.

Trivsel på Langelinieskolen
(Redigeret 2025)

Princip

Langelinieskolen har nul-tolerance over for vold, trusler, diskrimination, seksuelle krænkelser og groft sprog. Alle ansatte har pligt til at reagere samme dag, hvis de oplever krænkende eller forstyrrende adfærd – uanset relation til involverede elever.

Mål

At skabe trygge rammer for trivsel, læring og fællesskab.
At fremme respekt, rummelighed og hensyn blandt elever.
At sikre et godt arbejdsmiljø for både elever og ansatte.

Ansvar

Skole:

Har hovedansvaret for elevernes undervisning og læring.
Tager en samtale med involverede elever, hvor der spørges ind til episode og årsagen til den forstyrrende adfærd ud fra børnenes perspektiv.
Sikrer, at der bliver skrevet et notat om episode, hvis den er alvorlig (fx hjemsendelse eller vold). Notatet arkiveres i KK filer.
Om nødvendigt tager involverede elever op i ressourcecenterregi efter aftale med forældrene og evt. igangsættelse af handleplan.
Tager afsæt i ministeriets bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen.

Elever:

Forstyrrer ikke undervisningen for sig selv og andre.
Bidrager til rummelighed, respekt og hensyn.

Forældre:

Hjemmet har hovedansvaret for barnets opdragelse – herunder at barnet udviser respekt for sine omgivelser.

Vikardækning
(Redigeret 2025)

Princip

Vikardækning skal sikre kontinuitet og faglig kvalitet i undervisningen, også når den faste lærer er fraværende. Undervisningen skal være fagligt forsvarlig og baseres på vikarens egne kvalifikationer, en undervisningsplan udarbejdet af klassens lærere og en konkret besked fra den fraværende lærer, når det er muligt.
Der skal altid foregå faglig undervisning i vikartimer – helst i det fag, der står på skemaet, ellers i et andet fagområde.

Mål

At eleverne oplever kontinuitet og kvalitet i undervisningen, også ved lærerfravær.
At vikarer i videst muligt omfang dækker de samme klasser for at opbygge relationer og kendskab.
At sikre, at vikarer er forberedte og informeret om klassens arbejde og eventuelle særlige behov blandt eleverne.
At skabe en tydelig kommunikation mellem fraværende lærer og vikar.
At sikre, at skolepædagoger anvendes som vikarer i indskolingen, hvor det er muligt.

Ansvar

Skolen:

Tilstræber kontinuitet i vikardækningen ved at bruge de samme vikarer i bestemte klasser.
Anvender skolepædagoger som vikarer i indskolingen, hvor det er muligt.
Flytter eller bytter fagtimer ved planlagt fravær, når det er hensigtsmæssigt.

Lærere:

Syge- og raskmelder sig til sygetelefonen senest kl. 6.45.
Ved planlagt fravær (eller ved sygdom, hvis muligt) skriver læreren besked til vikaren om, hvad klassen skal arbejde med.
Ved længerevarende fravær forbereder læreren vikaren og fungerer som sparringspartner.

Vikarer:

Gennemfører faglig undervisning ud fra lærerens besked og egne kompetencer.
Skriver tilbagemelding til læreren efter timen.
Informeres, hvis muligt, om elever med særlige behov.
Modtager ved ansættelse et brev med skolens forventninger.

Webetik og digital dannelse
(redigeret 2025)

Princip

På Langelinieskolen ser vi digital dannelse som en vigtig del af elevernes samlede dannelse. Eleverne skal lære at kommunikere ansvarligt og respektfuldt online, med særlig opmærksomhed på at forebygge digital mobning – forstået som krænkende eller ekskluderende adfærd på sociale medier. Vi mener, at undervisning i digital etik kan foregå uden brug af mobiltelefoner, men anerkender, at digitale enheder kan være relevante, når de understøtter et klart læringsmål.

Mål

At gøre eleverne bevidste om deres kommunikation i den virtuelle verden og på sociale medier.
At forebygge og bekæmpe digital mobning gennem oplysning, dialog og undervisning.
At undervise eleverne i digital dannelse, herunder webetik, god adfærd og respektfuld kommunikation online, gennem hele deres skoleforløb.
At skabe opmærksomhed omkring etisk og moralsk ansvarlig adfærd på digitale platforme.
At inddrage digitale enheder i undervisningen, når det understøtter læringsmål og giver mulighed for refleksion over digital adfærd.

Ansvar

Skole:

Sætter tydelige rammer for undervisning i digital dannelse og forebygger digital mobning.
Sikrer, at digital etik og antimobbestrategier er en integreret del af skolens værdigrundlag og praksis.

Lærere og pædagoger:

Planlægger og gennemfører undervisning, der fremmer refleksion over digital adfærd og forebygger digital mobning.
Vurderer, hvornår brug af mobiltelefon og smartwatch understøtter læring og trivsel.

Elever:

Udviser respektfuld og ansvarlig adfærd på digitale platforme.
Siger fra over for digital mobning og søger hjælp hos voksne, hvis de oplever eller bliver vidne til det.
Deltager aktivt i undervisningen om digital dannelse og tage ansvar for egen adfærd online.

Forældre:

Støtter op om skolens arbejde med digital dannelse og taler med deres børn om god digital adfærd.
Er opmærksomme på deres børns ageren online og reagerer på tegn på digital mobning.
Samarbejder med skolen, hvis der opstår digitale konflikter eller mobning.

Åben Mark
(Redigeret 2025)

Princip

Åben Mark er en årlige skoledag for 1.–4. klasse, hvor forældre planlægger og gennemfører undervisningen ud fra en fast overskrift, fx trivsel, natur, sundhed eller fremtidige muligheder.
Det er frivilligt for 5.-9. klasse, hvor flere klasser vælger at deltage.
Nogle klasser har Åben Mark flere gange i løbet af skoleåret, og andre klasser vælger at lave en sheltertur.

Mål

At skabe et konkret rum for forældreengagement i undervisningen.
At styrke samarbejdet mellem skole og hjem.
At give forældre mulighed for at deltage aktivt i børnenes skolegang.
At bidrage til et stærkere fælles ansvar for elevernes trivsel og læring.

Ansvar

Skole:

Informerer forældre om Åben Mark ved skoleårets start.
En lærer/pædagog har det overordnede ansvar på dagen.
Sikrer alternativ plan, hvis forældre ikke løfter opgaven.
Opretter vidensbank med inspiration.
Påminder løbende om Åben Mark.

Forældre:

Planlægger og afvikler undervisningen i forbindelse med Åben Mark.

Skolebestyrelse:

Præsenterer princippet ved årets første forældremøde i børnehaveklasserne.