PRINCIPKATALOG FOR LANGELINIESKOLEN Principper og retningslinjer senest redigeret april 2020

Værdier og samvær

Antimobning – 2018

God opførsel på nettet – 2014

Inklusion på Langelinieskolen – 2018

Mobning på nettet – 2014

Målsætning – 2013

Politik for brug af mobiltelefoner og internet – 2014

Procedure når elever ødelægger skolens inventar og bygninger – 2004. Opdateres 2020

Retningslinjer for brug af iPad, tablet, PC’ere og andet IT-udstyr – 2020

Retningslinjer for brug af mobiltelefoner i indskolingen – 2020

Retningslinjer i forhold til god trivsel på Langelinieskolen - 2020

Undervisning

Badning i forbindelse med deltagelse i idræt og svømning – 2017

Bevægelse – 2016

Hjemmearbejde - 2016

Karakterer i overbygningen – er under udarbejdelse

Retningslinjer for arbejdet i skolens ressourcecenter - 2020

Understøttende undervisning - 2016

Samarbejde mellem skole og hjem

Forældremøder – 2016

Kommunikation mellem skole og hjem - 2018

Kontaktforældre – 2016

Retningslinjer for køleskabe - 2020

Skole-hjem-samtaler – 2016

Åben Mark – 2016

Sundhed og trafik

Rygepolitik – der henvises til kommunens regler på området. En lokal rygepolitik er under udarbejdelse i elevråd med godkendelse i skolebestyrelse efterår 2020

Trafikpolitik - 2019

Skolens organisering

Efteruddannelse - 2018

Retningslinjer for elevplaner på Langelinieskolen

Faglighed - 2016

Klassesammenlægninger - 2018

Lejrskoler og skolerejser - 2013/2018

Skemalægning - 2018

Skolebestyrelsens forretningorden - 2019

Vikardækning 2019

Økonomi

Budget og regnskab - 2016

____________________________

Principper der vedrører værdier og samvær

Antimobning – 2018

Grundlag

Langelinieskolens antimobbestrategi er forankret i Langelinieskolens målsætning og i at ”Langelinieskolen er en skole for alle”.
Langelinieskolen har pt. 950 elever, en dertilhørende Fritidsinstitution og en afdeling for elever med høretab.

Som rettighedsskole understøtter vi på Langelinieskolen dette arbejde ved at tage afsæt i børns rettigheder.

Målet med Langelinieskolens antimobbestrategi er, at skolen i videst muligt omfang forebygger og reducerer mobning på skolen, også digitalt, samt øger elevernes generelle trivsel og mulighed for deltagelse i trygge læringsfællesskaber.

På Langelinieskolen arbejder vi for at:

Alle elever har ret til et mobbefrit børneliv i et trygt undervisningsmiljø

Alle elever skal mødes med respekt

Alle elever skal have en hverdag med sammenhold og fællesskab

Alle handler, når de er vidne til mobning

Det betyder:

At elever og voksne tager ansvar for sig selv og hinanden og udviser gensidig respekt

At undervisningen er af høj faglig kvalitet, alsidigt vedkommende, udfordrende og tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsbehov

At samarbejdet på skolen med forældrene er åbent og tillidsfuldt

På Langelinieskolen lægger vi vægt på, at trivsel og godt samvær er essentielt for at forebygge mobning. Vi ønsker, at alle elever får tydeliggjort og derved viden om, hvad mobning er.
Den norske professor Dan Olweus har lavet følgende definition af begrebet mobning, som vi anvender på Langelinieskolen:

”En elev er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer”.

Indsatser

For at imødegå mobning og fremme den gode trivsel har vi på skolen tre niveauer af indsatser:

1. Forebyggende indsatser

Trivsel – trivselsindsatser som har særlig fokus på målrettet og struktureret trivselsarbejde samt arbejdet med relationerne elev/elev, elever/klassens nye lærere-pædagogteam.

Skolen har fokus på, at de ansatte er fagligt funderet til håndtering af konflikter.

2. Foregribende indsatser

Indsatser, der udspringer af den forebyggende indsats. En bekymring over, at ”hvis vi ikke gør noget nu, kan det måske udvikle sig....”. En ”mindre” indsats i en kortere periode.

Trivsel – mindre forløb f.eks. opfølgning med enkelte elever efter Bombekursus, enkelte samtaler med et barn f.eks. med brug af Barnets Stemme.

3. Indgribende indsatser

Disse indsatser er længerevarende og mere gennemgribende. Her er der ofte et tværfagligt samarbejde. Eleverne har oftest været oppe på Ressourcecentermøderne.

Trivsel – indsatser med børn med diagnoser, børn i mistrivsel

Digital mobning

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier.
For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier. Samtidigt skal elevernes digitale dannelse styrkes, særligt i forhold til de etiske dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum. Se også skolens principper om ’Digital mobning’.

Sådan arbejder vi på Langelinieskolen med at forebygge mobning

Alle klasser på skolen har charter/klasseaftaler om, hvor man forholder sig til mobning.

Alle elever, der er tilskuere til mobning, skal gå til en voksen (en lærer fra klassens team, forældre, akt-vejleder/inklusionspædagog eller ledelsen).

Skolen kommunikerer tydeligt med elever og forældre og involverer dem i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.

Skolen spotter opmærksomhedspunkter i den årlige nationale trivselsmåling, sætter målrettet ind og følger udviklingen.

Skolen inddrager ressourcecentret til afdækning af forløb, sparring og indsatser og tilbyder bistand i og uden for skolens regi.

Skolen er opmærksom på, at mobning også kan ske på tværs af klasser og årgange. Mobning foregår ikke udelukkende i den enkelte klasse.

Skolen lytter til den enkelte elevs opfattelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Her kan barnets stemme bruges. Skolen er opmærksom på børns forskellige måder at ytre sig på.

Skolen kommunikerer, at fælles ansvar, værdighed og respekt er centrale elementer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.

Skolen involverer forældrene til de berørte elever i processen, f.eks. klassen, årgangen eller lignende og informerer hele klassens forældregruppe. Det gøres på en tryg og fornuftig måde.

Skolen støtter eleverne i at indgå positivt i klassefællesskabet.

Skolen er opmærksom på, at mobning aldrig skyldes den enkelte elev, men derimod bunder i dynamikker i fællesskabet.

Skolen opfordrer forældre, der får kendskab til mobning, til at kontakte elevens lærere eller gå til skolens ledelse for sparring.

Skolen opfordrer klassens lærere, der får kendskab til mobning, til at gå til skolens ledelse for sparring.

Skolen opfordrer til konstruktiv og opbyggelig dialog om udfordringer på forældremøder og i andre møderegi. Der tales om håndtering af problemer og ikke om problembørn.

Skolen udarbejder en handleplan med konkrete tiltag inden for 10 arbejdsdage, efter der er konstateret problemer med mobning eller det psykiske undervisningsmiljø.

Skolen informerer forældrene om, hvordan og hvor de kan klage over skolelederens afgørelse om eller håndtering af en mobbesag.

Handleplaner

Der skal udarbejdes en handleplan senest 10 dage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning.
Handlingsplan fra skolen samt beskrivelse af forløbet: Hvad er blevet gjort i forhold til eleven/klassen, og hvordan har samarbejdet været med eleven og forældrene?

Formøde til skole/frit/hjem-møde mellem elev og klasselærer. Det afklares hvilke relevante ressourcepersoner fra elevens netværk, der kan understøtte en positiv udvikling og som derfor bør deltage på skole/hjem-mødet. Hvem skal deltage? Hvor og hvornår skal det afholdes?

Spørgsmål til skole/frit/hjem-møde. Det er vigtigt, at alle deltagere føler sig hørt og man samlet ser positivt fremad. Jo mere detaljeret lærerne kan beskrive, hvilke tegn de ønsker at se og jo mere konkret man formulerer hvem og hvordan eleven skal hjælpes, jo større er chancen for, at man skaber en positiv forandring.
Hvad oplever eleven, elevens forældre og lærerne fungerer godt i forhold til elevens skolegang? Hvad oplever eleven, elevens forældre og lærerne ikke fungerer i forhold til elevens skolegang? Hvad vil være de første tegn, som vil vise lærerne, at elevens skolegang fungerer bedre? Hvem kan hjælpe eleven til at få en god skolegang og hvad ønsker eleven de skal gøre?

Ugentlig opfølgning mellem elev og klasselærer. Her er mulighed for at anerkende eleven for de små̊ forandringer, som er blevet bemærket af lærerne. Det kan være brugbart at tale med eleven om hvordan forandringerne er sket, så han kan gøre mere af det, som virker. Jo mere detaljeret og konkret de gode fremskridt kan beskrives, jo nemmere er det for eleven at gentage det.

Hvilke tegn på fremgang har klasselæren set eller hørt fra andre lærer? Hvilken fremgang synes eleven selv han har gjort?

Hvordan har aftalerne været til hjælp for eleven? Ved fortsat bekymring skal det vurderes, hvordan eleven bedst sikres en god skolegang. Det skal overvejes evt. at fortsætte processen på skolen med nye aftaler i en handlingsplan og opfølgning. Det kan også være nødvendigt enten at inddrage en U&U-vejleder eller en pædagogisk konsulent, skrive en underretning til Børnefamilieenheden og udarbejder en indstilling til PPR. Handlingsplanen bør anvendes i det videre samarbejde. Hvilke tegn på fremgang har der været i elevens skolegang? Beskriv hvorvidt der fortsat er bekymring for elevens skolegang? Hvis ja, hvad gøres for at sikre eleven en god skolegang?

Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter.

Børnegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages herunder forældre, AKT-vejledere/ inklusionspædagoger/SSP-medarbejdere. Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. Derfor skal handleplanen udarbejdes med afsæt i det konkrete tilfælde. Tiltagene i handleplanen skal være kort- og langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Skolen vurderer, hvilke tiltag der bedst kan løse problemerne i det konkrete tilfælde. Tiltagene kan f.eks. være:

Samtaler med eleven, der mobber og eleven der bliver mobbet samt forældre

Øget forældreinddragelse

Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse

Indsættelse af ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer

Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen

Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården

Synlig ledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber

I særlige tilfælde kan eleven bortvises fra undervisningen jf. paragraf 5 ”foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen”

Forankring af antimobbestrategien

På Langelinieskolen prioriterer vi et trygt og rummeligt børneliv med det formål at styrke elevernes trivsel, læringsmiljø og inklusion, og reducerer omfanget af elevernes fravær på skolen.
Lærere og pædagoger har fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at samarbejde.

Elevråd og Rettighedsråd er med til at sætte fokus på elevernes trivsel og udbrede kendskabet til skolens antimobbestrategi, så alle elever ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver mobbet. Eleverne inddrages i arbejdet med trivsel på skolen og i arbejdet med antimobbestrategien, så eleverne føler ejerskab til strategien og indsatserne mod mobning.
Eleverne gennemfører den nationale trivselsundersøgelse. Ledelsen og skolebestyrelsen evaluerer effekten af skolens tiltag for trivsel og imod mobning.

Skolebestyrelsen sikrer revision af antimobbestrategien, følger op på den og sørger for at bruge det som et aktivt dokument.
Der udarbejdes klasse-afdelings chartre, som opdateres en gang om året.

Klageadgang

Elever og forældre har mulighed for at klage over skolelederens afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Der klages først til en central indgang for klager i forvaltningen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

Nyttige links til inspiration:

Undervisningsministeriets Aktionsplan ” Alle for en mod mobning”
Materialer og værktøjer opdelt på dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse http://www.alleforenmodmobning.dk/
Red Barnet
Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/
Red Barnet – Drop Mob
Skabelon og gode råd til antimobbestrategier
https://redbarnet.dk/skole/mobning/dropmob/
Børns Vilkår
Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/mobning
Sex & Samfund: Destination Trivsel
Gode råd og materiale til forældre og gratis materialer til skoler http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisnin…- styrke-boerns-trivsel-og-laering-sammen-med-skoler-og-foraeldre.aspx?Action=1&PID=153829 Unicef Rettighedsskoler
En Unicef Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere, pædagoger og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de gode værdier, der står i FNs Børnekonvention https://www.unicef.dk/rettighedsskoler
Fri for Mobberi

Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram til 0-8-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det nemt målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.

http://www.friformobberi.dk/

God opførsel på nettet - 2014

Respekter altid andre

Lad være med at mobbe andre - heller ikke for sjov.

Lad være med at drille med udseende, det kan såre rigtig meget.

Lad være med at true andre for sjov, det er meget svært at gennemskue.

Lad være med at sige racistiske ting, det er ulovligt.

Brug ordentligt sprog (tal i samme tone, som du gerne vil have svar). Husk at noget, der er skrevet, kan opleves anderledes end du havde tænkt.

Beskyt dem, der bliver mobbet.

Tænk før du sender

Tænk dig godt om inden du sender en mail, sms eller et billede, for når først det er sendt, kan du ikke slette den.

Alt hvad du skriver/sender kan blive læst/set af en voksen.

Husk det er forbudt at videregive telefonnummer og adresser på andre uden deres tilladelse.

Det er ikke tilladt at videresende eller uploade billeder af andre uden deres tilladelse.

Pas godt på dine personlige oplysninger:

Dine passwords er personlige. Pas godt på dem, og lav dem om, hvis der er nogen, der får kendskab til dem.

Giv aldrig personlige oplysninger om dig selv på nettet til nogen du ikke kender (adresse, e-mail-adresse, skole/klasse, billeder).

Gå ikke alene til et møde med en person, du kun kender fra nettet.

Sæt grænsen

Tal altid med en voksen, du stoler på (dine forældre, en lærer, voksne fra KKFO’en/klubben), hvis du har haft ubehagelige oplevelser på nettet/på mobilen.

Gem ”beviserne” - Gem e-mails, billeder eller sms’er, som indeholder mobning eller trusler - og notér tid og dato og eventuelle andre detaljer om afsenderen.

Luk og sluk for computer og mobil, hvis du føler dig utryg.

Svar ikke på mobning eller truende sms'er eller e-mails. Det kan forværre sagen.

Videresend ikke sms, mails eller billeder, som kan skade eller true nogen. Hvis de handler om dig selv, så behold dem som bevis. Hvis de er om en anden, så slet dem og svar ikke afsenderen.

Alvorlig mobning skal meldes til politiet (trusler).

Inklusion på Langelinieskolen - 2018

Langelinieskolen – En skole for alle med fokus på faglighed og inklusion

Skolens praksis tager afsæt i Københavns Kommunes inklusionspolitik, hvor fokus er på at skabe åbne og udviklingsorienterede læringsmiljøer, med faglig, social og personlig udvikling for alle.

En vigtig værdisætning for os på Langelinieskolen er, at skolen skal være en skole for alle – og for os betyder det på det konkrete plan, at eleverne skal være værdige deltagere i skolens lærings- og trivselsfællesskaber.

Når vi på en skole som Langelinieskolen taler om inklusion, taler vi også om deltagelsesmuligheder og læring for alle elever.

Elever skal være med i stort og småt i løbet af en dag i skole og på fritidsinstitutionen og en forståelse er, at alle elever har særlige behov.

For at vi skal lykkedes med inklusion er det vigtigt, at eleverne er fuldgyldige medlemmer i fællesskabet.

Dermed skal eleverne have mulighed for at bidrage aktivt og lære at udvikle et positivt selvbillede – både fagligt og personligt.

I det daglige arbejde sigter vi på en fleksibel ressourcetildeling – og på en tidlig og forebyggende indsats.

Arbejdet med udvikling af Langelinieskolens inklusionspraksis ser vi som en dynamisk og vedvarende proces.

Skolens praksis - Udvikling af inkluderende læringsmiljøer

RC beskrivelser + testplan

Ansættelse af en inklusionspædagog nr. to.

Opdeling af skolens ressourcecenter i to afdelinger med hver sin koordinator.

Skoleåret 2019/20 - Understøttende indsatser

Kursus for alle ansatte i indskolingen i forlængelse af sidste års kursus

Overlevering fra institutioner til skole – med særlig fokus på skolens interne opfølgning

Brug af specialkompetencer fra SPK i almendelen – ift. støtteundervisning og undervisning af elever i BUF-flex

RC-bånd på begge skolens matrikler

Udviklingsprojekt med fokus på hvordan de digitale medier kan støtte inklusionen

Fokus på udvikling af forældresamarbejde

Holddannelse og undervisningsdifferentiering i overbygningen

Udvikling af linjer i overbygningen

Mobning på nettet - 2014

Digital mobning er en betegnelse for mobning som foregår via internettet eller mobiltelefoner.

Ofte kan der være tale om en situation fra skolen, der fortsætter på nettet. Men det kan også foregå mellem personer der kun kender hinanden fra nettet. Når der mobbes digitalt, rammer mobningen i højere grad, når mobbeofferet er alene. Når mobningen foregår på nettet, kan den potentielt spredes til et uendeligt publikum. De billeder eller beskeder, der lægges på nettet, er meget svære at få fjernet igen. Digital mobning kan være sms- eller mail-mobning, hvor offeret modtager ubehagelige sms-beskeder. De kan f.eks. indeholde trusler eller nedladende bemærkninger om modtageren. Sms-mobningen kan være koordineret, så flere mobbere i fællesskab bombarderer offeret med beskeder. Beskederne kan være anonyme og modtagerens ubehag forstærkes ofte, når han ikke ved, hvem de kommer fra. Mange børn og unge har to profiler – den rigtige og den, hvor de tør være mere frække. Digital mobning kan også være, at skrive sms’er, mails eller chat i andres navn eller at hakke sig ind på en andres profil og udskifte billeder og tekst. Tonen på nettet og i sms’er er mere hård og rå, end den ville være ansigt-til-ansigt. Når mobning foregår digitalt, føler de unge ikke altid samme medfølelse med den, de mobber.

Mobning på nettet er et fælles ansvar, der skal løses i et samarbejde mellem børn, skole og forældre.

Hvis du som elev oplever mobning eller får ubehagelige oplevelser på nettet – eller du får kendskab til at andre elever bliver mobbet på nettet, skal du gå til dine forældre, din klasselærer eller til pædagogerne på KKFO’en/klubben.

Hvis du som forælder får kendskab til digital mobning, skal du altid henvende dig til klasselæreren og/eller pædagogerne på KKFO’en/klubben.

Hvis du som lærer får kendskab til digital mobning, skal du orientere teamet og om nødvendigt tage en samtale med de involverede parter (elever, forældre, klassen).

Støt eleven til at få stoppet mobningen. Sørg for at eleven ikke gør gengæld og hjælp eleven med at stoppe fremtidig mobning ved fx at blokere kontakter, forlade chatrooms og skifte kontaktoplysninger.

Hjælp eleven med at få slettet indholdet fra nettet ved enten at bede den ansvarlige om at slette det (hvis du ved, hvem det er) eller kontakte udbyderen.

Undersøg om det handler om reel mobning, eller om det handler om en enkeltstående situation, der skulle have været sjov.

Ved mobning af grov karakter orienteres ledelsen der herefter vurderer det videre forløb.

Ledelsen tager stilling til sager af grov karakter. Sager, hvor straffeloven overtrædes, meldes til SSP og/eller politiet.

Dette princip har været til høring hos Forældrerådet for KKFO’en, Elevrådet, lærere og skolepædagoger, ledelse og skolebestyrelse og er godkendt af skolebestyrelsen den 8/12, 2014.

Målsætning – oktober 2013

Vision – hvor vil vi gerne hen som skole?

På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever.

Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever opnået faglige kompetencer, sociale færdigheder samt demokratisk dannelse, så de er i stand til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse.

Elever på Langelinieskolen får en oplevelse af, at det forpligter at gå i skole – både i forhold til egen indsats, men også i forhold til skolens små og store fællesskaber.

Langelinieskolen skal være en spændende og udviklende arbejdsplads for alle personalegrupper.

Missionen – hvordan gør vi?

Vi vil arbejde os frem mod at gøre vision til virkelighed ved, at børn og voksne på skolen arbejder særligt med fire områder:

Læringsmiljø
Faglighed
Samarbejde
Trivsel

Klasser, elevråd, team, afdelinger, ledelse og bestyrelse vil, i sin planlægning af årets arbejde medtage mindst én målsætning fra hvert af de fire områder.

Vi vil løbende evaluere på de mål, vi arbejder med.

Langelinieskolens motto

Handlekraftige mennesker i forpligtende fællesskaber – kvalitet i liv og læring

Politik for brug af mobiltelefoner og internet – 2014

På Langelinieskolen vil vi gerne støtte op om at eleverne bruger mobiltelefoner, tablets, computere mv. på internettet på en god måde. Derfor har elevråd, lærere, ledelse og skolebestyrelse i fællesskab besluttet en politik for området.

Mobiltelefoner og andre digitale enheder må gerne medbringes i skole og KKFO, men er ikke fremme i undervisningstiden, medmindre eleverne har fået lov af en lærer i undervisningsøjemed (app´s, regnemaskine, opslagsværktøj m.m.). I undervisningstiden er digitale enheder indstillet på ”Lydløs” i tasken.

Medmindre andet aftales for en klasse, er det tilladt at bruge sine digitale enheder i frikvarteret.

KKFO’en kan vælge at begrænse brug af digitale enheder til enkelte dage.

Det er forældrenes ansvar at tale med deres børn om, at der i skole- og fritidshjemstid kun spilles spil og gås ind på internetsider mv., der er alderssvarende/overholder PEGI[1].

Skole og fritidshjem skal respektere de aldersgrænser der er sat på de film, der vises. Hvis man vil vise film, der ikke passer til målgruppen, skal hjemmene kontaktes.

Mulighederne på nettet ændrer sig hele tiden, og derfor er det vigtigt at elever, forældre og lærerteams jævnligt får talt sammen om, hvordan nettet bruges og hvordan eleverne passer på sig selv og hinanden.

Som forælder har du ansvar for at tale med dit barn om, at det, man skriver på nettet eller mobilen om andre, ikke er en leg. Det kan få meget alvorlige konsekvenser for den, man skriver om. Tal også med dit barn om god opførsel på nettet (se nedenfor).

Alle teams har ansvar for at diskutere og beslutte hvornår og hvordan der tales med klasserne og forældrene om god opførsel på nettet (se andet princip).

Procedure når elever ødelægger skolens inventar og bygninger – 2004 (Opdateret 2020)

Formålet med proceduren er at beskrive, hvordan vi på Langelinieskolen forholder os, når elever ødelægger møbler, døre, vinduer, computere eller andet af skolens inventar.

Afsættet er som udgangspunkt vores ordensregler. Bliver reglerne ikke overholdt og afstedkommer ødelæggelsen en økonomisk udgift for skolen, kontakter vi eleven/eleverne og forældrene.

Vi ønsker at have fokus på at:

lære eleverne ansvarlighed for egne handlinger
holde skolens inventar og bygninger i pæn stand og
bevidstgøre eleverne om tingenes værdi

Procedure

Klasselæreren, eller den lærer som er vidende om ødelæggelsen, har en samtale med eleven/eleverne om hændelsesforløbet. Læreren kan, efter at have fået beskrevet de faktiske forhold af alle parter, efterfølgende bede eleven/eleverne om at beskrive hændelsesforløbet for skoleledelsen.

Denne samtale har til formål at fastslå om der er tale om et hændeligt uheld eller eleven/eleverne har udført en handling, hvorved skolen vil rejse erstatningskrav over for eleven/eleverne. Det skal her nævnes, at når et barn er juridisk erstatningsansvarlig for en skade, er det barnet, der selv skal betale erstatningen, hvis familien ikke har en ansvarsforsikring, der dækker. Forældrene har ikke pligt til at betale.

I tilfælde af eleven/eleverne har et erstatningsansvar vil der snarest blive skrevet hjem og informeret om hændelsesforløbet. Vi gør opmærksom på, at vi i frikvartererne har gård- og gangvagter, der fører et overordnet tilsyn.

Når skaden er udbedret, hjemsendes kopi af faktura til indbetaling.

Nedenstående er forsikringsselskabernes retningslinjer, der er afgørende for, om en elev er erstatningsansvarlig.

Hændeligt uheld
Barnet kan ikke gøre for, at skaden sker. Det har gjort, som ethvert fornuftigt barn ville gøre, og alligevel sker uheldet. Den slags skader er barnet ikke ansvarlige for. Skolen må altså selv bære tabet.

Simpel uagtsomhed
Barnet forvolder personskade eller ødelægger andres ting pga. et øjebliks uopmærksomhed. Barnet ”glemte” at være fornuftig i forhold til ordensreglerne. Det kan barnet godt bebrejdes. Derfor er barnet ansvarlig og skal betale erstatning.

Som hovedregel dækker familiens ansvarsforsikring.

Grov uagtsomhed
Barnet ser bevidst bort fra sikkerhed og hensyn, selvom barnet godt ved, at der er en risiko for at lave skade. Dette kan barnet i høj grad bebrejdes, og derfor skal barnet betale erstatning.

Som hovedregel dækker familiens ansvarsforsikring.

Forsæt
Barnet ødelægger med vilje. Det er barnet, der skal betale.

Dette kan karakteriseres som hærværk, da det er betegnende for bevidste ødelæggelser eller grov destruktiv adfærd, hvor ødelæggelser bliver resultatet, selv om det ikke var tilsigtet.

Er barnet under 14 år vil familiens forsikringsselskab som hovedregel betale erstatning, medmindre andet er aftalt.

Retningslinjer for brug af iPad, tablets, PC’ere og andet IT-udstyr

Redigeret april 2020

Elevens egne iPads, tablets, PC’ere og andet IT-udstyr Skolen dækker ikke skader på eller tyveri af elevernes egne ting. Hvis eleverne medbringer egne iPads, tablets, PC’ere og lignende, er det familiens egen indboforsikring, som eventuelt dækker tabet ved beskadigelse eller tyveri. Hvis familien ønsker at vide mere om muligheden for at få et eventuelt tab erstattet, bør familien kontakte eget forsikringsselskab.

Når eleverne medbringer PC’ere, tablets, iPads og lignende til brug i undervisningen, kan eleverne i pauser eller når klassen fx har idræt eller er på tur, under eget ansvar placere dem i et aflåst elevskab, som stilles til rådighed for alle elever fra 5. til 9. klassetrin.

Skolens iPads, tablets, PC’ere og andet IT-udstyr Erstatningsansvar: Når skolen udlåner iPads, PC’ere og andet IT-udstyr til eleverne, er eleven ansvarlig for det lånte udstyr i lighed med andre undervisningsmaterialer, som skolen stiller til rådighed. Eleven skal således passe godt på udstyret, idet eleven kan blive gjort erstatningsansvarlig, hvis skolens udstyr beskadiges eller mistes. Eleven er ikke erstatningsansvarlig for hændelige skader, men forældrene/eleven kan risikere et erstatningsansvar, hvis udstyret bliver beskadiget med vilje eller eleven har handlet uansvarligt. Det vil i hvert enkelt tilfælde være en konkret vurdering, der afgør, om der er et erstatningsansvar. Skaden kan eventuelt dækkes via familiens indboforsikring/ansvarsforsikring.

Hvis andre end eleven kommer til at beskadige det lånte udstyr, så er det ham eller hende, der skal anmelde skaden til sin ansvarsforsikring, som kan dække skaden, afhængig af forsikringens dækning.

Reglerne for forældre/børns erstatningsansvar fremgår af denne pjece fra justitsministeriet, der handler om børns generelle erstatningsansvar. Og i denne pjece fra Forsikringsoplysningen, der handler om skole og forsikring.

Øvrige regler:

Det lånte IT-udstyr er skolens/Københavns Kommunens ejendom og må ikke udlejes eller overdrages til andre.
Eleven må ikke foretage tekniske indgreb på iPAD’en, men må gerne installere lovlige programmer og apps
Eleven må ikke downloade eller opbevare ulovligt copyrightbeskyttet materiale, som film, musik mv.
Hvis udstyret bliver beskadiget eller mistet, fordi I ikke passer på det, så kan eleven blive erstatningsansvarlige. Derfor skal eleven behandle og opbevare udstyret fornuftigt og ansvarligt.
Eleven har ansvar for at holde opdateret til brug i undervisningen?
Eleven kan benytte udstyret både på skolen og i fritiden.
Eleven har mulighed for at låne udstyret frem til afslutningen af 9. klasse, eller til eleven går ud af skolen.
Hvis skolen forlanger det, skal udstyret leveres tilbage til skolen.
Hvis der er en fejl på udstyret, skal det fortælles til klasselæreren. Hvis den skal geninstalleres, slettes harddisken og de programmer og apps, eleven selv har installeret.

Retningslinjer for brug af mobiltelefoner i indskolingen

Redigeret i april 2020

Vi bruger som udgangspunkt ikke mobiler i indskolingen eller KKFOen ifm. undervisningen eller andet, så hvis elever har mobiltelefoner med i skole, er det efter aftale med jer forældre, og det er på eget ansvar.

Reglen i indskolingen og KKFOen er, at mobiler skal være i det enkelte barns taske eller skab.
Skole og KKFO kan desværre ikke påtage et forsikringsmæssigt ansvar, hvis et barn får stjålet sin mobiltelefon fra sin taske eller elevskab, eller hvis den går i stykker.

Af juridiske årsager kan det desværre ikke lade sig gøre, at vi ved skoledagens start indsamler alle børnenes mobiltelefoner – og så først udleverer dem igen efter endt skoledag, for det ville ellers have været en god løsning.

I miniklubben hvor 3. klasserne går gælder lidt andre regler:

Børnene må bruge den som ur eller til at minde en om tider, hvor man skal gå hjem.
Børnene må, efter aftale med en voksen i KKFOen først, kontakte sine forældre. I forældre kan aftale med jeres barn, om de skal sende en sms eller må kontakte jer på evt. arbejde.
Børnene kan efter aftale med en voksen i KKFOen få lov til at bruge sin mobil til musik.
Børnene må spille på sin medbragte mobil/iPad den første fredag i måneden, hvor der er ”spilledag”.

____________

Det er særligt i overgangen mellem skole og KKFO, at der har været tilfælde, hvor enkelte børn har brugt deres mobiler uden at have fået lov.

Der er ikke taget en beslutning på skolen om, at man ikke må medbringe mobiler i indskolingen, da det skaber tryghed for mange elever og forældre, at de har en mobil, hvis de skal gå selv. Men vi vil opfordre til, at I overvejer, om det kan være en ide for jeres barn, at mobilen bliver hjemme, da børnene altid kan låne en telefon i KKFOen eller på skolen, hvis barnet har behov for at få fat i jer forældre.

Gode tips på ”Sådan sikre du dit internet”:
https://www.it-borger.dk/sikkerhed/born-og-sikkerhed/saadan-boernesikre…

Retningslinjer i forhold til god trivsel på Langelinieskolen

Gælder for skole og fritidsinstitution

Grundlag:

Formålet for os på skolen er at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel og indlæring, for elevernes sociale og faglige undervisningsmiljø og for de ansattes arbejdsmiljø.

Konkret er målet at sikre en tryg og rar hverdag på skolen, hvor alle elever rummer og favner hinandens forskelligheder, viser respekt og tager hensyn til hinanden og omgivelserne.

Vi har nul-tolerance overfor vold, trusler, religiøs eller etnisk diskrimination eller nedsættende ytringer, racisme eller racistiske ytringer, seksuelle krænkelser eller seksuelt nedsættende ytringer og groft sprog.

Dette betyder, at alle lærere, pædagoger, øvrige ansatte og ledelse skal reagere på det, vi oplever samme dag, uanset om vi har noget med eleven at gøre til dagligt.

På Langelinieskolen er vi alle forpligtiget til hurtigt at følge op, hvis vi oplever forstyrrende adfærd, som kræver handlinger ud over den daglige, pædagogiske praksis.
Vores handlemulighederne tager afsæt i ministeriets bekendtgørelse om foranstaltninger til at fremme af god ro og orden i folkeskolen.

Vores fokus er:

Skolen har hovedansvaret for elevernes undervisning og læring.
Hjemmet har hovedansvaret for barnets opdragelse – herunder at barnet udviser respekt for sine omgivelser.
Samarbejdet mellem skole og hjem er altafgørende for, at god ro og orden kan sikres på skolen. Begge parter har derfor pligt til hver især at bidrage til, at eventuelle problemer løses ved at tage kontakt, samt opretholde en konstruktiv dialog.
Det er skolens og alle klassens forældres fælles ansvar, at problemer der vedrører en klasse tages op på forældremøder. Det kan i sådanne tilfælde være nødvendigt at diskutere enkelte elevers opførsel i fællesskab efter forudgående aftale med de berørte forældre.
Elever, der forstyrrer undervisningen for sig selv og/eller andre, skal i samarbejde med hjemmet tilbydes den fornødne hjælp.
Dette kan bl.a. gøres på følgende måde:
- Læreren/pædagogen starter altid med at tage en samtale med eleven, hvor der spørges ind til episoden/herunder årsagen til den forstyrrende adfærd ud fra barnets perspektiv.
- Kontakt på forældrenes eller medarbejdernes initiativ med den anden part for at oplyse om eller udrede om uhensigtsmæssigheder eller om forbedringer i forhold til tidligere drøftelser. Hold det kort og beskrivende, hvis det er på skrift, og tag ellers en direkte dialog.
- Skole/hjem/frit-samtaler, hvor evt. individuelle aftaler og mål aftales.
- Elever tages op i ressourcecenterregi efter aftale med forældrene, hvor der er mulighed for, at klassens voksne kan sparre med skolens ressourcepersoner og evt. handleplan igangsættes.

Handlemulighederne gælder ikke alene på skolens fysiske matrikel, men finder også anvendelse når der er tale om praktik, ekskursioner, lejrskoler og skolerejser.
Der skrives et notat om en episode, hvis den er alvorlig (fx hjemsendelse eller vold). Notatet arkiveres i elevmappen.

Principper der vedrører undervisning

Badning i forbindelse med deltagelse i idræt og svømning – 2017

Princip

På Langelinieskolen vil vi gerne understøtte en sund og god kultur, der gør det naturligt for eleverne at deltage aktivt i fag som svømning og idræt, herunder deltage i omklædning og badning.

Formål

Idræt er blevet et udtræksfag til folkeskolens afgangsprøve. Samtidig har flere elever og familier udfordret kravet om at klæde om og bade i forbindelse med undervisningen, hvilket har sat idrætslærerne i en uhensigtsmæssig situation. Formålet med princippet er at understøtte en sund kropskultur og skabe gode rammer og tryghed for elevernes badning og omklædning.

Mål

At eleverne får de bedst mulige rammer for at kunne deltage i idræt og svømning, herunder deltagelse i omklædning og badning.

Skolens ansvar

At sørge for gode og trygge badefaciliteter, så eleverne kan klæde om og bade under rimelige forhold.
At orientere eleverne om at mobiltelefoner i omklædningsrummet ikke er tilladt og holde opsyn med, at dette overholdes.
At holde tilsyn under badning og omklædning.
I undervisningen generelt at have fokus på udviklingen af sund kropskultur og italesættelse af, at det er naturligt at se forskellige ud.
At orientere forældrene, hvis en elev gentagende gange møder til undervisningen uden idrætstøj/svømmetøj og håndklæde.
At anerkende og respektere de elever, der af forskellige årsager, har udfordringer ift. den fælles badning og omklædning.
At gå i dialog med eleverne og elevernes forældre og finde individuelle løsninger for elever, der af forskellige årsager, har udfordringer ift. den fælles omklædning og badning. Individuelle løsninger kan fx være badning med underbukser/badetøj, badning og omklædning før eller efter resten af klassen, eller mulighed for at eleven kan skifte og bade hjemme.

Forældrenes ansvar

At sørge for at deres barn møder med idrætstøj/badetøj og håndklæde.
At bakke op om svømme- og idrætsundervisningen - herunder arbejde hen imod at barnet deltager i omklædning og badning.
At gå i dialog med skolen, hvis der er behov for, at der bliver indgået individuelle aftaler omkring barnets omklædning og/eller badning. Forældre til elever der i kortere eller længere tid ønskes fritaget fra badning efter idræt, skal aflevere en udfyldt og underskrevet fritagelsesblanket til skolens ledelse.

* SPK kan på enkelte områder og efter aftale med skolens ledelse, afvige fra udvalgte principper.

Bevægelse – 2016

For at understøtte elevernes sundhed, læring, motivation og trivsel, er det på Langelinieskolen et princip at alle elever bevæger sig hver dag.

Bevægelse er både decideret idrætsundervisning, og bevægelse med lav- og middel intensitet, som fx bevægelsesbaseret undervisningsaktiviteter og brainbreaks af et par minutters varighed.

Det er et mål at alle elever, herunder elever med særlige behov og/eller særlige forudsætninger, generelt skal synes, at bevægelsesaktiviteterne er sjove. Dette søges bl.a. opfyldt ved en bredde i aktiviteterne og at eleverne har en høj grad af medbestemmelse både ift. aktiviteter i faget idræt og når bevægelsen er integreret i den øvrige undervisning. Det betyder at:

Skoleledelsen og skolebestyrelsen:

Prioriterer, at der løbende indkøbes pædagogiske materialer til bevægelsesbaseret undervisning på begge matrikler.
Forpligter sig til at sikre et kompetenceløft for skolens lærere og pædagoger generelt, dette kan både ske ved fremtidige ansættelser, ved kurser og kompetenceudvikling, ved vidensdeling og ved fælles oplæg for hele medarbejdergruppen.
Arbejder for at rammerne til bevægelse løbende udbygges og forbedres (på Kastelsvej er der fx fornyeligt lavet store tal- og bogstavbaner i gården ligesom der er etableret en stor klatremur, og på Holsteinsgade er arbejdet med etablering af ny skolegård i gang).
Arbejder på at skabe et samarbejde mellem forskellige idrætsklubber og skolen – og at der tænkes en bredde ind i dette arbejde (fx karate, fodbold, bordtennis, dans, klatring, skatebording, atletik, etc.).

Skolens medarbejdere:

Forpligter sig til at tænke medbestemmelse og bredde ind i undervisning og fritidstilbud.

Skolens lærere og skolepædagoger vil arbejde for at integrere bevægelse i den faglige undervisning, lave brainbreaks og arbejde fokuseret ift. skiftene mellem stillesiddende undervisning og aktivitet.

Særligt idrætslærerne forpligter sig til at sikre en bredde i idrætsundervisningen.

Særligt idrætslærerne arbejder for at få lavet en ”bevægelseskanon” over de faste aktiviteter og turneringer som skolen deltager i (fx motionsdag, div. turneringer, skole OL, etc.).

KKFO’en:

Arbejder for dagligt at tilbyde aktive aktiviteter, som fx ture ud af huset, dans, høvdingebold, små turneringer, Geocathing, rollespil, Nerv-krig, mv. Der arbejdes for en alsidighed i aktiviteterne, så det bliver attraktivt at være med, og der er en opmærksomhed på at få inviteret alle børn med ind i aktiviteterne.

Skolens forældre:

Opfordres til – og forventes – at bakke op om skolens principper på området, ved at tale positivt om bevægelse som en del af skoledagen, ved at sørge for at børnene har idrætstøj med og ved at tilskynde børnene til at cykle eller gå i skole.

Spørgsmål der kan være med til at sætte fokus på bevægelse, fx ved forældremøder, teammøder, elevrådsmøder, skolebestyrelsesmøder mv.:

Hvordan kan skolens fysiske indretning og de strukturelle rammer bedst understøtte børnenes lyst til og mulighed for bevægelse hver dag?
Hvordan sikrer vi, at kravet om mere bevægelse bliver et positivt og alsidigt tilbud til alle børn – også børn med særlige behov eller forudsætninger?
Hvordan kan forældre og skole i samarbejde sikre, at børnene kan gå eller cykle i skole og at det kan ske i sikre og trygge rammer?
Hvordan kan skolebestyrelsen understøtte initiativer, der giver børnene mulighed for idræts- og bevægelsestilbud på skolen - før eller efter skoletid, fx ved dannelse af skoleidrætsforeninger i samarbejde med lokale idrætsforeninger? (Og hvordan sikrer vi en bredde i udbuddet, så der er noget der appellerer til alle elever?)
Hvordan kan forældrene bakke op om bevægelse i skoledagen?
Hvordan kan vi sikre vidensdeling mellem skolens lærere i forhold til brainbreaks og bevægelsesbaseret undervisning?
Hvordan sikrer vi rammerne for bevægelse?
Hvordan sikres forberedelse til bevægelse?
Hvordan sikrer vi en bredde i bevægelsesundervisningen?
Hvordan sikrer vi en bredde i KKFO’ens bevægelsestilbud?
Hvordan sikrer vi børnenes medbestemmelse?
Hvordan sikrer vi løbende bevægelse i løbet af skoledagen?
Hvordan kan rammerne for mere dybtgående undervisning om bevægelse (temaundervisning) sikres?
Hvordan evaluerer vi indsatserne ift. bevægelse?
Skal der evt. lægges en form for bevægelsesbånd som en del af skoledagen?

Hjemmearbejde – 2016

Princip:

Langelinieskolen er ikke en lektiefri skole, men det tilstræbes at det forståelsesmæssige skal ligge på skolen, mens træningsdelen skal ligge hjemme.

Formål

Formålet med princippet er at understøtte elevernes trivsel og læring. Eleverne skal kunne få hjælp til i forståelsesmæssige problemstillinger, hvorfor opgaver af denne karakter primært lægges i lektietiden. Opgaver af mere understøttende og træningsmæssig karakter, fx læsning, staveord, undersøgelser, digitale undervisningsportaler mv., kan gives som hjemmearbejde.

Mål

Elever skal ikke sidde alene med opgaver, de har svært ved at løse.
Elevernes faglige udvikling skal understøttes på den mest hensigtsmæssige måde.
Elever skal ikke overbebyrdes med hjemmearbejde, men det er vigtigt at træne forskellige færdigheder kontinuerligt.

Skolens ansvar

Det er skolens ansvar at tilrette lektietiden, så eleverne kan få hjælp til det forståelsesmæssige.

Skolen sørger for at alle elever har noget relevant at arbejde med i lektietiden.

Det er skolens ansvar at hjemmearbejde primært er træningsmæssige opgaver.

Hjemmearbejdet beskrives i ugeplanen/månedsplanen, så forældrene kan følge med.

Skolen skal finde individuelt tilpassede løsning til de elever, der har særlige behov ift. byrden af hjemmearbejde.

Lektietiden er sidestillet med skolens øvrige undervisning, og skolens orienterer således forældrene, hvis en elev ikke bruger lektietiden optimalt, for at iværksætte en handlingsplan.

Det tilstræbes at større opgaver koordineres i klassens lærerteam, så de spredes over året.

Forældrenes ansvar

Det er forældrenes ansvar at følge med i ugeplanen og støtte deres barn i at lave hjemmearbejdet.

Karakterer i overbygningen

Tekst indsættes, når den er godkendt i efteråret 2020.

Retningslinjer for arbejdet i skolens ressourcecenter

Indledning

Langelinieskolen ønsker i lighed med mange andre skoler en mere inkluderende praksis og etablering af hensigtsmæssige procedurer og arbejdsgange omkring vejledning og support til kolleger i deres pædagogiske og undervisningsmæssige udfordringer omkring elever i vanskeligheder, tosprogede elever, elever med særlige faglige forudsætninger mv.

Børn med særlige behov skal inkluderes i almenområdet, når de profiterer af det og de skal have et specialtilbud, når de ikke gør det – så de rustes til mest mulig inklusion i sociale fællesskaber. Vores mål er en tidlig, forebyggende indsats og en inkluderende tilgang, der sikrer at alle børn i deres skoletid har mulighed for at trives og udvikle sig her hos os. Fokus for Langelinieskolens Ressourcecenter er derfor udvikling af det gode læringsmiljø gennem tilrettelæggelse af indsatser i et samspil mellem almenpædagogik og didaktik, specialpædagogik og specialundervisning.

Grundlag

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg vedtog d. 7. marts 2012, at alle skoler skulle etablere ressourcecentre fra skoleåret 2012/13. Denne beslutning var i tråd med den politiske udvikling nationalt, hvor en lovændring for folkeskolen i foråret 2012, samt bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand stillede krav om øget inklusion i folkeskolen og udskillelse af færre elever til specialundervisning m.v. Bag ændringerne i lovgivningen ligger forventningen om, at almenundervisningen styrkes, så flere børn kan inkluderes med de redskaber, der er til rådighed her. Implementeringen af Københavns Kommunes inklusionspolitik på Langelinieskolen påhviler derfor Ressourcecenteret.

Ressourcecentrets opgaver

Internt samarbejde med ledelsen – beslutte og prioritere indsatser,
Eksternt samarbejde med ressourceteam i dagtilbud
Sikre forankring af ekstern support – herunder SOF, Fagligt Center, Kompetencecentre, Den Tværfaglige Support og UU
Sikre fastholdelse af så mange børn med behov for specialpædagogisk bistand som muligt i almenmiljøet ved indtænkning af tilbuddene BUFflex, Skoleflex og Tilbageslusningsflex som indsatser
Sikre forankring af videnoverdragelse til Langelinieskolen fra afgivende institutioner/skoler og fra Langelinieskolen til modtagende institutioner/skoler
Understøtte inkluderende læringsmiljøer – herunder koordinering af indsatser, etablering af samarbejder, facilitering af reflekterende systematiske samarbejdsformer m.v.
Tilbyde faglige vejledning og evaluering – herunder analyser af og løsningsmuligheder for læringsmiljøet, sparring, relevant testning, støtte til forældresamarbejde, håndtering af bekymrende fravær, afholdelse af konferencer m.v.
Formidle viden omkring trivsel, udvikling af skolen, evaluering, aktuel lovgivning, tilbud g handlemuligheder
Administrere – forberedelse til visitation og revisitation, koordinering af indsatser i forbindelse med indstillinger, ud- og indslusning til dagbehandling og specialskoler, kvalificering af og opfølgning på pædagogiske notater, evaluering af indsatser, opfølgning på arbejdet med børn med behov for personlig assistance og i §12.2 ordning, socialt tjek i samarbejde med SOF

Her ud over arbejder med ressourcecentret med følgende fokusområder:

RC-undervisningens organisering, tværfaglig funktion, udøvende funktion, forebyggende faglige tiltag, dansk som andetsprog, trivselsindsatser, udvikling af ressourcecentret, handlingsplan for læsning, ”sammen om matematik”, testplaner, vejlederopgaver mm.

Understøttende undervisning – 2016

Formål

Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis. Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 16a, at: ”Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”.

Det er et mål at:

Den understøttende undervisning tager i så høj grad som muligt udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov og bidrager til et rigt læringsudbytte.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning sætter fokus på virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for eleven.
Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning bliver uddannelsesparate.
Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning kan afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning.
Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning får suppleret de fag, der på visse klassetrin har få timer og som samtidig har et stort fokus på praktiske elementer og færdigheder som fx biologi og geografi.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning inddrager personer med andre relevante kompetencer end det fastansatte personale i den understøttende undervisning.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder:

Praktiske og emneorienterede forløb
Træning af faglige færdigheder
Særlige talentforløb for fagligt stærke elever
Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever
Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
De obligatoriske emner
Løbende elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning
Motion og bevægelse
Elementer fra arbejdet med at udvikle og forankre rettighedsskolen

Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag.
Skolen tilstræber, at eleven i den enkelte skoledag får mulighed for motion og bevægelse, der er tænkt pædagogisk sammen med den faglige undervisning.
Skolen tilstræber, at elever og forældre bliver grundigt informeret om formålet og indholdet i konkrete aktiviteter.
Skolen tilstræber at inddrage elever og forældrenes viden og erfaring i den understøttende undervisning.
At eleverne aktivt deltager i planlægningen af undervisningens indhold.

Understøttende undervisning på Langelinieskolen kan tage afsæt i/ have fokus på:

Lærere og pædagoger i samarbejde
Understøttende undervisning planlægges i teamet eller i afdelingen
Indgå i årsplanlægning og i ugeplanlægning
Kompetencer kan bruges udenfor teamet
Fokus på den enkeltes behov
Faglige dage
Fagfordybelse
Tilpassende udfordret
Små hold og små klasser
Skema fællesskab
’Opbrydning’ af skemaer (mulighed)
’Både og’
Understøttende undervisning er blandt andet:
Temaprojekter
Trivsel
Udedag
Differentieret læringsrum
Lektiecafé
Læse-morgenbånd
Obligatoriske emner som seksualundervisning samt trafiklæring med mere
Idræt
Hjemkundskab
Børn med særlige behov
Relationsarbejde med klassen mens læreren har børn med særlige behov
Rettighedsskole
Legepatrulje
Elevsamtaler
To-lærerordninger
Læringsmål
Elevinddragelse

Principper der vedrører samarbejde mellem skole og hjem

Forældremøder – 2016

Princip

For at skabe et godt tillidsforhold mellem medarbejdere og forældre er det vigtigt med dialog og samarbejde. Forældremøderne fremmer såvel skole-hjem-samarbejdet som forældre-forældre samarbejdet, fordi alle møder hinanden og får en fælles forståelse for de faglige og sociale mål, klassen arbejder hen imod.

Formål

Formålet med forældremøderne er at støtte op om elevernes trivsel og læring ved at skabe et godt fællesskab omkring klassen.

Mål

Forældremøderne skal sikre et godt samarbejde mellem skole, KKFO og hjem.

Forældremøderne skal sikre forældreinddragelse ift. drøftelse og løsning af af faglige og trivselsmæssige udfordringer i klassen.

Forældremøderne skal sikre at forældrene får kendskab til de overordnede planer og mål for faglige og sociale aktiviteter i klassen.

Forældremøderne skal medvirke til at der skabes et godt fællesskab omkring klassen.

Skolens ansvar:

Det er skolens ansvar at der afholdes 2 forældremøder om året. Hvis det er nødvendigt, kan der afholdes et eller flere ekstra forældremøder.

På forældremøderne i 0. til og med 3. klasse deltager pædagoger fra KKFOen på møderne.

Det tilstræbes at klassens klasselærer(e) er med til begge forældremøder. Klassens dansk og matematiklærer er altid repræsenteret ved mindst det ene årlige møde.

Skolen tager ansvar for, at der både er plads til informationer og dialog på møderne.

Skolen udarbejder årshjul for, på hvilke klassetrin hvilke emner skal diskuteres.

Som minimum arrangeres det ene forældremøde i tæt dialog med kontaktforældre. I den forbindelse tilstræbes det, at der afholdes et fysisk møde med kontaktforældre forud for forældremødet.

Skolens melder datoen for forældremødet ud i god tid, gerne allerede i klassens årshjul eller aktivitetsplan.

Det er klasselærerens ansvar at dagsordenen udsendes forud for mødet, og at denne følges og nås.

Skolen tilstræber en anerkendende, åben og respektfuld kommunikation på mødet og forsøger at sikre at alle, der ønsker det, bliver hørt.

For 1. – 6. klasse skal der på skoleårets første forældremøde vælges mindst to tovholdere for Åben Mark.

Forældrenes ansvar:

Kontaktforældrene er i dialog med klasselærere (klasselærerne) omkring udarbejdelse af dagsorden til i hvert fald det ene af årets forældremøder. Denne dialog bør ske senest to uger før dagsordenen udsendes. Kontaktforældrene er forpligtet til at høre de andre forældre i klassen om de har ønsker til dagsorden.

Forældrene har mulighed for at holde møder ud over - fx ift. aftaler om alkohol. Klasselæreren informeres forud for mødet.

Forældrene har ansvar for at bidrage til en anerkendende, åben og respektfuld kommunikation på mødet - samt at de er konstruktive og respektfulde i samarbejdet med skolens lærere og pædagoger.

Kommunikation mellem skole og hjem – 2018

Langelinieskolen har en målsætning om at sikre de bedste betingelser for den enkelte elevs trivsel, udvikling og læring. For at det kan lade sig gøre, kræver det et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og forældre.

Når skole og forældre har en fælles forventningsafstemning om ansvar for elevens skolegang og god dialog generelt sikres det, at begge parter kan støtte eleven bedst muligt i skolegangen, og at der hurtigt bliver taget hånd om eventuelle problemer af både faglig og social karakter.

Langelinieskolen består af flere afdelinger. ”Skolen” bruges som samlet betegnelse for hele organisationen; Almenskolen, Fritidsinstitutionen og SPK-afdeling.

Indhold:

Principperne for Langelinieskolens kommunikation med forældrene

Det kan forældre forvente sig af Langelinieskolen

Langelinieskolens forventninger til forældre

Aula: Kommunikation med forældre

Forældremøder

Skole-hjem-samtaler

Kontakt- og trivselsforældre

Kontaktforældrenes rolle er at

Trivselsforældre

Kommunikation mellem forældre

Sådan kontakter du skolen

Skolens medarbejdere

Ved sygdom

Ved ekstra fri på skoledage

Skolens kontor

Skolens bestyrelse

Akut behov for kontakt

Implementering

Principperne for Langelinieskolens kommunikation med forældrene

et bærende princip for skole-hjem-samarbejdet en gensidig åben, ligeværdig og respektfuld kommunikation

vi forventer et godt samarbejde og en god dialog med forældrene om deres barns skolegang

forældre er altid velkomne til en dialog, hvis de oplever noget som værende urimeligt eller uforståeligt

vi forventer, at forældrene deltager aktivt i deres barns skoleliv

vi forventer, at forældrene bidrager til samarbejdet med skolen ved at have styr på de grundlæggende ting i forhold til barnets skolegang samt, at de orienterer sig, når skolen informerer om eleven eller skolens aktiviteter

Det kan forældre forvente sig af Langelinieskolen
Alle forældre på skolen kan forvente, at skolen arbejder målrettet og professionelt på, at kommunikationen med forældrene bliver så god og konstruktiv som muligt. Det indebærer, at:

vi informerer om den kommende uges aktiviteter i ugeplanen på Aula

vi tilstræber, at forældremøderne og skole-hjem-samarbejde bliver så udbytterige som muligt

vi tilstræber en positiv og åben dialog med jer i hverdagen

vi kontakter forældrene, hvis vi oplever, at en elev ikke trives, har faglige problemer, brug for udfordringer eller lignende

vi er lydhøre overfor konstruktiv kritik

Langelinieskolens forventninger til forældre
Forældrene har et medansvar for elevernes skolegang. Skole og forældre skal sammen skabe gode rammer for elevernes undervisning, og skolen forventer, at forældrene har en aktiv og konstruktiv tilgang til samarbejdet.

Skolen forventer at forældrene

holder sig orienteret på Aula minimum på ugentlig basis

deltager i skolens møder og aktiviteter

sørger for, at deres barn møder til tiden og er veludhvilet

sørger for, at deres barn møder velforberedt

ser efter om penalhuset indeholder blyanter, lineal, viskelæder m.m.

sørger for, at der er bind om bøgerne

sørger for, at skoletasken er pakket, så eleven har medbragt bøger, gymnastiktøj, badetøj osv., der skal bruges i dagens aktiviteter

sørger for, at deres barn får mad i løbet af skoledagen enten medbragt mad eller via skolens EAT- ordning

sørger for, at deres barn er klædt på til årstiden

Computere er opdaterede og opladte og klar til brug i undervisningen.

Aula: Kommunikation med forældre

Aula er vores vigtigste kommunikationskanal til den løbende dialog mellem forældre og skole. Formålet med Aula er at fremme en målrettet og åben kommunikation.

Skolen bruger Aula til:

ugeplaner

beskeder mellem skole og hjem, fx om den enkelte elev og mødeaftaler

månedsbrev fra skolens ledelse til alle forældre

tilmelding til skole-hjem-samtaler og forældremøder

orientering om elevfravær

Forældre har altid mulighed for at kontakte klassens lærere via Aula. Aula bruges ikke til at løse konflikter eller til personlig kritik af medarbejdere, andre forældre eller elever. Er der utilfredshed, kontaktes den person det drejer sig om, eller der er mulighed for at henvende sig til skolens ledelse, for at sikre den videre dialog.

Når forældrene bruger Aula:

Her på skolen vil vi gerne have fokus på en god dialog på Aula. Når beskedsystemet benyttes, opfordrer vi derfor til, at:

beskeder skrives i en anerkendende tone

der ikke bruges ironi og indforståede vendinger

ingen skriver i vrede

beskeder målrettes og kun sendes til relevante modtagere

I Fritidsinstitutionen bruger vi KBH-Barn til:

at tjekke børn ind og ud

at melde ferie

Forældremøder

På forældremøder drøftes klassens samlede læringsmiljø, samarbejde og trivsel. Formålet med forældremøder er at skabe fælles fodslag mellem klassens team og forældre, orientere og sætte fokus på klassens udvikling som helhed. Forældremøder afholdes to gange om året og planlægges af klassens team i samarbejde med kontaktforældrene.

Skole-hjem-samtaler

Ved skole-hjem-samtalen drøftes hver enkelt elevs faglige udvikling og sociale trivsel. Formålet med skole-hjem-samtaler er at give et billede af, hvordan netop eleven trives og klarer sig fagligt. Endvidere drøftes, hvordan skole og forældre sammen sikrer de bedste betingelser for elevens trivsel, udvikling og læring.

Skole-hjem-samtaler afholdes en gang årligt og finder sted i løbet af efteråret. Børnehaveklasserne afholder to Skole-hjem-samtaler årligt. Herudover afholdes der behovssamtaler, hvis skolen eller forældrene ønsker det.
Til samtalen deltager repræsentanter fra klassens team.

Fra og med 4. klasse deltager eleverne i skole-hjem-samtalerne.

Kontakt- og trivselsforældre

Ved skoleårets første forældremøde vælger klassens forældre to kontaktforældre.

Kontaktforældrene er et vigtigt bindeled i kommunikationen mellem klassens forældregruppe, klassens lærerteam og skolebestyrelsen. Et formål med kontaktforældrene er at have en fastlagt ramme for at inddrage forældrene, så forældrene får medindflydelse på skolens beslutninger.

Kontaktforældrenes rolle er at:

tage problemstillinger og emner op sammen med klassens lærere, forældregruppe og skolebestyrelse, der vedrører klassen som helhed

tage i mod nye forældre i klassen og byde dem velkommen og sætte dem ind i eventuelle fælles klasseaftaler

planlægge forældremøder i samarbejde med klassens team

være bindeled mellem skolens forældregruppe og skolebestyrelse – bl.a. via deltagelse i de løbende dialogmøder

Trivselsforældre

På Langelinieskolen opfordrer vi alle klassers forældregrupper til at vælge et antal trivselsforældre, der har til opgave at planlægge et antal arrangementer for klassen med henblik på at styrke klassens sociale fællesskab. Forældrenes engagement og opbakning til klassens sociale liv er afgørende for, hvordan eleverne trives i skolen.

Kommunikation mellem forældre

Forældre der oplever konflikter eller lignende mellem deres barn og et andet barn, bør så vidt muligt tage direkte kontakt med det andets barns forældre med henblik på løsning af problemet, hvis det ikke er blevet løst i skolen. Relevante ansatte på skolen bør inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten.
For at fremme en god dialog, opfordrer vi til at:

tage en mundtlig dialog om muligt

ikke at henvende sig i vrede, men bevare en anerkendende og positiv tone

huske på, at der som regel ikke er én sandhed, men flere sider af en sag. Fortæl om dit eget barns oplevelse af situationen, men spørg også ind til det andet barns oplevelser for at opnå den størst mulige forståelse

have fokus på, hvordan I sammen kan løse problemet

Sådan kontakter du skolen

Skolens medarbejdere

Alle medarbejdere kan kontaktes via beskedfunktionen på Aula. Forældre kan forvente at få svar inden for tre arbejdsdage.

Er der forældre, der har brug for en egentlig samtale, laves en aftale, så I får tid og ro til samtalen.

Eventuelle konflikter, problemer og spørgsmål løses gennem dialog og med den medarbejder, der er tættest på konflikten. Skolens ledelse inddrages, når denne dialog er afprøvet og ikke fører til en tilfredsstillende løsning.

Ved sygdom

Ved sygdom melder forældrene deres barn syg ved at benytte kontaktbogsfunktionen på Aula.

Ved ekstra fri på skoledage

Klasselæreren kan give fri i op til én skoledag. Her skriver forældrene til klasselæreren.

Er der tale om at forældrene ønsker, at deres barn skal holde fri i mere end én skoledag - fx en uge til en ekstra ferie, skal forældrene benytte den blanket, der ligger på Aula, og sende den til skolen (mail@langelinieskolen.kk.dk).

Skolens kontor

Telefon: 35 28 96 96. Kontoret er åbent på alle skoledage, samt første og sidste uge af elevernes sommerferie - i tidsrummet fra kl. 8-15.

Skolens ledelse kan kontaktes på mail@langelinieskolen.kk.dk.

Skolens bestyrelse

Kan kontaktes på mail på Aula.

Akut behov for kontakt

Har forældre akut behov for en hurtig opringning fra en af klassens voksne, skal de kontakte skolens sekretær, som vil videregive beskeden til den pågældende, der vil kontakte forældrene snarest muligt.

Hvis forældre uden for skolens åbningstid har et akut behov for at komme i kontakt med skolen, kan de kontakte skoleleder Kristian Borg på telefon 26770872 eller souschef Henning Skov på telefon 26770871.

Kontaktforældre – 2016

Princip:

Hver klasse skal på skoleårets første forældremøde vælge 2 kontaktforældre. Det anbefales at der er en repræsentant for henholdsvis drengegruppe og pigegruppen.

Kontaktforældrene er bindeled mellem forældrene i en klasse og skolens medarbejdere, ledelse, KKFO’ens Forældreråd og skolebestyrelse. Kontaktforældrene har ikke et særligt

ansvar for klassens sociale arrangementer. Det anbefales at hver klasse også vælger mindst o trivselsforældre, der er tovholder for dette. Ud over at være bindeled mellem forældregruppen og skolen, er kontaktforældrene ansvarlig for, i samarbejde med klasselæreren, at lave dagsordenen for minimum det ene årlige forældremøde.

Formål:

Langelinieskolen vægter et tillidsfuldt og tæt samarbejde mellem forældre og ansatte, og kontaktforældrene har som opgave at understøtte dette.
Formålet er derfor at fremme en god og tryg dialog og være bindeled mellem en klasses forældregruppe og skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse.

Mål:

At styrke trivsel, faglighed, fællesskab og samarbejde.

Skolens ansvar:

At sørge for at alle medarbejdere kender princippet om kontaktforældre og inviterer til dialog med disse.

At sørge for at der i hver klasse bliver valgt to kontaktforældre ved årets første forældremøde.

At sørge for at det er synligt for klassens forældre og ansatte, hvem der er kontaktforældre i de forskellige klasser.

At give kontaktforældrene besked, når der starter en ny elev i klassen, så kontaktforældrene kan byde familien velkommen og formidle fælles beslutninger, vigtige datoer mv.

Bestyrelsens ansvar:

Bestyrelsen afholder mindst et årligt kontaktforældrearrangement hvor nye kontaktforældre kan blive klædt på til opgaven, og hvor alle kontaktforældre kan få information om, hvad der sker på skolen.

At udarbejde relevant materiale, så kontaktforældrene ved, hvem de skal henvende sig til med spørgsmål og anmodninger.

Bestyrelsen har derudover ansvar for at stille med kontaktperson, som kontaktforældrene kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål vedr. deres rolle eller konkrete problemstillinger.

Forældrenes ansvar:

Forældrene i hver klasse har til ansvar at vælge to kontaktforældre ved årets første forældremøde.

De to kontaktforældre har til opgave at understøtte en tryg og tillidsfuld dialog mellem forældregruppe og skole og har følgende opgaver/ansvar:

Bindeled mellem klassens forældre og skolen

Klassens forældre kan vælge at gå til kontaktforældrene, hvis de har spørgsmål vedr. klassen, undervisningen, fritidstilbuddet eller skolen i øvrigt. Klassens forældre bør kunne henvende sig til kontaktforældrene i fortrolighed for at få en fornemmelse af om de står alene med en evt. bekymring og/eller for at få råd om videre handling. Hvis de pågældende forældre ønsker det, eller der er flere henvendelser om det samme, kan kontaktforældrene gå i dialog med skolen med henblik på at få svar på konkrete spørgsmål eller finde løsninger på konkrete problemstillinger. På den måde kan kontaktforældrene fungere som bindeled mellem forældre og skolen.

Hvis henvendelsen omhandler en bestemt medarbejder, bør kontaktforældrene tilskynde forældrene til at gå direkte til denne person. Hvis forældre ikke ønsker dette, kan de altid henvende sig personligt til skolens ledelse. Det er ikke kontaktforældrenes rolle at viderebringe eventuel kritik fra unavngivne forældre.

Hvis ⅔ af klassens forældre ønsker det, kan klassens kontaktforældre lave en henvendelse til en medarbejder, skolens ledelse, der som udgangspunkt har tavshedspligt, eller til skolens bestyrelse på vegne af klassen.

Skolen og skolebestyrelsen kan henvende sig til kontaktforældrene med informationer eller spørgsmål til klassens forældre. Her er det kontaktforældrenes ansvar at viderebringe informationerne og evt. melde tilbage fra klassens forældre.

Afklaring af fælles anliggender

Kontaktforældrene kan være med til at skabe debat og overblik over forældregruppens holdninger til fælles anliggender, som fx indmeldelse i klub, deltagelse i koloni, konfirmationsundervisning, alkoholpolitik, mv.

Forældremøder

Modtagelse af nye elever/familier

Kontaktforældrene har til ansvar at byde nye elever/familier velkomne i klassen og formidle fælles beslutninger og eventuelle datoer for sociale arrangementer, mv.

Det er alle forældres ansvar at medvirke til en god og konstruktiv dialog.

Retningslinjer gældende ift. køleskabe i klasselokaler
Senest redigeret i april 2020
Skolen stiller ikke køleskabe til rådighed for skolens klasser, da skolen ikke har ressourcer til at stå for rengøring af køleskabe i alle skolens klasser.

Hvis forældrene ønsker at indkøbe et køleskab til en klasse til elevernes madpakker mv., skal det være et køleskab med et lavt energiforbrug, og forældrene i klassen skal etablere en rengøringsordning, så køleskabet gøres rent en gang om ugen.

Et klassekøleskab må kun benyttes af klassens elever.

Opstilling af køleskabe skal følge skolens sikkerhedsmæssige forhold og må derfor fx ikke opstilles på gange eller foran døre. Og køleskabe skal kunne tilsluttes direkte til en stikkontakt, og der må dermed ikke benyttes en forlængerledning ifm. tilslutningen af et køleskab.

Skolens rengøringspersonale står for rengøring af skolens køleskabe i faglokaler, mødelokaler og personalerum.

Køleskabe i faglokaler, mødelokaler og personalerum skal ved nyanskaffelse overholde samme energimærkning.

Skole-hjem-samtaler – 2016

Princip:

For at skabe et godt tillidsforhold mellem skolens medarbejdere og forældre er det vigtigt med dialog og samarbejde. Skole-hjem samtalerne er med til at sikre dialog og samarbejde omkring det enkelte barns trivsel og læring. Eleven deltager ikke i skole-hjem samtalerne i indskolingen, men deltager på mellemtrinnet og i overbygningen. I 0.-3. Klasse deltager KKFOen i minimum den ene samtale.

Formål:

Formålet med skole-hjem samtalerne er at støtte op om elevernes trivsel og læring ved at skabe et godt samarbejde omkring det enkelte barn.

Mål:

Skole-hjem samtalerne skal give forældrene et fyldestgørende billede af barnets faglige og sociale udvikling og sikre at eventuelle faglige og trivselsmæssige udfordringer opdages i tide.

Skole-hjem samtalerne skal være med til at sikre at alle elever bliver så dygtige som de kan og at de udfordres i forhold til deres potentiale.

Skole-hjem samtalerne skal sikre dialog mellem skolens medarbejdere og forældre ift. fastsættelse og opfølgning på faglige og sociale mål.

Skole-hjem samtalerne skal sikre konkrete aftaler om, hvordan forældrene kan støtte deres barn i at opnå de faglige og sociale mål.

Skolens ansvar:

Det er skolens ansvar at afholde en årlig samtale af mindst 20 minutters varighed. Samtalen har fokus på det faglige, sociale, personlige, dannelsesmæssige.

I 0. – 3. Klasse deltager KKFOen i minimum den ene samtale.

Det er skolens ansvar at tilbyde en eller flere yderligere samtaler, hvis enten forældre eller skolen mener, at der er behov for det. Fx hvis en elev har klaret sig under forventning i national test, hvis der opstår trivselsmæssige problemer eller lignende.

Skole-hjem samtalen bør ikke omhandle tunge problemstillinger. Hvis der er behov for at drøfte sådanne problemstillinger indkaldes til anden samtale.

I indskolingen afholder klasselæreren elevsamtaler forud for skole-hjem samtalen.

Det er klasselærerens ansvar at melde datoen for samtalen ud i god tid, gerne allerede i klassens årshjul eller aktivitetsplan.

Det tilstræbes at elevplanen kommer ud i god tid før samtalen, så forældrene har mulighed for at orientere sig i den forud for samtalen.

Skole-hjem samtalen er primært fremadrettet (det bagudrettet er beskrevet i elevplanen).

Der er altid mindst to ansatte til stede. Det tilstræbes at en af klassens primære voksne er repræsenteret.

Skolen tilstræber at give forældrene en fyldestgørende viden om den enkelte elevs faglige og sociale udvikling, og give forældrene viden om, hvordan de kan støtte op om deres barns faglige udvikling hjemme.

Skolen tilstræber en anerkendende, åben og respektfuld kommunikation.

Forældrenes ansvar:

Det er forældrenes ansvar at forberede sig til samtalen ved fx at gennemgå elevplanen sammen med deres barn.

Det er forældrenes ansvar at prioritere samtalen ved at mindst én forælder deltager.

Forældrene har ansvar for at bidrage til en anerkendende, åben og respektfuld kommunikation under samtalen.

Åben Mark – 2016

Princip:

Åben Mark er for klasserne 1. til og med 6. og er tre dage hvert år, hvor klassens forældrene planlægger og afvikler undervisningen.

Det er en invitation til at forældrene, ud fra en fast overskrift, kan sætte deres præg på undervisningen, og forældrene imellem kan have en dialog om klassens læringsbehov eller visioner.

Forslag til overskrifter for dagene er:

klasse: Hvad kan jeg blive?

klasse: Hvad kan jeg gå til?

klasse: Trivsel i klassen

klasse: Natur og udeliv

klasse: Sundhed og krop

klasse: Hvad kan jeg blive?

Formål:

Det har stor betydning for børnenes læring og trivsel, at deres forældre er engageret i deres skolegang på den ene eller anden måde. Åben Mark er et ønske om at skabe et konkret rum for at forældrene engagerer sig i og omkring undervisningen.

Mål:

At forældrene deltager aktivt i deres børns skolegang.

At forældrene via deres deltagelse lærer klassen godt at kende.

Skolens ansvar:

Det er skolens ansvar at alle forældrene informeres om forventningerne til Åben Mark-dagene ved skoleårets start.

En af klassens lærere eller pædagoger har det overordnede ansvar for klassen, mens forældrene har ansvar for at planlægge indholdet.

Der iværksættes en plan B for de klasser, hvor forældrene ikke løfter opgaven.

Der laves en vidensbank på Skoleporten, hvor forældrene kan søge inspiration til konkrete forløb/aktiviteter.

Der informeres løbende over året om Åben Mark, så forældrene huskes på opgaven

Forældrenes ansvar:

Det er forældrenes ansvar at planlægge og være med til at afvikle undervisningen de tre Åben Mark-dage fra 1. til 6. klasse.

Skolebestyrelses ansvar:

Princippet for Åben Mark gennemgås af repræsentant fra bestyrelsen ved skoleårs første forældremøde.

Principper der vedrører sundhed og trafik

Rygepolitik – 20xx

Indsættes, når det er godkendt i efteråret 2020.

Trafikpolitik – 2019

4. - 6. klasse

Eleven kan færdes sikkert i trafikken

Vis mere Vis mindre

Kompetenceområdet trafikal adfærd omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Færdselsregler fokuserer på, at eleverne lærer, hvilke regler og anvisninger der gælder for cyklister.

Egen sikkerhed tager sit udgangspunkt i, at eleverne opnår kendskab til typer af distraktorer i trafikken, og hvordan de påvirker deres sikkerhed.

Samspil i trafikken fokuserer på, at eleverne arbejder med de risici, der er forbundet med andre typer af trafikanter, og hvordan de kan færdes mest sikkert i forhold til dem.

Sikker rute omhandler, at eleverne lærer hvilke ruter, der er de mest sikre for cyklister.

Læs mere om trafikal adfærd i emnet færdselslære

Obligatorisk ✓

Færdselsregler (obligatorisk område)

Vis mere Vis mindre

Eleverne skal arbejde med, hvilke regler og anvisninger der gælder for cyklister. Eleverne skal lære om korrekt placering, tegngivning, om ubetinget og højre vigepligt samt orientering i trafikken. Eleverne skal stadig opnå kendskab til relevante færdselstavler, og hvad de betyder for elevernes færden på cykel.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i trafikken, og målet er, at eleverne lærer at cykle ifølge cykelreglerne i både kendte og ukendte områder.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan cykle alene i trafikken ifølge færdselsreglerne (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om færdselsregler for cyklister (vejledende mål)

Egen sikkerhed (obligatorisk område)

Vis mere Vis mindre

Eleverne skal lære, hvilke distraktorer der kan være i trafikken, og hvordan de influerer på elevernes sikkerhed. Eleverne skal opnå kendskab til distraktorer som kørsel i flok samt brug af musik og mobiltelefon, mens de cykler. Målet er, at eleverne lærer, at det er vigtigt at være opmærksom, når de færdes i trafikken.

Brug af cykelhjelm og lygter skal fortsat belyses som essentielle faktorer for elevernes egen sikkerhed.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan færdes opmærksomt i trafikken (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om distraktorer i trafikken (vejledende mål)

Samspil i trafikken (obligatorisk område)

Vis mere Vis mindre

Eleverne skal lære, hvilke risici der kan være i mødet med andre trafikanter. Eleverne skal arbejde med forhold som fart, bremselængde, blinde vinkler og tunge køretøjer. Formålet er, at eleverne lærer at forudse, hvordan den trafikale situation kan udvikle sig, og at de lærer at navigere sikkert i dette samspil. Eleverne skal også arbejde med, hvordan deres egen adfærd kan påvirke samspillet i trafikken på god og dårlig vis.

Principper der vedrører skolens organisering

Efteruddannelse – 2018

Skolens personale skal jævnlig efteruddannes, så de opdateres ift. deres undervisningsfag og ny pædagogisk viden.

Efteruddannelsen kan foregå på skolen og på kurser uden for skolen.

Efteruddannelse på skolen foregår på fællesfaglig eftermiddag/aften, på afdelingsmøder eller på fagudvalgsmøder. Fællesfaglig eftermiddag/aften og afdelingsmøder planlægges af ledelsen og udviklingsgruppen. Fagudvalgsmøder planlægges af de faglige vejledere. Denne efteruddannelse er obligatorisk for medarbejderne.

Efteruddannelse uden for skolen foregår som udgangspunkt via BUF-akademi. I enkelte tilfælde, hvor den ønskede efteruddannelse ikke tilbydes af BUF-akademi, kan det foregå på en anden uddannelsesinstitution. Denne efteruddannelse skal aftales med ledelsen, inden der søges.

Retningslinjer for elevplaner på Langelinieskolen - 2020

Elevplanen er et redskab i dialogen mellem elev, lærere og forældre. Det er den professionelle og åbne dialog om elevens faglige niveau og alsidige udvikling.

Alle elever i folkeskolen skal have en elevplan. Elevplanen bruges til en systematik i forhold til evaluering og opfølgning af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Målet er at forbedre elevens udbytte.

Elevplanen skal være digital, og den skal indeholde elevens fremtidige læringsmål, status på målene og den opfølgning læreren og eleven og eventuelt hjemmet skal lave.

Som udgangspunkt udarbejdes elevplanen forud for skoleårets første skole/hjem-samtale.

Mål, status og opfølgning børnehaveklasse til og med 8. klasse

Fra børnehaveklassen til og med 8. klasse skal elevplanen indeholde individuelle mål, status for elevens læring og en beskrivelse af den opfølgning, der skal ske. De forskellige fag beskrives på forskellige klassetrin. For børnehaveklassen beskrives kompetencemålene.

8.- og 9. klasse

Fra 8. klasse skal elevplanens opfølgningsdel være med til at afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

For hver elev på 8.- og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger om:

Hvilken ungdomsuddannelse, eleven vil søge efter 9. eller 10. klasse.
En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og for at gennemføre uddannelsen.
For de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller senere, skal elevplanen indeholde oplysninger om den indsats, det er besluttet at gennemføre med eleven.

I nedenstående skema kan du se, hvordan elevplanerne fordeler sig på de enkelte klassetrin:

Elevplaner på de enkelte klassetrin
	Bh. kl.	1.	2.	3.	4.	5.	6.	7.	8.	9.
Kompetencemålene for børnehaveklassen	x
Dansk		x	x	x	x	x	x	x	x
Matematik		x	x	x	x	x	x	x	x
Engelsk				x	x	x	x	x	x
Historie					x		x		x
Kristendomskundskab				x			x		x
Natur/teknologi					x		x
Samfundsfag									x
Geografi									x
Biologi									x
Fysik/kemi									x
Idræt			x			x			x
Musik			x				x
Billedkunst						x
Håndværk og Design					(x)	(x)	(x)	(x)
Madkundskab					(x)	(x)	(x)	(x)
Tysk eller Fransk							x		x
Tysk/fransk som valgfag (3-årigt)								(x)	(x)	(x)
Håndværk og Design som valgfag (2-årigt)								(x)	(x)	(x)
Madkundskab som valgfag (2-årigt)								(x)	(x)	(x)
Øvrige valgfag								(x)	(x)	(x)
Afklaring af videre uddannelse									x	x

(x) = på ét af de klassetrin, som faget tilbydes på

Fælles Mål

Elevernes læringsmål skal kobles tæt sammen med Fælles Mål, og det samme skal vurderingen af elevens status. Der skal være fokus på, hvad eleverne skal lære i stedet for, hvad de skal lave. Når udgangspunktet er Fælles Mål, bliver der sammenhæng mellem mål, indhold og metoder. Det gælder både for lærerens planlægning af undervisningen og for lærerens løbende evaluering.

Eleven skal i samarbejde med læreren sætte mål for egen læring for hver periode. Når man udvælger de konkrete mål, bliver det tydeligt for eleven, hvad der skal arbejdes med i den kommende periode. Elevplanen bliver elevens eget værktøj i det daglige arbejde.

Faglighed – 2016

Princip:

På Langelinieskolen vil vi gerne understøtte at eleverne lærer så meget som muligt ved at understøtte strukturer der højner elevernes faglighed. For os er faglighed den enkeltes mulighed for at mestre et givent emne samt evne til at bruge det i samspil med andre fagligheder. [Definition er taget fra skolens målsætning]. Hvert skoleår er der et særligt område/emne, der er fokus på, for at understøtte elevernes læring og faglig udvikling.

Formål:

Styrke en kultur for faglighed. Styrke og understøtte alle elevers læring og faglig udvikling.

Mål:

Sikre høj faglighed på Langelinieskolen og skabe fagligt stærke elever.

Skolens ansvar:

Ledelse:

Skabe rammer, strukturer og organisering, der understøtter princippet.

Sikre fordeling af ressourcer, der understøtter princippet.

Sørge for den nødvendige kommunikation.

Sikre at medarbejderne har de nødvendige kompetencer.

Læringscenter og ressourcecenter:

Understøtte underviserne i deres arbejde ved at tilbyde social og fag-faglig viden og vejledning til teams og lærere.

Holde sig orienteret fagligt og vidensdele.

Understøtte elevernes læring.

Samle op og lave en vidensbank for afholdte projekter.

Formidle viden om, hvilke materialer skolen råder over.

Formidle viden om, hvilke kulturtilbud skolen kan gøre brug af.

Bidrage til kvalificering af materialevalg.

Kvalificering af arbejdet med test og prøver.

Indsatser i forhold til elever med særlige behov – enkeltvis eller i grupper.

Udviklingsgruppen:

Kvalificere overordnede prioriteringer og beslutninger.

Skabe sammenhængskraft og rød tråd.

Overordnede faglige og pædagogiske diskussioner.

Fokus på feedbackkultur.

Fagudvalgskoordinator:

Forberede og faciliteter fagudvalgsmøderne og få samlet op.

Fagudvalgene:

Vidensdeling.

Materialevalg.

Sikre progression og rød tråd i faget.

Være forum for diskussion af metodik og didaktik.

Teamkoordinatorer:

Deltage i udviklingsgruppen.

Teams:

Planlægning ud fra børnegruppen.

Didaktik.

Vidensdeling og feedback.

Bestyrelsens ansvar:

At føre tilsyn og være nysgerrige på, hvordan de faglige drøftelser folder sig ud blandt personale og ledelse.

Forældrenes ansvar:

At eleverne møder undervisningsparate.

Understøtte lektielæsning.

Holde sig orienteret på Aula.

Indmeldelse af elever – 2013

Formål:

Målet med proceduren er 1) at give en ensartet og god velkomst til nytilkomne forældre og elever og 2) befordre en hurtig tilpasning til skolens miljø.

Procedure:

Velkomstsamtale med skolelederen: Elev og familie inviteres til en samtale med skolelederen, hvor krav og forventninger drøftes, og hvor familien og eleven blandt andet præsenteres for skolens værdigrundlag. Forud for samtalen sender skolen en mail med spørgsmål som eleven skal svare på og sende til skolen, så vi på skolen kan være forberedt på at møde eleven. Familien bedes medbringe den seneste elevplan. På mødet afklares endvidere om eleven har behov for særlig tilrettelagt undervisning eller anden form for særlig støtte og opbakning.
Har eleven tidligere modtaget specialundervisning eller fremmedsprogsundervisning beder vi om lov til at indhente de tilgrundliggende PPR-vurderinger. Er der samarbejde mellem familien og SOF beder vi om lov til at indhente oplysninger herfra. Informationer herfra gives videre til RC og klassens lærere med forældrenes skriftlige tilladelse.

Placering af elev i en klasse: Klasselærerne på trinnet informeres af skolelederen om eleven og anbefaler, hvilken klasse eleven skal optages i. På den baggrund træffer ledelsen den endelige beslutning. Klasselæreren kontakter forældrene og aftaler en dato for skolestart.

Forberedelse i klassen: Når det er besluttet, hvilken klasse eleven skal ind i, forbereder klasselæreren elever i klassen om den ny elev ved blandt andet at give en beskrivelse af den nye elev, finde en plads til den nye og få valgt to elever, som bliver ansvarlige for at vise den nye rundt og være ’hjælper’ for den nye i de første par uger.

Forældrekredsen i klassen inddrages i velkomsten: Klasselæreren sørger for at informere hele forældrekredsen om, at ny elev starter og kontaktforældrene opfordres til at tage kontakt til de nytilkomne forældre for at byde velkommen.

Den nye elev præsenteres på et teammøde, så alle lærere får kendskab til den nye elev.

Opfølgende samtale: Det anbefales, at klasselæreren nogle uger efter indmeldelsen aftaler en opfølgende samtale med forældre og elev, for at følge op på elevens faglige og sociale udvikling samt trivsel på skolen.

Klassesammenlægninger – 2018

Hvorfor sammenlægges klasser?

Klassesammenlægninger er almindeligvis betinget af, at en eller flere af klasserne på en årgang har et for lille antal elever og derfor bevirker, at det samlede elevantal udløser færre klasser på årgangen. Da de økonomiske midler tildeles efter det faktiske elevantal, vil der som regel ikke være økonomi til at fastholde klasser med for få elever.

Klassesammenlægninger kan dog også være på baggrund af sociale, faglige og/eller pædagogiske overvejelser.

Hvilken klasse skal mit barn gå i?

Når man som forældre bliver bekendt med, at den klasse, ens barn går i, skal gendannes, rejser der sig naturligt nok en række spørgsmål:

Hvilken klasse kommer mit barn i?

Hvad med barnets kammerater – kommer de mon i en anden klasse?

Skal mit barn skifte lærere?

Får mit barn indflydelse på processen?

Har jeg som forældre noget at skulle have sagt?

Enhver klassesammenlægning er en unik situation – ikke to klassesammenlægninger forløber ens. Overordnet arbejdes der dog altid ved klassesammenlægninger ud fra generelle principper for klassedannelse.

Principper ved placering af elever i klasser:

(ikke prioriteret rækkefølge)

Jævne klassestørrelser

Jævn fordeling af drenge og piger

Elevernes faglige niveau

Blik for elever med særlige behov

Jævn fordeling af elever med anden etnisk baggrund

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen vil løbende holde sig orienteret om klassesammenlægninger og medvirke til, at der sker en opfølgning på alle forløb, således at værdifulde erfaringer ikke går tabt.

Hvordan fordeles eleverne?

De almindelige principper for klassedannelse kan benyttes i kombination med forskellige modeller ved fordelingen af elever i nye klasser.

Flg. er eksempler på modeller, der er blevet brugt ved klassesammenlægninger:

Alle elever på årgangen blandes og anbringes i nye klasser

De eksisterende klasser opdeles i homogene grupper, der herefter sættes sammen til nye klasser

Fordeling af grupper af elever fra en klasse til de øvrige klasser på årgangen

På mellemtrinet og i skolens overbygning kan ovennævnte modeller suppleres med elev-ønsker – en proces, hvor en af klassens lærere holder individuelle samtaler med eleverne, og hvor eleverne udtrykker deres ønsker om kammerater, som de gerne vil gå i klasse med. Eleven kan ønske tre kammerater i ikke-prioriteret rækkefølge, hvor minimum et ønske opfyldes.

Det er skolens ledelse, lærere og pædagoger, der i dialog med klassernes kontaktforældre drøfter, hvilken model der anvendes. Det er skolens ledelse, der i samarbejde med personalet tager den endelige beslutning om, hvilken model der anvendes - som og efterfølgende fordeler eleverne i klasserne. Det tilstræbes at skabe så harmoniske klasser som muligt. Såfremt det kan forsvares fagligt og socialt, kan man fravige et eller flere af ovenstående principper.

Anvendelsen af en af ovennævnte modeller (eller evt. alternativer) vil altid ske ud fra en helhedsvurdering. Almindeligvis vil flere modeller indgå i overvejelserne i forbindelse med en klassesammenlægning - i forsøget på at finde frem til den bedst egnede i den aktuelle situation.

Uanset årsagen til en klassesammenlægning, er det til enhver tid målet at sikre den bedst mulige skolegang for den enkelte elev og minimere de gener, eleven og dennes forældre måtte opleve i forbindelse med en sådan.

Fokuspunkter ifm. klassesammenlægningsprocessen:

Når en forestående klassesammenlægning er en realitet, hvordan informeres forældrene om dette?

Skal der afholdes et orienteringsmøde for alle forældre på årgangen for at orientere om klassesammenlægningen? På mødet deltager skolens ledelse, klasselærerne, pædagoger tilknyttet klassen samt medlemmer fra skolens bestyrelse.

På mødet informeres om baggrunden for klassesammenlægningen. Desuden informeres om, hvilke modeller, der anvendes i forbindelse med fordelingen af elever i de nye klasser og hvilke ”ryste-sammen” aktiviteter, der vil blive sat i værk, så eleverne (og forældrene) i de nye klasser får mulighed for at lære hinanden at kende.

På mødet får forældrene mulighed for at komme i dialog med skolens ledelse og lærere og derigennem bidrage til den forestående proces. Forældrenes ønsker og forslag vil, i det omfang det vurderes muligt af ledelsen, blive inddraget i processen.

Skal klassens lærere holde individuelle samtaler med eleverne?

Lærere og pædagoger fordeler eleverne i de nye klasser. Den endelige klassesammensætning godkendes af ledelsen. De involverede parter tilstræber at gennemføre processen så hurtigt og så effektivt som muligt, uden at det dog må påvirke kvaliteten af det endelige resultat.

Når den endelige klassesammensætning er klar skal det aftales, hvor forældrene informeres.

Efterfølgende informeres alle berørte elever af deres respektive klasselærere samtidigt om sammensætningen af de nye klasser.

Som i tilfældet med alle andre klasser, kan lærerbesætningen først offentliggøres, når time/fagfordelingen er endelig planlagt – maj/juni måned.

Fra det øjeblik, den endelige klassedannelse er en realitet, tilstræbes det, at eleverne og forældrene får enslydende informationer fra skolen.

Der iværksættes ”ryste-sammen” aktiviteter i de nye klasser.

Efter klassesammenlægningen afholdes der hurtigst muligt det første forældremøde, hvor der vælges nye kontaktforældre, og forældrene kan deltage aktivt i processen omkring de nye klasser. På forældremødet drøftes også, hvilke ”ryste-sammen”- aktiviteter, der iværksættes for forældrene.

Lejrskoler og skolerejser – 2013/2018

Eleverne skal opføre sig således, at alle kan have en god tur.

Overnatningsstedets regler og husorden skal overholdes.

Spiritus, alkohol, øl, vin, energidrik og lign. må ikke indtages på turen.

IPods osv. samt minihøjttalere må gerne medbringes, og afspilles i et for lærerne acceptabelt lydniveau.

Ingen elever må indgå aftaler/foretage sig handlinger, derhjemme ville kræve forældrenes tilladelse.

Ingen elever må gå alene, men skal gå mindst tre sammen.

Hvis en elev forhindrer en rolig og planmæssig afvikling af turen, tager lærerne sammen med skoleledelsen stilling til, om vedkomne skal sendes hjem for egen regning.

Tilføjelse 2018: Hvis der er elever, der har særlige behov ift. overnatning mv. Forsøger skolen at finde individuelle løsninger, så alle børn kan deltage i lejrskolen.

Skemalægning – 2018

Der gælder følgende principper:

Der lægges et grundskema for hele skolen i juni måned, gældende for efterfølgende skoleår. Skemaet lægges af to – tre medarbejdere, med deltagelse af ledelsen. Skemaet godkendes af ledelsen og sendes til høring i skolebestyrelsen.

Faste (”lovbundne”) bindinger, herunder kurser, centralt fastsatte møder m.v. respekteres.

Der skemalægges to fælles mødedage, tirsdag og torsdag, for lærere og bh.kl.ledere, hvor der ikke er undervisning efter 7. lektion. Tirsdag er der teammøder, torsdag er der fællesmøder.

Det tilstræbes, at den enkelte elev ikke får mellemtimer, og at elevernes skemaer bliver så jævne som muligt (dvs. at timerne fordeles jævnt over ugens dage).

Så mange klasser som muligt møder så tidligt som muligt. 0.-3. klasser skal møde kl. 8 hver dag.

Elevernes undervisningstid kan placeres fra 1.til 10. lektion. Det tilstræbes at undervisningen slutter efter 8. lektion, hvor det er muligt.

Det tilstræbes, at forskellige fremmedsprog skemalægges over to dage.

Det tilstræbes, såvel boglige som praktisk/musiske fag fordeles hensigtsmæssigt såvel på den enkelte dag som over ugen.

Det tilstræbes, at klasselæreren har sin klasse hver dag.

Hvis medarbejdere har timer på begge matrikler, skal der være pausetid til at komme mellem matriklerne.

Tilrettelæggelse af timer i modulordning er et bærende princip, men kan fravælges. Uafhængigt heraf skal timer i samme fag på samme dag så vidt muligt lægges sammenhængende.

Parallellægning af lektioner på årgange prioriteres således, at der er mulighed for fagteamsamarbejde.

Der skabes skemamæssig mulighed for hensigtsmæssig tilrettelæggelse af specialundervisning, dansk som andetsprog og samordnet indskoling. Koordinerende lærere inddrages.

I fag med tilhørende faglokaler bør undervisningen henlægges hertil.

Lærerønsker til skemaet – pædagogiske, faglige og personlige – sendes til skemalæggerne inden skemalægningen begynder. Ledelsen prioriterer disse ønsker. Lærerønsker prioriteres således, at hensynet til eleverne og til undervisningen går forud for personlige ønsker om mødetid.

Der planlægges kun undtagelsesvis med undervisningsfri dage for personalet, hvis sådanne dage ikke begrænser samarbejdsmulighederne i skolens team.

Personale på nedsat tid kan ønske en skemafri dag, mandag, onsdag eller fredag.

Det udarbejdede grundskema skal sikre, at de enkelte fags årsnorm overholdes.

Teamene kan løbende planlægge og ændre i grundskemaet i forhold til behov i undervisningen.

Der kan i løbet af skoleåret komme justeringer i skemaet, hvis ledelsen skønner der er behov for dette.

Skolebestyrelsens forretningsorden – 2019

§ 1. Skolebestyrelsens sammensætning:

a. Skolebestyrelsen er sammensat i henhold til Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen (nr.

438 af 20. juni 1989) og til Styrelsesvedtægt for Folkeskolen i Københavns Kommune og følger dennes retningslinjer for sin virksomhed.

b. Skolebestyrelsen består af syv forældrerepræsentanter, heraf mindst en forældre

repræsentant for specialklasserækken (forudsat at der opstiller en eller flere forældre til elever i specialklasserækken) og fra almenafdelingen fra begge matrikler, to medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter, alle med stemmeret (herefter omtalt som medlemmer).

c. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og

deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

§ 2. På bestyrelsens første møde vælger bestyrelsen en formand og en næstformand blandt

forældrerepræsentanterne for hele valgperioden. Bestyrelsen kan til enhver tid foretage ny konstituering, når en tredjedel af medlemmerne fremsætter forslag herom.

§ 3. Elevrepræsentanter og øvrige gæster deltager ikke i behandling af personsager.

§ 4. Til møderne kan gæster inviteres uden stemmeret. Suppleanter inviteres til alle bestyrelsesmøder. Udvalgsmedlemmer under skolebestyrelsen har ret til at deltage under punkter som vedrører udvalgets ressort.

Ved afstemning og under punktet om enkeltpersoner og sager deltager kun skolebestyrelsens faste medlemmer.

§ 5. Formanden kan indkalde til ekstraordinære møder med kortere varsel med angivelse af de

sager, der skal behandles.

§ 6. En tredjedel af bestyrelsens medlemmer kan kræve et møde afholdt med angivelse af dags-

orden.

§ 7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Beslutninger afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog således at formanden stemme er udslagsgivende ved stemmelighed. Væsentlige sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan kun behandles, hvis 2/3 af bestyrelsens ordinære medlemmer er til stede og tiltræder behandlingen. Der kan gives fuldmagt forud for mødet hvis man er forhindret i at deltage.

§ 8. Formandskabet er af bestyrelsen bemyndiget til at behandle akutte sager. Udfaldet

forelægges bestyrelsen på det førstkommende møde.

§ 9. Skolebestyrelsens dagsorden:

Dagsorden vil normalt indeholde følgende punkter (ikke prioriteret):

1. Gennemgang og godkendelse af dagsorden.

2. Godkendelse af referatet fra sidste møde.

3. Orientering fra skolens elever.

4. Orientering fra skolens personale.

5. Orientering om forældrehenvendelser.

6. Orientering fra skolens ledelse.

7. Orientering fra udvalg, råd og arbejdsgrupper.

8. Punkter til drøftelse.

9. Punkter til beslutning.

10. Eventuelt - emner der ikke falder ind under den faste forretningsorden.

11. Sager - vedrørende enkelte personer eller enkelte sager.

Hvert år i september udarbejdes et årshjul, for møder i skolebestyrelsen det kommende skoleår.

Et hvert medlem kan få et punkt på dagsordenen. Formandsskabet underrettes herom senest 10 dage før mødet.
Dagsorden med bilag udsendes en uge før mødet.
Ved forfald sendes afbud til skolelederen.

Endeligt referat godkendes på følgende møde. Kopi af referat tilsendes alle medlemmer af Bestyrelsen.

§ 10. Dagsorden til ekstraordinære møder skal indeholde følgende punkter:

1. Aktuel sag som begrunder ekstraordinært møde med bilag.

2. Meddelelser som nævnt under § 11.

3. Eventuelt.

§ 11. Et bestyrelsesmedlem eller gæster må ikke deltage i behandling af punkter, hvori medlemmet er inhabil.

§ 12. Skolebestyrelsens arbejdsområder:

Fastsætter vision/overordnet målsætning for skolen inden for Folkeskolelovens rammer og Københavns Kommunes skolepolitiske mål og strategier

I begyndelsen af skoleåret fastlægger bestyrelsen arbejdstemaer for det nye skoleår.

Arbejdsgrupperne offentliggøres løbende på skolens hjemmeside.

Bestyrelsen sikre at skolens brugere orienteres om trufne beslutninger ved at gøre bestyrelsens mødereferater tilgængelig på skolens hjemmeside.

Skolebestyrelsen indkalder en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af

skolens virksomhed. På mødet aflægges årsberetningen.

Bestyrelsen formidler samarbejde mellem skole og hjem i samarbejde med kontaktforældrene.

Skolens principper behandles og evalueres efter behov i hver valgperiode.

§ 13. Regler for faste Arbejdsgrupper og ad hoc grupper:

1. Arbejdsgruppen udpeger en tovholder
2. Tovholder sikrer at der indkaldes til møde, samt at der skrives referat
3. De ordinære møder fastlægges efter behov eller maksimum for et år ad gangen.
4. Dagsorden med bilag udsendes en uge før mødet.
5. Arbejdsgruppen er åben for alle skolebestyrelses medlemmer og kan løbende selv tage stilling til hvem der deltager i arbejdet.
6. Arbejdsgruppen indstiller til beslutning i skolebestyrelsen
7. Skolens økonomi diskuteres som udgangspunkt i skolens økonomiudvalg, som kommer med indstilling el notat til skolebestyrelsen

§ 14. Forretningsordenen træder i kraft den 21.03.2019 og kan kun ændres på et ordinært møde.

Skriftlige ændringsforslag skal udsendes med dagsordenen.

Vikardækning – 2019

Principperne er grundlaget for, at eleverne oplever en vis kontinuitet i undervisningens faglighed og kvalitet. Dette betyder, at vikaren kan gennemføre en faglig forsvarlig undervisning baseret på dels egne kvalifikationer, dels en undervisningsplan for klassen udformet af klassens lærere og ikke mindst på basis af konkret besked fra den fraværende lærer i de tilfælde, hvor det er muligt.

I en time med vikar skal der altid foregå faglig undervisning, hvis det er muligt. Som udgangspunkt i det fag der står på elevernes skema, men ellers i et andet fagområde.

Medarbejderne syge- og raskmelder sig til sygetelefonen tidligst muligt dog senest kl. 6.55. Herefter lægges vikarskemaet for dagen af en fra ledelsen efter nedenstående prioritering.

Prioriteringen er følgende:

Skolens egne faguddannede lærere varetager opgaven, hvis det er muligt.
Køb af meritlærer studerende på 3. og 4. år.
Køb af ikke-læreruddannede vikarer.
Køb af læreruddannede vikarer (i tilfælde af længerevarende vikariater på over 14. dage).
Omlægning af undervisningen:
sammenlægning af klasser
nabotilsyn
klassen arbejder på Pædagogisk Center
eleverne arbejder selv - fortrinsvis 7.-9.klasse
hjemsendelse af 7. - 9. klasse. Det sker fortrinsvis fra 5. lektion og frem, hvis vi ikke kan skaffe vikarer eller efter aftale med deres faste lærere. Det sidste sker, hvis det er mere relevant, at eleverne arbejder hjemme med opgaver, de har fået udleveret.
Aflysning af RC-timer og/eller åbningstimer på PC, så RC-lærere og bibliotekarer kan bruges som vikarer.

OBS: Punkterne ovenfor er ikke prioriterede. Anvendelsen beror på en samlet vurdering af de berørte klasser på det givne tidspunkt.

Det tilstræbes, at vikarerne er vikar i de samme klasser. Det giver kontinuitet og kendskab til elever og undervisning. Skolepædagogerne bruges som vikar i indskolingen, hvor det er muligt.

Ved planlagt fravær skriver læreren en besked til vikaren, om hvad klassen skal arbejde videre med. Vikaren skriver efter endt undervisning tilbage til læreren om, hvordan timen er forløbet. Hvis det er muligt og under hensyn til eleven, skal vikaren oplyses om elever, som er særlig sårbare eller har andre særlige behov.

Ved planlagt lærerfravær kan fagtimer flyttes eller byttes med andre lærere, når det er muligt. Ved sygdom - hvis det kan lade sig gøre, skriver læreren en besked til vikaren, om hvad klassen skal arbejde videre med. Ved længerevarende vikariater skal faglæreren eller anden faglærer på årgangen eller i teamet, der er inden i fagområdet, forberede vikaren grundigt og fungere som sparringspartner.

Alle vikarer får ved ansættelse et brev, der klargør skolens forventninger til deres arbejde.

Principper der vedrører økonomi

Budget og regnskab - 2016

Princip for budget og regnskab

December/januar: BUF udmelder rammerne for det kommende budget til skolens ledelse.

Så snart ovenstående er udmeldt holder økonomiudvalget (bestående af to medarbejderrepræsentanter, to forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen, skolens administrative leder og skolelederen) møde og drøfter rammerne for det kommende budget for skolen.

Skolelederen informerer på skrift personale og bestyrelse om de udmeldte rammer.

På et skolebestyrelsesmøde i februar eller marts drøftes forslag og ønsker til kommende budget.

Ud fra skolebestyrelsens ønsker udarbejder skoleledelsen et forslag til budget for skolen.

Skoleledelsens forslag fremlægges efterfølgende for skolens MED, som kan komme med ændringsforslag.

Det endelige budgetforslag udarbejdes nu af skoleledelsen og forelægges skolebestyrelsen til godkendelse.

Herefter er det skolelederens ansvar, at det vedtagne budget følges.

Hvis der i løbet af skoleåret sker økonomiske ændringer, og det ser ud til at skolen ikke at kan overholde det vedtagne budget, orienterer skolelederen skolebestyrelsen og skolens MED. Skolelederen fremlægger i forbindelse med denne orientering et forslag til, hvilke ændringer der kan være nødvendige, for at få skolens budget i balance.

Oktober/november: Økonomiudvalget holder møde og gør status i forhold til afslutning af årets regnskab. Økonomiudvalget tager stilling til anvendelse af en evt. budgetrest eller til hvordan skolen skal forholde sig til et evt. overforbrug.

[1] PEGI er et aldersmærkningssystemet (Pan-European Game Information) der understøttes af de primære konsolproducenter, herunder Sony, Microsoft og Nintendo, tillige med udgivere og udviklere af interaktive spil i hele Europa. Aldersmærkningssystemet blev udviklet af ISFE (Interactive Software Federation of Europe).

Principkatalog

Værdier og samvær

Undervisning

Samarbejde mellem skole og hjem

Sundhed og trafik

Skolens organisering

Økonomi

Indledning

Ressourcecentrets opgaver