Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om skolen

EN SKOLE I UDVIKLING— I EN BY I UDVIKLING
Langelinieskolen der i år kan fejre sin 112 års fødselsdag, er en folkeskole beliggende på Indre Østerbro.

På skolens unikke matrikel på Kastelsvej 58 ligger indskolingen, der er for elever fra børnehaveklasse til og med 4. klasse, sammen med skolens fritidsordning og skolens specialklasserække, der er for børn med høretab. Til skolens afdeling for børn med høretab er også tilknyttet et elevhjem, der er beliggende på Danstrupvej 22 i Emdrup.
Skolens mellemtrin og overbygning for elever fra 5. til og med 9. klasse, har adresse i skolens nybyggede og gamle bygninger i Holsteinsgade 41.
Langelinieskolens bygninger har de seneste 10 år været omfattet af en gennemgribende ud- og ombygning, og skolen fremstår i dag i en ny ramme, der fortsat er i udvikling.

Langelinieskolen er en lokal forankret folkeskole på Østerbro med et værdimæssigt afsæt i at være en Rettighedsskole og med en grøn indskolingsprofil.
Vi har fokus på faglighed og på ’at skolens elever skal trives og blive så dygtige som muligt’. Vi har fokus på inkluderede fællesskaber og fokus på ‘at Langelinieskolen skal være en skole for alle børn’.

Vi arbejder med en teambaseret og afdelingsopdelt skole, for at skabe tryghed og nærhed for alle skolens elever.